Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 339 – 3. juni 2014 – side 1

Støt slagteriarbejderne

Nej til fyringer og nedskæringer

Slagteriarbejderne, de hospitalsansatte og os alle – det er os, der kommer til at mærke følgerne af de nyeste angreb fra regering og arbejdsgivere.

1. Danish Crown vil lukke slagteriet i Rønne, fyre de knapt 200 ansatte og i stedet sende knapt 9.000 svin om ugen med skib til andre slagterier.

Som så mange gange tidligere, når Danish Crown lukker slagterier, bruger de anledningen til at undergrave de ansattes overenskomst.

Slagteriarbejderne i Rønne har sagt Nej til en lønnedgang på 8 pct. Læs mere side 3.

2. Hospitalerne skal spare milliarder i budgettet for 2014. Alene i Region Hovedstaden skal der spares ca. 700 mill. kroner.

For de ansatte vil det betyde fyringer. Og at resten skal løbe stærkere.

For patienterne vil det “betyde længere ventetid, flere fejl og dårligere kvalitet i behandlingen,” siger Morten Freil fra foreningen Danske Patienter.

3. Regeringens “vækstplan” betyder endnu flere tilskud til arbejdsgiverne bl.a. i form af skattelettelser.

Nogle af de mest CO2-udledende firmaer slipper billigere i el-afgift. Og pengene tages fra en fond, der skulle sikre omstilling til mere klima-venlig el-produktion. Læs mere side 2.

Løkkes verden

Løkkes privatforbrug for andres penge symboliserer på mange måder, hvad der sker i samfundet.

Danish Crowns 3 direktører, som tilsammen tjener 26 mill. kr. om året, kræver, at slagteriarbejdere, der tjener en brøkdel, skal betale for at drive slagteriet videre.

Staten giver milliard-tilskud til banker og arbejdsgivere for at "få gang i væksten" – samtidig med at virksomhederne har over-kapacitet.

Erhvervslivet kræver tilskud og skattelettelser, selv om de har milliard-overskud.

I Lars Løkkes verden er alt dette helt naturligt. For de fleste andre er det udtryk for et vanvittigt samfund.

Vanviddet kan kun stoppes af kollektiv, organiseret modstand.

Det starter med at protestere, demonstrere og strejke mod nedskæringerne og til støtte for slagteriarbejderne.

Se også:
SAA 339: Socialister opfordrer til sympatistrejker
SAA 339: Det mener vi: Kan slagteriarbejderne vinde?
SAA 339: Vækstplan “Danmark ud af krisen”: Milliarder til arbejdsgiverne – uden sikkerhed for jobs
SAA 339: Splid i fagtoppen
SAA 339: Kamp mod underbetaling på gartneri Rosa
SAA 339: Stadig ingen overenskomst på Letz Sushi
SAA 339: 1.000 i 6-dages strejke på Danfoss
SAA 339: TDC-teknikere i strejke
SAA 339: Au pairs: Tålmodige, hårdtarbejdende, stille og billige
SAA 339: Fast food-protester i 36 lande: Not lovin’ it

Flere artikler fra nr. 339

Flere numre fra 2014

Siden er vist 1704 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside