Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 340 – 28. august 2014 (Kun online)

Bevæbning af kurderne vil ikke standse Iraks brutale borgerkrig

Ken Olende

Det vil være en katastrofe for Iraks kurdere, hvis det lykkes for Vesten at kapre deres sag, mener Ken Olende.

Kvindelige peshmerga-krigere i Kurdistan

Kvindelige peshmerga-krigere i Kurdistan (Foto: Jan Sefti/Flickr)

David Cameron har meddelt, at Storbritannien vil bevæbne kurdiske kræfter, der bekæmper væksten i den reaktionære gruppe, Islamisk Stat, i Irak.

Mange på venstrefløjen mener, at det er et godt alternativ til direkte vestlig intervention, som har været ansvarlig for den voksende sekterisme i regionen.

Kurderne bor i et område delt mellem Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet, og har kæmpet for en kurdisk stat. Socialister støtter denne kamp.

Men det vil kun være til den vestlige imperialismes fordel, hvis kurderne i den proces bliver en brik i den stadigt voksende konflikt.

At tilføre vestlige våben vil ikke forhindre, at Irak glider ind i sekterisk borgerkrig.

Støtte til Saddam Hussein

Vesten har altid forsvaret sine egne interesser i regionen ved at bakke op bag brutale diktatorer.

USA støttede Saddam Hussein og den krig, han indledte mod nabolandet Iran i 1980’erne. Hans brutale undertrykkelse af irakiske kurdere fik kurdiske guerillaer, peshmergaerne, til at kæmpe på Irans side.

Husseins styrker fik hævn med det kemiske angreb på byen Halabja i det nordlige Irak i 1988. Angrebet dræbte omkring 5.000 kurdere.

Det fik ikke den amerikanske regering til at opfordre til “humanitær” intervention. Derimod blokerede USA for seriøse undersøgelser af deres allieredes krigsforbrydelser.

I 1991 var USA blevet uenige med det irakiske styre og bevæbnet peshmerga-styrker under dets første invasion af Irak.

Men USA’s NATO-allierede, Tyrkiet, havde kæmpet en guerillakrig mod kurdiske separatister i et årti. Det blev besluttet, at der ikke skulle etableres nogen kurdisk stat.

USA har lige siden forsøgt at sikre, at kurderne i det nordlige Irak er stærke nok til at hjælpe amerikanske interesser, men for svage til at true Tyrkiet.

Støtte til Kosovo-albanerne

Den krig, som rev Jugoslavien fra hinanden i 1990'erne, viste virkeligheden bag Vestens bevæbning af oprørere.

Nato opfordrede til “humanitær” støtte til Kosovo-albanerne, der blev angrebet af serbiske styrker.

Den britiske premierminister Tony Blair sagde i 1999, at en “ny generation” af verdens ledere håndhævede “en ny internationalisme, hvor den brutale undertrykkelse af hele etniske grupper ikke længere vil blive tolereret”.

Mange på venstrefløjen vidste, at bombningen ikke ville hjælpe, men troede, at bevæbning af guerillaerne i Kosovos Befrielseshær (KLA/UCK) var et alternativ. Bombningen fortsatte videre og UCK blev bevæbnet.

Men frem for at støtte et multi-etnisk samfund, betød NATO’s indgriben, at 200.000 serbere og romaer blev udvist fra Kosovo. UCK var blandt de mest entusiastiske i den etniske udrensning.

Syrien

For nylig, efter den syriske revolution, satte USA sig for at finde “troværdige oprørs-partnere” at bevæbne.

CIA tilbød at støtte dele af oppositionen i september sidste år. USA ønskede “moderate”. Dette udelukkede både islamister og revolutionære.

ISIS, som Islamisk Stat dengang var kendt som, brugte truslen om vestlig intervention til at erklære krig mod oprørerne.

En oppositions-kæmper i Homs sagde: “Vi ved, at dette er et påskud for dem til at blande sig i vores land for at afslutte vores revolution og angribe de revolutionære.”

Der har allerede i nogle dele af det nordlige Irak fundet demonstrationer sted, som krævede udvisning af arabere fra de kurdiske områder, som om de alle var tilhængere af Islamisk Stat.

Fattige nationalistiske bevægelser kan ikke altid vælge, hvem de skal købe våben fra.

Men på trods af rædsel for, hvad Islamisk Stat gør, vil vestlig indgriben kun forlænge kampene og intensivere splittelserne.

Oversat fra Socialist Worker (UK), nr. 2417, 19. aug. 2014

Se også:
SAA 340: Nej til dansk krigseventyr: 3 årsager til at være imod endnu en Irak-krig
SAA 340: Udtalelse fra Internationale Socialister/ISU: Nej til endnu en USA-ledet krig i Irak
SAA 340: ISIS vokser på del-og-hersk-politik
SAA 340: Krisen i Ukraine og de to imperialismer

Flere artikler fra nr. 340

Flere numre fra 2014

Se flere artikler om emnet:
Kurderne
Irak-krig 2002-?

Se flere artikler af forfatter:
Ken Olende

Siden er vist 3155 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside