Socialistisk Arbejderavis
Nr. 336 – 21. februar 2014 – side 7
1914
Bruddet mellem reformister og revolutionære
Peter Iversen
I september 1915, et år efter verdenskrigens udbrud, mødtes en lille kreds af anti-krigs-socialister til en international konference i den lille schweiziske by Zimmerwald.
Fra Zimmerwald-konferencen i 1915
Der var ikke mange, der nåede frem til konferencen. Deltagerne jokede galgenhumoristisk med, at krigen havde reduceret antallet af sande internationalister til så få, at de kun fyldte fire hestevogne.
De fleste socialdemokratiske partier i de forskellige lande havde i den grad svigtet. De stemte for krigsbevillinger i parlamenterne, talte for nationalistisk forsvar for fædrelandet, og vendte sig mod krigsmodstand og krigstræthed i befolkningen og i egne rækker. Glemt var de højtidelige internationalistiske erklæringer fra før krigsudbruddet.
Konferencen i Zimmerwald prøvede at samle alle socialister, der var imod krigen. Men den afslørede også store forskelle imellem deltagerne.
Lenin, der deltog som repræsentant for Rusland, havde foreslået, at der i slutdokumentet skulle stå en opfordring til at vende våbnene mod magthavene, at “vende den imperialistiske krig til en borgerkrig”.
Lenin blev nedstemt 19 mod 12 på konferencen, der i stedet vedtog en mere blød udtalelse, der sagde, at det er en løgn, når kapitalister påstår, at krigen tjener til at beskytte fædrelandet.
De 12, der stemte for Lenins forslag, blev kaldt for Zimmerwald-Venstre og betegner et afgørende historisk brud med den reformisme i de socialdemokratiske partier, som havde ført parti efter parti til at støtte deres egne magthavere i krigen.
“Ned med krigen! Ned med regeringen!”
Karl Liebknecht var en af de to tyske parlamentarikere i rigsdagen, der brød med de tyske socialdemokrater, SPD, og talte imod krigen og stemte imod krigsbevillingerne. Sammen med bl.a. Rosa Luxemburg dannede Karl Liebknecht Spartakus-gruppen, der agiterede imod krigen og for revolution.
1. maj 1916 havde Spartakus-gruppen uddelt et flyveblad på de berlinske arbejdspladser med opfordring til en demonstration samme aften på Potzdammer Platz. I tusindvis samledes berlinske arbejdere og Karl Liebknecht sprang op og råbte: “Ned med krigen! Ned med regeringen!”
Karl Liebknecht blev straks arresteret af det tyske politi og fængslet for landsforræderi, men hans arrestation fremkaldte strejke blandt 50.000 af Berlins arbejdere og en bølge af gadeslagsmål med politiet.
Vel var udgangspunktet for den revolutionære venstrefløj småt ved krigsudbruddet, men at man brød ud af reformismens skygge var altafgørende for det revolutionære opsving som fulgte ved krigens afslutning.
Arbejderne ville ikke længere være slagtekvæg for imperialistiske magthaveres egen interesser. En bølge af revolutionære opstande afsluttede verdenskrigen.
Se også:
SAA 336: 1914: Slagteriet starter
SAA 336: Enhedslistens nye principprogram: Tilbage til den moralske kritik
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed