Socialistisk Arbejderavis
Nr. 333 – 5. november 2013 – side 15
Er marxister feminister?
Mette Hermansen
Det korte svar er ‘nej’. Det længere svar handler om, hvad der skaber kvindeundertrykkelse og sexisme i dag, og hvordan vi mest effektivt kommer af med uligheden mænd og kvinder imellem.
Mange er enige om, at der stadig i dag eksisterer kvindeundertrykkelse og en ulighed mellem mænd og kvinder. Der er dog mindre enighed om hvorfor, og om vi overhovedet kan ændre det.
En af forklaringerne kan findes i pseudovidenskabelig populærlitteratur som Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus eller fjernsynsprogrammer som Den lille forskel – en forklaring, der går ud på, at vi fra naturens hånd som mænd og kvinder besidder forskellige egenskaber og kvaliteter, og at vi højest kan nå til en forståelse af disse forskelle, men ikke ændre dem.
I sin ekstrem tager forklaringsmodellen ikke højde for, at vores opførsel kan være påvirket af alle mulige andre faktorer end biologi, som for eksempel opvækst, men henviser blot til, at vi alle sammen går rundt med en ‘stenalderhjerne’, og derfor nærmest er animeret på en bestemt måde som henholdsvis mænd og kvinder – eller drenge og piger – fra vi bliver født.
Et af de store problemer ved den forklaring er, at den ukritisk sætter lighedstegn mellem vores biologiske køn og en bestemt (mandlig eller kvindelig) måde at opføre sig på, og derfor fuldstændig marginaliserer transkønnede, homoseksuelle og folk, der identificerer sig som queer.
En accept af den biologiske forklaring betyder også en accept af, at kvinder i kraft af deres ’omsorgsgen’ skal tage sig af syge, ældre og børn; alle stillinger i det offentlige, som er relativt lavt lønnet, mens mænd som de logisk tænkende typer med rundsave på albuerne skal tage sig af chefstillingerne, være politikere og økonomer; stillinger og positioner i samfundet, som er relativt højtlønnede.
Har mænd gavn af kvindeundertrykkelse?
At kalde sig selv feminist, er i mange tilfælde et udtryk for, at man kan se, der findes en ulighed mellem mænd og kvinder, og gerne vil gøre noget ved det. Men graver man lidt længere ned i feministisk teori og ideologi, betyder feminisme også en masse andre ting.
En af de ting, der går igen i langt de fleste feministiske strømninger er idéen om, at kvindeundertrykkelse har sine rødder i en patriarkalsk struktur, og derfor ville fortsætte med at bestå også i et socialistisk samfund.
I den teori er kvinders rolle ikke bestemt af klassesamfundet eller kapitalismens strukturer, som vi som marxister vil argumentere for, den er. Nogle feministiske retninger mener ligesom marxister, at klassesamfundet eksisterer, men mener ikke, at ens klassetilhørsforhold er mere definerende end eksempelvis køn, etnicitet eller seksualitet.
Et andet fællestræk ved feministiske strømninger er, at alle mænd menes at være undertrykkere – bevidst eller ubevidst – og at mænd har gavn af kvinders underlegne position, fordi de for eksempel tjener mere end kvinder eller i gennemsnit løser færre opgaver i hjemmet eller omkring børn.
Den tilgang svarer til at sige, at folk i arbejde har gavn af arbejdsløshed, eller at heteroseksuelle har gavn af homofobi, fordi det styrker disse gruppers position. I virkeligheden forholder det sig lige omvendt. Når kvinder tjener mindre end mænd, er det med til at holde lønnen på et lavere niveau for mænd også. Når kvinder tager sig mere af hjemmet, arbejder mænd mere og længere.
Problemet ved at sige, at mænd har gavn af kvinders dårligere position er, at vejen ud af kvindeundertrykkelse bliver at bekæmpe mænd eller mænds privilegier. Nogle feministiske retninger argumenterer også for, at mænd i kraft af deres højere lønninger er overpriviligerede og derfor skulle enes om kollektivt at gå ned i løn.
Kvindekamp er klassekamp
Som marxister mener vi, at klasse ikke blot er endnu en kategori på linje med køn, etnicitet, religion – vi mener, at langt størstedelen af kvinders (og mænds) liv er mere defineret, struktureret og formet ud fra den klasse, de tilhører, end ud fra deres køn.
Der en verden til forskel på, om man som kvinde opnår ligeløn med en direktør i det private erhvervsliv eller med en portør på Rigshospitalet.
Kvindeundertrykkelsen har sine rødder i klassesamfundet, og vi bliver nødt til at bryde ud af den udbytning og udnyttelse, som både mænd og kvinder ligger under for i det kapitalistiske system, før vi kan opnå ægte frigørelse og lighed.
De eneste som har gavn af, at mænd og kvinder holdes i en ulige position, er vores magthavere. På samme måde som racisme og homofobi kan være med til at distrahere og spille os ud mod hinanden i stedet for at stå sammen skulder ved skulder mod regeringens nedskæringer og entreprenørernes løndumping, kan en udelukkende feministisk tilgang til spørgsmålet om kvindeundertrykkelse få os til at rette fokus og skyld over på individuelle mænd og få os til at glemme, at kvindekamp vitterlig er klassekamp.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed