Socialistisk Arbejderavis
Nr. 336 – 21. februar 2014 – side 10
Overenskomst – hvad rager det mig?
Christine Kyndi + Jesper Juul Mikkelsen
“Dit job, din økonomi, din hverdag” – sådan lyder sloganet i LO’s og FTF’s kampagne om overenskomst.
Den blev sparket i gang sideløbende med overenskomstforhandlingerne for den private sektor. Men på trods af det rigtige slogan har forhandlingerne ikke skabt den store offentlige debat.
Hvad er overenskomst?
Overenskomsterne er aftaler mellem arbejdsgivernes organisationer og arbejderes organisationer. De regulerer forholdene for ansættelse og indeholder bl.a. aftaler om løn og lønstigninger, arbejdstid, overarbejde, efteruddannelse og pension.
Det er langt fra ligegyldigt, om du er dækket af en overenskomst. På arbejdspladser, hvor der ikke er overenskomst, står du alene. De steder har du intet "værn" til at beskytte dig imod arbejdsgiverens pres, og de steder bliver løn- og arbejdsforhold dårligere.
Letz Sushi – som ikke er overenskomstdækket – er et eksempel. Her arbejder de ansatte i 11 timers vagter uden pauser!
Men arbejdsgiverne får også meget ud af de ordnede forhold
Med overenskomsterne følger nemlig en fredspligt – i overenskomst-perioden er hovedorganisationerne (LO, FTF, AC) og tillidsmændene på arbejdspladsen tvunget til at sikre, at overenskomsten opretholdes.
Det vil bl.a. sige, at de skal hindre strejker i overenskomstperioden og sikre ro på arbejdspladserne. Fredspligten betyder også, at overenskomsten kun kan opsiges med tre måneders varsel.
Og arbejdsretten – som blev oprettet til at dømme i stridsspørgsmål mellem arbejdere og cheferne – dømmer næsten altid til fordel for arbejdsgiverne. Indtil 1983 lavede DA opgørelser, som viste at arbejdsgiverne var blevet idømt under 1 % af de samlede bodsbeløb.
Beskyttelse og skuespil
Fagforeningerne og de kollektive krav om løn- og arbejdsforhold opstod ud fra nødvendigheden af at stå sammen. Uden kollektive aftaler kan arbejdsgiveren spille os ud imod hinanden i konkurrence om hvem, der kan arbejde længst tid for den laveste løn.
Men fagforeningerne (og overenskomsterne) er kun et effektivt værn mod arbejdsgivernes angreb, hvis man også er klar til at gå i kamp, når arbejdernes rettigheder bliver presset.
Problemet er, at mange fagforeninger ikke forbereder sig til konfrontation, men i stedet opfatter sig selv som et forsikringsselskab.
Nogle steder, som fx på slagterierne, forhandler fagforenigerne deres medlemmer ned i løn og argumenterer for at øge arbejdspresset. Ofte er argumentet at man vil redde arbejdspladser.
Når fagforeningerne begynder at opføre sig som arbejdernes modstander, bliver mange passive, ligeglade og andre melder sig ud, da man føler, at det ikke er vores fagforening, men pampernes.
Dette er baggrunden for den svage aktivitet omkring OK 14. Hvis dette billede skal vendes, kræver det en bevidst indsats fra en faglig venstrefløj for igen at gøre fagforeningerne til kamporganisationer.
Se også:
SAA 336: Overenskomst-14: “Vi skal vise hvordan virkeligheden ser ud”
SAA 336: Stem nej til OK-14
SAA 336: Letz Sushi: Endnu engang til kamp for ordentlige arbejdsforhold
SAA 336: Slagteriarbejderne truet med lønnedgang på 53.000 kr.: Det gør vi sku ikke!
SAA 336: dyrebosser.dk
SAA 336: En venstrefløj, der gør en forskel i klassekampen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed