Socialistisk Arbejderavis
Nr. 338 – 1. maj 2014 – side 2
Kun revolution kan forhindre klimakatastrofer
Jørn Andersen
Udsigten til ødelæggende klimakatastrofer er rykket nærmere.
Det fremgår af endnu to del-rapporter fra FN’s klimapanel, IPCC, offentliggjort i marts og april i år. De udgør de første dele af IPCC’s femte rapport, som ventes færdig til oktober.
Udledningen accelererer
Rapporterne siger bl.a., at udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige. Ikke nok med det: stigningen accelererer.
Udledningen er mere end fordoblet fra 1970 til i dag. Havde det ikke været for den økonomiske krise, ville den være steget endnu mere.
Hvis der ikke gøres noget alvorligt meget snart, vil det formentlig betyde, at klodens temperatur stiger med 3,7-4,8 grader celcius inden år 2100 (sammenlignet med temperaturen i 1750, dvs. før industrialiseringen).
Det er langt over de 2 graders stigning, som alle er enige om, at det er nødvendigt at holde sig under, hvis alvorlige klimakatastrofer skal undgås.
Klimakatastrofer
Temperatur-stigningen kan vise sig at blive meget højere. De 3,7-4,8 graders stigning tager ikke højde for selvforstærkende effekter – som fx hvis optøningen af Sibiriens og Canadas tundraer betyder udledning af tonsvis af methan (en langt kraftigere drivhusgas end CO2).
Alt dette betyder ikke kun varmere klima. Det betyder også mere “ekstremt” klima: flere og langt værre oversvømmelser end vi har set de seneste år, mere og langt værre tørke osv. Det betyder højere hav-vandstand og klima-zoner, der flytter sig.
Det betyder, at hundredvis af millioner af mennesker risikerer at miste deres forsørgelses-grundlag eller blive udsat for menneskeskabte "natur"-katastrofer. Klima-forandringerne rammer især det fattigste flertal af klodens befolkning. Millioner af dem vil dø de næste årtier.
Hvorfor er der ingen, der gør noget?
Der er egentlig ikke så meget nyt i de nye IPCC-rapporter. Men forudsigelserne er blevet værre siden IPCC’s fjerde rapport fra 2007.
De grundlæggende problemer har været kendt blandt klima-videnskabsfolk de sidste 30-40 år og i en bredere offentlighed de sidste 15-20 år.
Alligevel stiger udledningen af drivhusgasser. Hvorfor?
Den tekniske forklaring er, at udledningen primært skyldes afbrænding kul, olie og gas – altså de vigtigste energi-kilder for den globale kapitalisme.
Men hvis problemet kun var teknisk, ville det være relativt overkommeligt at løse. Hvis man omstillede energi-produktionen fra kul, olie og gas til vedvarende energi, ville man nå langt. Det ville være en omfattende opgave og kræve store investeringer, men teknisk set er det relativt enkelt.
Kapitalismen er skurken
Når det alligevel ikke sker, skyldes det én ting: kapitalismen. Ikke fordi kapitalismen ikke kunne fungere med vedvarende energi i stedet for kul, olie og gas. Det kunne den sagtens.
Men i den nuværende kapitalisme er de mest magtfulde kapitaler bundet op på produktion, der er afhængig af billig kul, olie og gas: Olie-selskaberne, bil-industrien, transport-sektoren osv. osv.
Disse magtfulde kapitaler bekæmper af al magt ethvert forsøg på en hurtig og omfattende omstilling til vedvarende energi.
En anden vigtig årsag er, at omstillingen kræver store investeringer. Hvis Danmark eller EU besluttede en ambitiøs omstilling, ville det gå ud over konkurrenceevnen. Under krise-kapitalismen er det helt utilladeligt.
Derfor vælger politikerne at lukke øjnene – og fortsætte mod flere og langt større klima-katastrofer.
Klima-strategi
Ved klima-topmødet i København i 2009 krævede 100.000 mennesker – en af de allerstørste demonstrationer i nyere tid – at politikerne tog ansvar og handlede, nu.
Det var en smuk, men naiv drøm, at det ville ske. Og få dage senere bragte verdens største CO2-udledere folk tilbage til virkeligheden: med Obama i spidsen nægtede USA, Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika at gøre noget som helst.
Siden da har klima-bevægelserne kun været en skygge af, hvad de var i perioden op til klimatopmødet i 2009.
Det betyder ikke, at der ikke sker noget. Fx har Obama endnu ikke kunnet godkende den pipeline, der skal føre olie fra det canadiske tjæresand til USA – på grund af vedvarende protester.
Realiteten er, at uden en massiv, socialt funderet bevægelse, der er i stand til at sætte de største kapitalistiske koncerner og stater skakmat, så vil klima-katastroferne fortsætte med at komme nærmere.
Det er med andre ord nødvendigt med en socialistisk revolution for at stoppe kursen mod afgrunden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed