Socialistisk Arbejderavis
Nr. 340 – 22. august 2014 – side 11
Boganmeldelse
Land & Labour – bidrag til en bæredygtig verden
Marie Jæger
“Land and Labour” af Martin Empson tager et marxistisk udgangspunkt i forståelsen af forholdet mellem menneske og natur. Marie Jæger har anmeldt bogen.
Vi ved det godt. Gletsjerne smelter, havene stiger, ørkener vokser, vejrforhold bliver mere ekstreme verden over. Det globale CO2-udslip er stadigt stigende, mens selv konservative prognoser kun giver os mellem 10 og 30 år til at reducere det med 60-70 pct., hvis vi skal undgå fatale klimaforandringer.
Men politikere og virksomheder har ingen intentioner om at søsætte en grøn omstilling, som tilnærmelsesvis kan matche den udfordring, vi står over for.
Vi prøver måske at huske at slukke lyset, klamrer os til naive håb om, at næste klimatopmøde vil bringe mere ambitiøse mål eller graver os ned i et hul af desillusion og had til menneskeheden og dens destruktive adfærd.
Ingen af delene kan bremse den udvikling, som truer med at fratage vores efterkommere deres livsgrundlag på Jorden. Netop derfor er Martin Empsons Land & Labour – Marxism, ecology and human history (2014) en kærkommen gave til os, der ønsker at tage klimaforandringer og menneskets ansvar herfor seriøst.
Fra jægere og samlere til global kapitalisme
Empsons analytiske blik tager udgangspunkt i en historisk gennemgang af forholdet mellem natur og menneske – fra udviklingen af homo sapiens til verdensomspændende kapitalisme.
Alle tidligere menneskelige samfund har omformet naturen i større eller mindre grad. Men denne omformning er ikke nødvendigvis ubæredygtig.
Som Marx og Engels pointerede er forarbejdning af den naturlige verden nødvendig for enhver menneskelig civilisation; det er denne egenskab, der har sikret artens overlevelse, siden vi første gang anvendte redskaber. Samtidig vidste de, at naturen en dag vil hævne vores fejltagelser, hvis mennesket søger at besejre naturen.
Empson lader ikke sine læsere forblænde af illusioner. Civilisationer er før kollapset, fordi de ikke har kunnet tilpasse sig et skiftende klima. Det nye er, at klimaforandringer i dag ikke truer et enkelt folkeslag, men hele menneskeheden.
Produktion i analysens centrum
Empson beviser marxismens anvendelighed i forståelsen af bæredygtighed i skyggen af truslen fra globale klimaforandringer. Med marxismen som sit teoretiske kompas, peger pilen på organiseringen af produktionen og dermed menneskets systematiske forarbejdning af naturen, som nøglen til et samfunds evne til at eksistere bæredygtigt.
Landbrugets udbredelse medførte et samfundsmæssigt overskud, der muliggjorde udviklingen af klassesamfund, hvor en lille klasse af besiddere udnytter det store flertals arbejdskraft til at berige sig selv.
Jorden og dens ressourcer underlagdes den private ejendomsret fremfor en kollektiv brugsret. En forståelse af naturen baseret på dens brugsværdi erstattes af en forståelse baseret på dens bytteværdi. Produktionen organiseredes derefter ikke efter flertallets behov, men efter et lille mindretals økonomiske interesser.
Kapitalismen tager denne profitjagt til sit yderste ekstrem. Kapitalakkumulation har intet andet formål end yderligere akkumulation. Hvis forbrugsgoder ikke kan afsættes, skabes et kunstigt behov for at sikre produktionens fortsatte ekspansion.
I denne evindelige profitjagt driver virksomheder rovdrift på naturen og bruger havene, atmosfæren og landjorden som skraldespand til affaldsstoffer fra en stadigt ekspanderende produktion.
Drømmen om et bæredygtigt samfund
Empson viser os også drømmen om et bæredygtigt samfund. Et samfund, hvor tilfredsstillelse af flertallets behov kommer i første række. Hvor bæredygtig produktion er vigtigere end hurtige profitter. Hvor effektivitet ikke opgøres i kroner og øre, men måles på produktionens økologiske fodaftryk.
Et samfund, hvor produktionen organiseres i et langsigtet perspektiv om at efterlade denne planet i mindst lige så god stand, som vi modtog den. Hvor produktionen organiseres demokratisk for at sikre, at flertallets behov og interesser er styrende.
Vejen til et bæredygtigt samfund
Sidst skitserer Empson vejen til dette bæredygtige samfund. Han viser spiren til bæredygtige samfund i revolutionære opstande som Pariserkommunen 1871 og Den Russiske Revolution 1917.
Revolutioner ændrer ikke kun samfund, men også mennesker og deres forståelse af verden. Når en altdominerende kapitallogik for alvor bliver udfordret, giver det plads til en bæredygtig tilgang til Jorden og dens ressourcer.
Spørgsmålet om bæredygtighed må derfor være en del af fremtidige revolutionære opstande. Flere og flere mennesker mærker direkte konsekvenser af klimaforandringer, og truslen om globale temperaturstigninger bliver mere og mere presserende for os alle.
Udfordringen er ikke et spørgsmål om teknologi – vi har allerede teknologien til at omstille energiforsyningen og starte opbygningen af et bæredygtigt samfund. Problemet er, at de, der har magten, ikke har den politiske vilje til at opprioritere spørgsmålet om bæredygtighed. De politiske konsekvenser ville være stik modsat den herskende klasses interesser.
Hvis vi skal skabe en bæredygtig tilværelse, kræver det, at det store flertal selv tager magten og tager ansvar for den grønne omstilling.
Martin Empson
Land and labour
319 sider – 140 kr.
hos Forlaget modstand.org
Se også:
SAA 340: Vækstpakken: Konkurrenceevne eller klimaforandringer?
SAA 340: Vendsyssel på barrikaderne: Stop udvinding af skifergas!
SAA 340: Frederikshavns politikere under pres
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed