Socialistisk Arbejderavis
Nr. 330 – 5. juli 2013 – side 14
Skolereform og læreroverenskomst
Markedsøkonomiens tyveri af børns leg og fritid og tyranni af lærerne
Hans Erik Madsen
Den ny skolereform og lærernes ny overenskomst bygger på samme mål og ideologi: mere magt til ledelserne, øget målstyring ud fra test, øget arbejdsbelastning af lærere og mindre barndom, fritid og leg til eleverne – alt sammen ud fra samme rationale: at skabe en effektiv skole for erhvervsliv og markedets behov.
Men hvad viser eksisterende forskning om den nye folkeskolereforms nyliberale mål og ideers (New Public Managment) betydning for børns læring, udvikling og trivsel?
Test og målstyring
“De nationale test og målstyringen af folkeskolen vil komme til at gennemsyre hele skolens indre liv – medarbejderudviklingssamtalerne, lærerværelset, teammøderne. Og den nye skoleleder med ledelsesret skal videreuddannes i den ånd. Det er en ny ideologi,” siger lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Thomas Rømer.
Ifølge mange amerikanske forskere er test samtidig et ineffektivt middel til at forbedre fagligheden i skolen, det er med til at rangordne eleverne, og værst af alt så skaber det en endnu større polarisering mellem eleverne.
Desuden er der en fare for, at undervisningen bliver styret af, hvad eleverne skal testes i, så andre vigtige fag må vige – ‘teaching for the test’, som en lærer siger i en af de amerikanske undersøgelser, som professor på DPU, Lotte Rahbek Schou har gransket.
Hvor og hvordan lærer børn?
Rigtig mange forskere har været ude og advare mod lang skoledag og manglende fokus på legens og fritidens betydning.
En af dem, Lars Geer Hammershøj, professor på DPU understregede blandt andet på en konference afholdt af personale og forældre:
“Problemet er, at de fritidspædagogiske aktiviteter alene betragtes som et middel til at understøtte den faglige undervisning, ikke noget der har værdi i sig selv. Man overser, at det der primært foregår i og fremmes gennem legen og andre frie aktiviteter er dannelse og kreativitet, og at disse processer formentlig er vigtigere end nogensinde. Dannelse og kreativitet er processer der kræver at foregå i frihed, og hvis legen gøres til middel til læring bliver den også noget andet.”
Didaktik har ikke patent på læring. Al leg er læring, og når børn leger med hinanden, foregår der læring på mange avancerede niveauer. Om det er i skolegården, på fritidshjemmet eller på facebook, så foregår der læring.
For i alle livets sammenhænge er læring til stede, det man kalder livslæring og uformel læring.
Dette gælder i øvrigt også for voksne. Det hedder livslæring. Læring er altså ikke en automatisk følge af undervisning, det er oftere en speciel aktivitet, børn udfolder i deres fritid, leg eller sammen med deres venner!
Men i den kolde nyliberale logik opfattes leg og fritid som ikke-produktiv og knyttes til mindre betydningsfulde aspekter af livet.
En skole for livet – ikke erhvervslivet
Mange helt afgørende spørgsmål er fraværende i debatten omkring den nye skolereform.
Hvorfor er der stort set ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at danske skolebørn hører til de mest testede i Europa? Og konsekvenserne af, at flere tests betyder mere stress og mindre tid til undervisning. Hvorfor kræves dette testregime ikke afskaffet?
Hvorfor rejses der ikke et krav om en total afskaffelse af alle former for lektier? Hovedparten af studier af lektier viser kun en mulig forbindelse og ikke nogen årsagssammenhæng mellem lektier og indlæring. Studier i lektier forveksler karakter og testpræstationer med læring. Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at der skabes “akademiske fordele” af lektier i folkeskolen.
Hvorfor inddrages spørgsmålet om sund kost, rigelig søvn og masser af motion ikke som afgørende forudsætninger for motivation og læring?
Hvorfor er visionen om et samfund præget af 'lige muligheder' i vor tid reduceret til et spørgsmål om uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Hvorfor er spørgsmålet om klasse og f.eks. den direkte sammenhæng mellem socialklasse, uddannelse og karakterer totalt fraværende?
Hvorfor er alle disse spørgsmål fraværende?
Fordi de frontalt stiller spørgsmål ved og hudfletter vanviddet i, at pædagogik underlægges mål i relation til markedsøkonomiens behov, og alle led i uddannelseskæden arbejder for samme mål, nemlig gennemførelsesprocenter og ranglisteplaceringer. Den ny skolereform handler om skoleforberedelse og kolde metodikker på bekostning af det gode børneliv. Og det skal starte i vuggestuen.
Forældrene, børn og lærere må på banen – og rejse spørgsmålet på deres arbejdspladser og fagforeninger, og gøre det til et centralt spørgsmål ved efteråret kommunalvalg.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed