Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 335 – 16. januar 2014 – side 4

Kan lokal anti-fascistisk opbygning stoppe nazistisk aktivitet?

Christine Kyndi

Da vi planlagde Racismefri Bys manifestation i Sydhavnen, luftede flere deres bekymring: ville Racismefri Bys aktiviteter betyde, at nazisterne optrappede deres aktiviteter i Sydhavn med mere vold til følge?

Bekymringen kom fra lokale sydhavnere – og derfor skal vi tage den bekymring seriøst. Det er dem, som skal have deres dagligdag i Sydhavn – også efter manifestationen. Samtidig var der også nogle, som var bange for, at Racismefri By efter manifestationen i Sydhavn bare ville ”forsvinde” fra lokalområdet og fortsætte næste aktivitet et andet sted.

Racismefri By vil gøre arbejdet færdigt

Racismefri By har ikke i sinde at forlade Sydhavnen – vi vil opstarte en lokalgruppe i Sydhavn, som kan fortsætte den lokale opbygning og de lokale aktiviteter.

Erfaringerne viser, at lokal opbygning kan knække nazisterne, hvis den er vedholdende. På kort sigt vil antinazistisk aktivitet i et område måske medføre øget nazistisk aktivitet. Men på længere sigt viser erfaringerne, at den nazistiske aktivitet falder for til sidst at forsvinde.

Erfaringer fra 90’erne

I 90’erne var nazisterne et problem i flere byer. Men ved hjælp af lokal opbygning lykkedes det over en periode at knække nazisterne.

I flere små byer (som fx Kollund og Kværs i Sønderjylland) blev der arrangeret demonstrationer, borgermøder og underskriftsindsamlinger blandt de lokale beboere. Den udbredte modstand mod nazisterne udstillede dem, knækkede deres selvtillid, forhindrede dem i at opbygge og rekruttere – og det fordrev tilsidst nazisterne fra området.

Det samme skete i samme periode i andre byer rundt omkring i landet, og de samme erfaringer er blevet gjort også i nyere tid i Danmark og andre steder.

Derfor opbygger Racismefri By lokale grupper, som skal give et aktivt modsvar til nazisterne og den racisme, som de bruger til at vokse af.

Og vi skal huske på, hvad Hitler selv sagde om den sag: “Kun een ting kunne have stoppet vores bevægelse – hvis vores modstandere havde forstået dens principper og fra den første færd med den yderste brutalitet havde smadret kernen i vores nye bevægelse.”

Se også:
SAA 335: Racismefri By: Fra individuel frustration til 250 i antiracistisk manifestation

Flere artikler fra nr. 335

Flere numre fra 2014

Se flere artikler af forfatter:
Christine Kyndi

Siden er vist 1833 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside