Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 333 – 26. november 2013 (Kun online)

Nej til hurtigere ud reformen

De studerende kan vinde – men ikke alene

På baggrund af den seneste uges pres fra de studerende har KU's ledelse nu besluttet at udskyde beslutningen om forringelser af de studerendes vilkår. De studerendes aktion viser med al tydelighed, at det nytter at organisere, demonstrere og besætte.

Fælles kamp

Dagpenge-reformen, SU-reformen, kontanthjælpsreformen og ”hurtigt ud-reformen” er bare nogle af de tiltag, som regeringen har gennemført for at skabe forringelser på samfundets bund.

Deres mål er at gennemtvinge en ”fabriksdisciplin” i alle dele af samfundet, som de skaber via øget utryghed. Det gør de for at kunne deltage i den mere og mere intensiverede konkurrence, som følger af krisen.

Kriserne er en af kapitalismens kendetegn. Løsningen fra vores magthavere er at få arbejdere og studerende i Danmark til at slås mod arbejdere og studerende i vores nabolande. Det er et ræs mod bunden.

Studerende og arbejdere kan sammen slå igen

På flere stormøder i København i sidste uge samlede mange 100 studerende sig for at tale om, hvad vi kunne gøre. Der blev diskuteret aktioner og demonstrationer for at lave en så kraftfuld bevægelse som muligt.

Flere steder i Europa ser vi de samme forringelser af løn, uddannelserne og af velfærden. Men vi har også set at befolkningerne flere steder har svaret igen. De stærkeste bevægelser er i lande, hvor arbejdere og studerende har stået sammen i kampen mod de voldsomme forringelser, og hvor man har demonstreret, strejket og besat sammen.

Vi kan gennem aktioner og besættelser vise, at ”Nok er nok”. Hvis vi rækker ud til andre grupper i samfundet, som også har oplevet gentagne nedskæringer og forringelser, kan vi blive magtfulde. Vi kan tvinge universitets-ledelsen til at tage forringelserne af bordet, og vi kan give regeringen et nederlag.

Et godt sted at fortsætte diskussionen er på festivallen Marxisme 2013 i den kommende weekend. Du kan læse mere og tilmelde dig på socialister.dk/marxisme

Se også:
SAA 333: København: Succesfuld blokade af Sociologisk Institut

Flere artikler fra nr. 333

Flere numre fra 2013

Siden er vist 2385 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside