Socialistisk Arbejderavis
Nr. 341 – 10. oktober 2014 – side 4
Imperialismens logik
Blod skal spildes for olie
Anders Bæk Simonsen
De krige og overgreb, der finder sted i Mellemøsten, indgår i et globalt system af undertrykkelse, der bedst kan betegnes som imperialisme.
Efter det osmanniske riges sammenbrud efter 1. verdenskrig opdelte England og Frankrig regionen mellem sig. De skabte en række kunstige nationalstater, der opdelte befolkningsgrupper og nægtede en række af dem, som fx kurderne, deres egen stat.
Sejrsherren efter 2. verdenskrig, USA, overtog efterfølgende kontrollen med Mellemøsten.
En af de allerførste handlinger fra USA’s side, var at sikre sig kontrollen over de nye oliefund i Saudi Arabien. Ifølge det amerikanske udenrigsministerium var olieforekomsterne: “en vældig kilde til strategisk magt, og en af de største materielle goder i verdenshistorien.”
Carter-doktrinen
Den amerikanske præsident, Jimmy Carter, udtalte i 1980, at “ethvert forsøg på at få kontrol over regionen vil blive betragtet som et angreb på USA’s vitale interesser og vil blive besvaret med alle nødvendige midler, også militært.”
Det fik Iran at mærke, da USA støttede Saddam Hussein i krigen mod Iran i 1980-1988, hvor over en million mennesker blev dræbt.
Irak mærkede det i 1990, da Vesten gik i krig med Irak første gang, efter at Saddam invaderede Kuwait. Ifølge udenrigsminister Korb ville USA være “bedøvende ligeglade med Kuwait, hvis de dyrkede gulerødder” (i stedet for at have olie).
Golfkrigen kostede hundredtusinder af liv, og de efterfølgende sanktioner mod Irak dræbte ifølge FN en halv million irakiske børn.
USA – en svækket supermagt
Men USA var økonomisk svækket: I 1945 havde man halvdelen af verdens industriproduktion – i dag under det halve. Man kunne ikke længere købe sig til indflydelse.
Derfor havde en gruppe amerikanske konservative udtænkt en strategi, der skulle kompensere for den økonomiske svækkelse med militær styrke.
11. september 2001 gav en anledning til at afprøve strategien i praksis med krigene i Afghanistan og Irak.
Resultatet var katastrofalt. For irakerne, hvoraf omkring en million døde, mens de måtte se deres samfund blive til ruiner.
Men det var samtidig et militært nederlag for USA. Man kunne nok vælte Saddams styre, men ikke sætte en anden kraft ind i stedet.
Det er dette morads efter den sidste Irak-krig, som Vesten nu reagerer på.
Se også:
SAA 341: Hvorfor griber USA ind nu?
SAA 341: Vestens krig mod Mellemøstens folk
SAA 341: Danmark 24 år i krig
SAA 341: Udtalelse fra IS-Tendensen om den nye krig i Mellemøsten
SAA 341: Hvordan opstod det sekteriske mareridt i Syrien og Irak?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe