Socialistisk Arbejderavis
Nr. 340 – 22. august 2014 – side 8
ISIS vokser på del-og-hersk-politik
Charlie Lywood
Hvordan kan en militant Jihad-bevægelse, ISIS, med højst 10.000 bevæbnede mænd, indtage Mosul i Irak med to millioner indbyggere og tilsyneladende besejre en fjende – den irakiske stat – med næsten en millioner soldater og moderne udstyr og tunge våben?
Forklaringen ligger i den katastrofale imperialistiske indblanding i Mellemøsten fra USA og dets allieredes side, inklusiv Danmark under Anders Fogh, i mange år, men først og fremmest gennem Irak-krigen fra 2003. Og i den irakiske statsminister Malikis korrupte og sekteriske regime i Baghdad.
Det har skabt betingelser for ISIS’ fremmarch og for borgerkrig mellem religiøst opdelte grupper i Irak.
Da USA og dennes allierede indtog Bagdad, opløste de hæren og statens administration, som blev båret af Baath-partiet med 3 millioner medlemmer under Saddam Hussein. Selv det panarabiske og sekulære Baath-parti blev forbudt og drevet under jorden.
For at få samfundet til at fungere i Irak fra 2004 tiltrak den amerikanske besættelsesmagt kollaboratører fra det tidligere undertrykte Shia-muslimske flertal og indsatte dem i den amerikansk ledede “Coalition Provisional Authority”, og forsøgte at regere gennem en “del og hersk”-politik.
Dette var baggrunden for efterfølgende sekteriske myrderier, som kostede 35.000 civile livet mellem 2004 og 2006.
Korruption og afmagt
USA-koalitionen opdagede sine fejltagelser for sent og måtte indføre mange flere tusinde tropper de næste år (2007), dels for at få bugt med den sekteriske vold, men også for at bekæmpe modstanden mod besættelsen, specielt i den nordlige og østlige del af Irak, hvor sunnier og Baath-partiet stod stærkest.
Det var i denne periode, at Al Qaeda i Irak blev dannet og fordrevet til Syrien.
Men USA-koalitionens militære overlegenhed modsvares ikke af investering i infrastruktur. Almindelige irakere mangler vand, el og spildevands-afledning. Op mod 70 pct. har enten ikke arbejde eller har kun deltidsarbejde.
Under et styre, som er gennem-korrupt, er det ikke underligt, at der er grobund for massivt oprør blandt sunnierne mod Malikis regering.
Specielt efter at en ikke-sekterisk bevægelse al-Iraqiya (Iraks Nationale Bevægelse) fik 80 pct. af sunni-stemmerne i 2010 (og blev topscorer ved dette valg). Men de blev udsat for massiv undertrykkelse fra Malikis side og udråbt som Baathister.
ISIS er blot det mest synlige udtryk for et større oprør i nord-Irak, som kan medføre opdeling af Irak.
Kyniske magthavere
Det er på den baggrund, at man skal se oprøret i nord-Irak. ISIS bliver dannet i Syrien, men har et kalifat over hele Levanten (stor del af Syrien, Libanon, Israel, Palæstina, Irak og Jordan) som mål.
Deres indsats i Irak skal ses dels som en udløber af borgerkrigen i Syrien, hvor Assad gav amnesti til alle politiske fanger (inklusiv jihadisterne) i 2011 og dermed håbede på, at de ville lave “et eller andet”, som han kunne bruge til at udpege oppositionen som “terrorister”.
Og det er en udløber af Saudi Arabiens forsøg på at øge sin indflydelse over for Iran (som støtter Assad i Syrien og Maliki i Irak) ved at forsyne ISIS med penge og våben.
Ansvaret ligger hos Bush og Fogh
Socialister må placere ansvaret for dette hos vore egne magthavere. Det er patetisk, at den tidligere udenrigsminister under Anders Fogh, den konservative Per Stig Møller, vasker sine hænder og siger, at “det må irakerne klare”, det har ikke noget med os i Danmark at gøre.
Det har det lige præcis. Den danske krigsindsats var og er en del af miseren. Vi må kræve, at ingen flygtninge fra Irak sendes tilbage, og at vi modtager flere nye, om nødvendigt.
Vi må også påpege, at Per Stig Møller på en måde har ret. Irakerne skal selv skabe deres egen fremtid uden yderligere indblanding, hverken fra USA, Iran eller Saudi Arabien. Men vejen dertil går gennem en social bevægelse fra neden, som kan afvise en sekterisk opdeling af folk mellem sunnier og shiaer eller kurdere og arabere.
Der er kun én vej frem, hvis man vil bekæmpe borgerkrig og barbari. Det er at rejse sig mod alle magthavere og skabe et andet Irak sammen eller hver for sig.
Det kræver, at arbejderklassen i Irak, men også andre steder i Mellemøsten, afviser falske religiøse frelsere og ser til deres kammerater, som de har fælles interesser med.
Ud over ISIS (Islamic State of Iraq and Syria) er organisationen også kendt som ISIL (Islamic State of Iraq and the Levant) og senest blot som Islamic State.
Se også:
SAA 341: Hvordan opstod det sekteriske mareridt i Syrien og Irak?
SAA 340: Nej til dansk krigseventyr: 3 årsager til at være imod endnu en Irak-krig
SAA 340: Udtalelse fra Internationale Socialister/ISU: Nej til endnu en USA-ledet krig i Irak
SAA 340: Bevæbning af kurderne vil ikke standse Iraks brutale borgerkrig
SAA 340: Hvordan kan Palæstina blive frit?
SAA 340: Israel: Vagthund og apartheidstat
SAA 340: Gaza: Protester verden over
SAA 340: Anti-zionisme og anti-semitisme
SAA 340: Krisen i Ukraine og de to imperialismer
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed