Socialistisk Arbejderavis
Nr. 331 – 22. august 2013 – side 2
Ulighedens skole
Kasper Pauli Pedersen + Jesper Juul Mikkelsen
Hele uddannelsessystemet fra børnehaven til universitetet er de seneste mange år blevet forandret. Reform efter reform har ændret vores institutioner i et nyliberalt billede. Det har betydet flere karakterer, afskaffelse af demokratiet og en underlæggelse til erhvervslivets interesser.
Den offentlige sektor er blevet omformet til at skulle understøtte erhvervslivets interesser i alle spørgsmål. Servicedirektivet, kvalitetsreformen og folkeskolereformen er de seneste tiltag som fortsætter forandringen af vores skoler og pædagogiske institutioner.
Skolen flytter ind i børnehaven
Den tidligere regerings reformer fastsatte at opdragelse og omsorg skal udskilles fra den pædagogiske faglighed og gøres til familiens ansvar, imens den pædagogiske faglighed skulle målrettes efter en lærings- og kompetence dagsorden. Sprogtest af treårige børn er et tydeligt eksempel på det man kalder en skolificering af børnehaven.
Folkeskolen for de fattige
Den nyligt indgåede folkeskolereform, levner ikke meget plads til praktiske fag men vægter de klassiske boglige fag som dansk og matematik endnu højere end i dag.
Meget længere skoledage, sammen med lærernes forringede arbejdstidsaftale, resulterer i at børnene skal bruge mere tid i en kedeligere og dårligere skole.
Flere børn kommer til at hade skolen end allerede er tilfældet. Uligheden vil vokse fordi de rige forældre vil vælge folkeskolen fra, det samme vil de dygtige lærer mens flertallet vil stå tilbage med discountundervisning.
Karakterer som disciplin
Karaktererne har fået mere og mere plads både i folkeskolen, på gymnasiet og på universitetet. I folkeskolen giver man i dag karakterer i langt flere fag og nogle steder allerede i 3. klasse, og i gymnasiet er karakteren blevet mere afgørende for elevernes fremtid fordi kvote 2 næsten er afskaffet.
Men flere karakterer skaber ikke klogere børn og unge. Flere karakterer er derimod med til at ændre hvad der bliver opfattet som vigtigt i skoleklassen. Når karaktererne fylder meget, bliver fokus at bestå næste prøve frem for fokus på den mere helhedsorienteret dannelse.
Det skaber mere konkurrence i klasseværelset, mere ulighed og mindre plads til fællesskab og de mere ”skæve” praktiske og sociale evner ryger i baggrunden. Kort sagt en oplæring til konkurrencestaten.
Karriereræset på universiteterne
Universiteterne er i dag store fabrikker som uddanner 1.000-vis af unge til en meget usikker jobsituation. Samtidig forsvandt demokratiet på universiteterne under den borgerlige regering da universiteterne fik bestyrelser med et flertal af medlemmer fra det private erhvervsliv. Nedskæringerne på masse-uddannelserne fortsætter mens man er begyndt at skabe elite-uddannelser tæt knyttet til erhvervslivet.
Dette har skabt individualiserede universiteter, hvor kampen for at få det rigtige studiejob og mase sig ind på elite-uddannelserne er blevet vigtige, i håbet om at få en karriere. I dag er det at få en universitetsuddannelse langt fra en sikkerhed for at kunne få et job. Det er med til at skabe usikkerhed og et individualiseret studiemiljø.
Skolens opdragelse
Skolen har altid været en institution som har reproducere den ulighed som er i samfundet. Børn af højtuddannede og velstillede, flyder ovenpå mens arbejderbørn får nederlag. Det handler om hvilket sprog og kultur skolen anerkender som den rigtige. De mange nye reformer vil forværre denne ulighed og svække de elementer i skolen som peger den anden vej såsom fælleskab og almen dannelse.
Se også:
SAA 331: De studerende betaler to gange
SAA 331: Nej til adgangskrav på erhvervsskolerne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed