Socialistisk Arbejderavis
Nr. 339 – 3. juni 2014 – side 9
Den Himmelske Freds Plads, Beijing, 5. juni 1989
Marie Jæger
En enkelt ukendt demonstrant, kun bevæbnet med en indkøbspose i hver hånd, stiller sig i vejen for en konvoj af tungt bevæbnede kampvogne, der kommer kørende imod ham.
Militærkonvojen stopper for en stund, indtil nogen får trukket den heltemodige demonstrant til siden, så konvojen kan fortsætte.
Dette billede er gået over i verdenshistorien som et rørende symbol på betydningen af et enkelt individs pacifistiske modstand og heltemod. Men når vi ser scenen i dens historiske kontekst, er det måske mere udtryk for desperation end heltemod, mere for afmagt end for magt.
Dagen forinden var tusindvis af demonstranter blevet brutalt slagtet på den Himmelske Freds Plads, som de havde besat i uger med krav om flere demokratiske rettigheder.
Oprøret var ikke kun afgrænset til Den Himmelske Freds Plads. Da oprøret var på sit højeste, var hele Beijings centrum kontrolleret af studenter og arbejdere. Også mange andre større byer i Kina var præget af strejker og demonstrationer.
Organisering
Men selv om studenterne, der startede protesterne, fik støtte fra millioner af arbejdere, formåede oprøret aldrig for alvor at brede sig til arbejdspladserne. Der var ganske vist flere strejker – mest omfattende var strejken på Beijings centrale stålværk med 200.000 ansatte – men de udviklede sig aldrig til en organiseret strejkebevægelse.
En strejkebevægelse med fabriksbesættelser kunne have taget magten i Beijing. I stedet blev protesterne skudt ned. Derfor var det ikke heltemod den kinesiske arbejderklasse manglede i 1989 – de havde brug for at mobilisere masserne for at sprede strejkerne.
Havde man kædet kravet om demokratiske rettigheder sammen med krav om økonomiske rettigheder, havde det været langt lettere at vinde en større del af arbejderklassen.
Trods tusinder demonstrerendes heltemod, måtte kinesiske arbejdere og studenter se langt efter betydelige forbedringer af deres demokratiske rettigheder.
Se også:
SAA 339: Klassekamp i Kina
SAA 339: Kina 1925-49: Arbejderne tabte – Mao vandt
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed