Socialistisk Arbejderavis
Nr. 340 – 22. august 2014 – side 15
Et år efter konflikten
Lærere under pres
Anne A. Lange
Inden skolestart i år har et rekordstort antal lærere sagt op eller er gået på orlov – i København 36 pct. flere end i 2012 og 15 pct. flere end sidste år. Stigningen skyldes uden tvivl dårligere arbejdsforhold.
Foto: Mette Kramer Kristensen
Socialistisk Arbejderavis har talt med Nina Holm Jensen, der er tillidsrepræsentant på Sct. Nicolai skole i Køge.
Hvad er det, I har syntes var godt ved reformen?
- Der er bl.a. lagt op til mere tværfaglig undervisning med tættere samarbejde mellem fagene i en årgang og flere muligheder for at komme ud af huset. Og så er der en masse nye ting, der kunne være rigtigt spændende. Men vi har jo ikke førhen lavet nogen opgaver, som vi syntes var overflødige.
Hvor går det så galt?
- Når eleverne skal undervises i flere timer på en dag, mens lærerne samtidig skal arbejde mere sammen – også med pædagogerne – skal man jo skabe rum for, at der er nogen, der ikke underviser samtidig. Det kan være svært, fordi eleverne skal være i skole i længere tid.
- Så det er svært at se, hvordan man kan gøre alle de ting samtidig med de opgaver, vi havde i forvejen, og stadig levere endnu bedre undervisning – eller i det mindste lige så god undervisning.
- Der er nogle ting, som de, der har fået ideen, ikke har tænkt over.
- En del bekymring er gået på, om der bliver tid til forberedelse, eller om det bare bliver den tid, der er tilbage, når alt det andet er lavet.
Hvordan bliver de problemer så løst?
- Der er meget pres på den enkelte arbejdsplads, fordi der er så mange problemer, der er op til den enkelte skoleleder at løse (pga. lov 409, red.), at de måske kunne tænke, at det da kunne være smart at have nogle fælles aftaler. Men samtidig står KL og siger nej, det må I for guds skyld ikke.
- Men i Køge Kommune er vi gennem et samarbejdsgrundlag med byrådet blevet sikret, hvad der svarer til 9 timer om ugen, man selv kan planlægge. Det er jo i hvert fald indirekte en sikring af, at der er tid til forberedelse. Det har været en lettelse for mange kolleger.
I mere end en tredjedel af landets kommuner, har man indgået lokale aftaler med lærerne. Flere og flere lærere søger nu til de kommuner, der har lokale aftaler.
Det faglige arbejde
Skolereformen og lov 409 om lærernes arbejdstid giver større behov for fagligt fællesskab.
Hvad gør fagforeningen for at møde de udfordringer, som medlemmerne står overfor?
- Der er fra hovedforeningens side meget fokus på lov 409 og om den bliver overholdt. F.eks. om den enkelte lærer bliver hevet ind til sin skoleleder til en samtale om sin opgaveoversigt. Det er et krav i loven. Hvis ikke, vil man køre sager på det.
- Og hvis man oplever ting, der ikke er i orden, skal man tage det med til sin kreds (den lokale fagforening, red.) og få fulgt op på, hvordan det går, og på, hvor meget lærerne underviser.
- Der er nogle ganske få værnsregler i lov 409, der skal kunne beskytte mod, at lærerne underviser for meget. Men har de så den ønskede effekt?
Vil det ikke være svært som lærer at overholde loven – altså ikke arbejde mere for at sikre, at man leverer ordentlig undervisning?
- På den enkelte arbejdsplads må man lægge en linje om, at det er klogest at lade være med at arbejde mere, end man får løn for. Men man må ikke gøre det illegitimt at gøre det, for det kan være en overlevelsesstrategi for nogen.
- Man skal ikke problematisere dem, der går hjem og arbejder, men de vilkår der gør, at man er nødt til det.
- Det værste, der kunne ske, ville være, at folk ville være nødt til at skjule deres overlevelsesmekanismer, for så kan vi ikke længere sige, at vi har et fælles problem, og at vi skal arbejde sammen for at løse det.
- Man skal huske, at det jo ikke er en aftale, men en lov, så der er også meget, der er op til fortolkning.
- Man kan tage et eksempel som lejrskoler, hvor lærerne får løn for 14 timer om dagen. Har man så fri resten af dagen?
- Da bliver det den enkelte tillidsrepræsentant, der skal spørge, om man har fri. Så siger skolelederen nej, for det siger KL, og så skal vi lave et uenighedspapir.
Så du forestiller dig, at der skal til at køres mere “klassisk” fagforeningsstil, hvor tillidsrepræsentanten (TR) forhandler om alting?
- Ja, med den forskel, at vi ikke har noget at forhandle om, for KL siger, at der ikke er noget, der hedder en aftale.
- Så de ting, som bliver super-vigtige, er de enkelte TR, den enkelte faglige klub og opbakningen til dem. At den enkelte TR kan få en masse støtte og sparring fra sin kreds, som nok igen har rigtig meget brug for hovedforeningen. Samtidig må man arbejde med, hvordan man får lavet et stærkt fagligt sammenhold på de enkelte skoler.
Hvordan gør man det?
- Jeg tror, det handler om, at tillidsrepræsentanterne mødes lidt hyppigt ude i kredsene. Ikke bare for at få information oppefra, men for at diskutere de konkrete problemstillinger, man står overfor, og hvad mulighederne er. Det er jo også det skolelederne gør, de koordinerer jo også i høj grad.
- Der er meget kommunikation fra foreningen til tillidsmændene, og jeg synes, det kunne være skønt, hvis der var mere den anden vej også. Dels så vi fik diskuteret mere blandt tillidsmændene, men at vi også kunne diskutere med foreningen.
- Vi har en rigtig god tillidsmandsuddannelse i DLF (Danmarks Lærerforening), så jeg synes også, det handler om at bruge den. Jeg har selv været på et kursus om faglig klub, fordi jeg tror, at faglig klub kommer til at blive så vigtig.
- Der er jo en kamp om, hvor meget lærerne skal have lov at bestemme på skolen.
- Skal vi bare holde kæft og passe vores arbejde, eller skal vi ses som medspillere, der skal have bare en eller anden form for medbestemmelse og indflydelse på, hvordan vores arbejdsplads skal se ud og være fremover.
LOV 409
Lov 409 kom med regeringsindgrebet efter lærerne var lock-outet i 2013.
Fra 1. august er det op til den enkelte skoleleder at bestemme, hvilke og hvor mange dage om året lærerne skal møde på arbejde.
Lærerne har pligt til at være på arbejdsstedet i den fulde arbejdstid.
Skolernes ledelse skal udarbejde en opgaveoversigt, der dog ikke er bindende i forhold til hvor meget tid, der er afsat til opgaverne.
Regeringen og KL fraråder at kommunerne indgår lokale aftaler (men det har mere end en tredjedel af landets kommuner alligevel gjort).
FAKTA
DLF: Danmarks Lærerforening, de fleste læreres fagforbund
Kreds: Den lokale fagforening i DLF
TR: Tillidsrepræsentant
KL: Kommunernes Landsforening, arbejdsgiverne
Skolelederen: Den lokale arbejdsgiver
Lærerne og overenskomst 2015
Kommentar fra en lærer på folkeskolen.dk om OK15: "Hvis KL vil have lov 409 ind som en ‘aftale’, bør vi overveje, om det ikke er os denne gang, der skal tage en konflikt."
Er der ikke mulighed for at afskaffe lov 409 ved overenskomstforhandlingerne i 2015?
- Det er et virkelig svært dilemma. Der er ingen tvivl om, at man ikke kan lade være med at gøre noget.
- Men i vurderingen af modstanderens og vores egen styrke siger hovedforeningen, at vi ikke er klar til konflikt. Så siger man, at det er vigtigt at have et forhandlingsfællesskab med nogle af de andre offentlige ansatte – hvilket jo som sådan er godt nok.
- Men jeg kunne godt tænke mig, at det også blev et diskussionsfællesskab. Det er jo en udfordring, der går igen for offentligt ansatte i mange lande. Hvad kan man gøre for at vende styrkeforholdet for offentligt ansatte – ikke bare for lærerne.
- Der er jeg lidt bange for, at det kun bliver et formelt, topstyret projekt, hvor kun fagtoppen taler sammen.
- For det er ikke bare, fordi vi er lærere, men fordi vi er offentligt ansatte, at vi er under angreb. Vi kan lære rigtigt meget af andre offentligt ansatte og offentligt ansatte i andre lande ved at samarbejde med hinanden om, hvordan vi bliver stærkere.
- Den diskussion kunne jeg i hvert fald godt tænke mig blev bredt ud, så det ikke bare var et forhandlingsfællesskab.
Er der nogen tiltag til at gøre det anderledes?
- Det kræver, at man har et ønske om eller en tro på, at man kan lave en oppositionslinje i foreningen.
- Det, der betyder mest er, at man har en rigtigt skarp kritik med konstruktive bud, så det ikke bare bliver en jammersang. F.eks. kunne Enhedslistens Lærernetværk måske have en rolle i forhold til at samle nogle folk.
- Det kan være, man ikke er mange nok hos lærerne, der vil noget andet, og så kan det være, man skal snakke sammen med nogle pædagoger om ikke bare løn- og arbejdsvilkår, men hvor er den offentlige sektor på vej hen?
- Vi skal have en kritik af new public management og hele tanken om, at det er de offentligt ansatte, der skal betale for, at vi kan opretholde bare et minimum af velfærd.
FAKTA OM OK15
Hovedstyrelsen i DLF har fremlagt forslag til krav ved OK 15. Kravene skal vedtages på DLF’s kongres i september.
Hovedbestyrelsens krav til arbejdstid er holdt i så generelle vendinger, at næsten alt kan tolkes ind i dem.
I en artikel på folkeskolen.dk lægger lærernes formand, Anders Bondo Christensen, ikke op til en bredere medlemsdebat om overenskomstkravene, fordi der sker “meget presserende ting på skolerne lige nu”.
I stedet har DLF’s hovedstyrelse indkaldt til “kredshøringer”, som typisk kun tiltrækker tillidsfolk og særligt interesserede.
Et medlem kommenterer:
“... det må i hvert fald sige sig selv, at DLF ikke under nogen omstændigheder kan skrive under på det, vi i 2013 lod os lock-oute for ikke at ville acceptere.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed