Socialistisk Arbejderavis
Nr. 333 – 6. december 2013 (Kun online)
R.I.P. Nelson Rolihlahla Mandela
John Molyneux
Nelson Mandelas død i en alder af 95 vil blive begrædt af alle ægte demokrater, hver modstander af racisme, og i en vis forstand ethvert anstændigt og tænkende menneske over hele kloden. Socialister deler naturligvis disse følelser.
Hyldester optræder naturligvis i tusindvis over hele verden. Det er som det skal være. Mere end nogen anden person siden Martin Luther King har Mandela symboliseret kampen for universel menneskelig værdighed og social retfærdighed.
I kraft af sin enorme rolle i at lede kampen mod modbydelige apartheid-system – en af de afgørende kampe i moderne tid – hans heroiske og selv-opofrende udholdelse af 27 år indespærring på Robben Island og til sidst hans triumferende fremkomst fra fængslet for at blive sit lands første demokratiske og ikke-hvide præsident, har han fortjent en fast plads i menneskehedens hukommelse.
Men socialister har, selv i en tid som denne – ja, især på et sådant tidspunkt – også en pligt til at fortælle visse sandheder, som næppe vil figurere i mainstream medierne. Den første er, at mange af de rosende ord, der er “væltet ind” fra alle verdenshjørner er dybt hykleriske.
‘Hang Nelson Mandela’-plakat fra 1980erne, udgivet af Federation of Conservative Students – de britiske konservatives studenter-organisation.
Mange af dem kommer fra politikere, der aldrig har løftet en finger for at hjælpe anti-apartheid-kampen eller værre: Samarbejdede med det gamle Sydafrika. Mange kommer fra magthavere, der gladeligt begår krænkelser af menneskerettighederne, vedtager racistiske love, er involveret i racistisk forfølgelse og forfølger imperialistisk politik, af den slags, som Mandela viede sit liv til at bekæmpe.
Vi skal huske, at hvis historien var gået anderledes, ville mange sådanne mennesker ikke give en døjt for Nelson Mandela, eller ville endda nedgøre ham som “ekstremist” eller “terrorist”. De britiske konservative bar for eksempel t-shirts med sloganet “Hæng Mandela!”
Den anden er, at en af grundene til, at så mange af verdens herskere vil prise ham, er, at da apartheid blev væltet, gik hverken han eller hans bevægelse, African National Congress (ANC), i gang med at udfordre den gamle herskende klasses og international kapitalismes økonomiske greb om Sydafrika. De indgik kompromisser med de rige i stedet for at tage kampen videre.
Derfor er Sydafrika fortsat et af de mest ulige lande i verden, og landets sorte flertal fortsat forarmet, udnyttet og brutalt undertrykt, som det blev demonstreret ved sidste års Marikana-massakre af 34 minearbejdere – myrdet med en ANC-regering ved magten. Denne lektie er vigtig for os i Irland, fordi vores kamp for national frihed også efterlod kapitalismen intakt med lignende konsekvenser.
Men ingen af disse punkter ændrer det faktum, at Nelson Mandela, på trods af de politiske svagheder, efterlod verden som et bedre sted, end han fandt den. Apartheid var en skamplet på menneskeheden og nederlaget var et stort nederlag for den racisme, som er et våben for reaktionen overalt – fra Amerika til Grækenland, til her i Irland.
Af denne grund vil alle, der ønsker at se en verden med retfærdighed, frihed og lighed, ære hans liv og hans minde, mens de kæmper for reel retfærdighed, både politisk og økonomisk, for alle dem, der stadig lider i denne markeds-styrede verden.
John Molyneux er medlem af det irske Socialist Workers Party, fra hvis hjemmeside artiklen er oversat.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed