Socialistisk Arbejderavis

Nr. 336 – 21. februar 2014 – side 7

1914

Slagteriet starter

Peter Iversen

I år er det hundrede år siden, at 1. verdenskrig brød ud.

Selv om Europa havde været forskånet for en storkrig siden den fransk-preussiske krig i 1871, så var spændingerne mellem de europæiske stormagter op til krigsudbruddet vokset sig så store, at krigen ikke kunne komme som nogen større overraskelse.

Det Tyskland, der blev skabt efter Frankrigs ydmygende nederlag i krigen i 1871, var kommet sent ind i kapløbet om kolonierne. Masser af spændinger var vokset frem, og de forskellige europæiske stormagter forsøgte at opbygge alliancer med og mod hinanden.

Det var en udfordring for den internationale arbejderbevægelse. Arbejderne kunne ikke være interesseret i at blive kanonføde, når magthaverne forberedte sig på krig.

Internationalen

På den tid var den internationale arbejderbevægelse organiseret i 2. Internationale. De socialdemokratiske partier var dengang endnu præget af marxisme. Så når 2. Internationale mødtes til kongresser bekræftede man hinanden i at bruge alle metoder til at standse den truende krig.

På kongressen i Stuttgart i 1907 vedtog man:

“Truer en krig med at udbryde er de arbejdende klasser og deres parlamentariske repræsentationer i de pågældende lande forpligtet til ... at opbyde alt for at forhindre krigens udbrud ved anvendelse af de midler, der må anses for de mest virksomme, – midler, der naturligt må ændres efter det stadium af skarphed, hvortil klassekampen og den almindelige politiske situation er nået.

I fald krigen alligevel skulle udbryde, er det vor pligt at træde i skranken for dens hurtige afslutning og med alle kræfter stræbe efter at udnytte den ved krigen fremkaldte økonomiske og politiske krise til rejsning af folket og derved fremskaffe afskaffelsen af det kapitalistiske klasseherredømme.”

Udtalelsen blev bekræftet igen på kongresserne i København i 1910 og i Basel, Schweiz, i 1912. Da Internationalens partier samledes i skyggen af den truende krig i 1912 i Basel vedtog man endnu en skarp udtalelse:

“Den advarer de herskende klasser i alle stater mod at skærpe den masseelendighed, som den kapitalistiske produktionsmåde fører med sig, ved krigeriske aktioner. Den kræver med eftertryk freden ... Det ville være vanvid, om regeringerne ikke forstod, at blot tanken om en verdenskrigs uhyrlighed vil fremkalde arbejderklassens voldsomste indignation.”

Udnyt alle midler ...

Og udtalelsen fortsatte:

“Kongressen vender sig da til jer, arbejdere og socialdemokrater i alle lande ... Forkynd jeres vilje i alle former og på alle steder, løft jeres protest med fuld vægt i parlamenterne, saml jer til massedemonstrationer, udnyt alle midler, som styrken af jeres organisation stiller til jeres rådighed.”

Men da krigen så brød ud i august 1914, rendte de fleste socialdemokratiske partier fra det, de højtideligt havde lovet hinanden. I den tyske rigsdag stemte socialdemokraterne for de krigsbevillinger, der var nødvendige for at føre krigen.

Det samme billede gentog sig i de andre krigsførende lande. De eneste to undtagelser var socialdemokratierne i Rusland og Serbien.

Man svigtede og var selv med til at føre arbejdermasserne ind i verdenskrigens store slagtehal.

Læs “Basel-manifestet” på Marxisme Online.

Se også:
SAA 336: 1914: Bruddet mellem reformister og revolutionære

Flere artikler fra nr. 336

Flere numre fra 2014

Se flere artikler om emnet:
1. verdenskrig

Se flere artikler af forfatter:
Peter Iversen

Siden er vist 1946 gange.

Redirect = 0