Socialistisk Arbejderavis
Nr. 338 – 1. maj 2014 – side 9
Sydafrika
20 år efter apartheid
Jørn Andersen
Den 27. april var det 20 år siden det første demokratiske valg i Sydafrika.
Indtil da havde kun de 15 pct. hvide sydafrikanere haft demokratiske rettigheder. De 10 pct. farvede og især de 75 pct. sorte var formelt gjort til under-mennesker gennem et system, der blev kaldt “apartheid” – race-adskillelse.
Apartheid handlede ligesom i USA om meget mere end adskilte skoler, bænke og toiletter. Sydafrika har enorme rigdomme, bl.a. guld, platin og diamant-miner.
Apartheid betød, at sydafrikanske (og vestlige multinationale) arbejdsgivere kunne betale deres sorte arbejdere en brøkdel af det, de betalte de hvide arbejdere (som oftest var formænd eller politifolk).
Apartheid og kapitalisme var tæt sammenvævet. Det var modstanden desværre kun delvist.
Modstand
Apartheid-systemet har mødt modstand i hele sin levetid. Både fra middelklasse-hvide, som fandt apartheid umoralsk, men især fra sorte sydafrikanere selv. I mange årtier var det dog svært for sorte arbejdere at organisere sig.
Men jo mere kapitalismen udviklede sig, jo mere nødvendigt blev det med en eller anden form for uddannelse – også af sorte arbejdere.
Det gav dem en styrke, de ikke tidligere havde haft: Uddannede sorte arbejdere kan ikke bare slås ihjel eller fyres. Det koster penge og tid at uddanne en ny.
Op gennem 1970-80’erne voksede sorte fagforeninger langsomt, men sikkert frem. Dele af den sydafrikanske herskerklasse begyndte at erkende, at apartheid ikke kunne sikre dem for evigt.
Politik
Politisk var kampen mod apartheid domineret af ANC. ANC’s politik handlede primært om de “demokratiske” krav – stemmeret, lige borgerrettigheder osv.
Men det, der for alvor pressede magthaverne, var modstanden på byernes store arbejdspladser. Der var altså en indbygget modsætning mellem den politiske og den sociale kamp.
Da ANC fik forhandlet en overgangsplan igennem, gav den stemmeret og formelt lige rettigheder. Men der var ingen garanti for udjævning af lønnen eller for, at de sortes blikskure skulle erstattes af ordentlige boliger.
ANC ved magten
ANC vandt en overvældende sejr ved valget i 1994 – 63 pct. af stemmerne. Men fabrikker og miner var stadig altovervejende ejet af hvide kapitalister.
Hvide statsbureaukrater blev gradvist udskiftet med sorte statsbureaukrater. Hvidt politi blev gradvist mere sort. Men lønnen og boligerne skete der meget lidt med.
ANC kom til at sidde på toppen af et system, der stadig 20 år efter er baseret på udbytning og ulighed for det store flertal. Og man begyndte i stigende grad at lukrere på, og forsvare dette system.
Behovet for et politisk alternativ til ANC’s bureaukrater er påtrængende.
Se også:
SAA 338: Nyt arbejderparti i Sydafrika?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed