Socialistisk Arbejderavis
Nr. 341 – 10. oktober 2014 – side 11
Medier og meningsmålinger
Jørn Andersen
Skal man tro de borgerlige blade, går de borgerlige stort set konstant frem i meningsmålingerne.
Indtil fornylig var det Dansk Folkepartis ganske reelle fremgang, der blev udbasuneret. Nu prøver man at spinne en historie om, at Venstre har vendt tilbagegangen – hvad der kun er rigtigt, hvis man sammenligner med, da Venstre var allerlængst nede.
Nu er der jo ikke noget galt i, at borgerlige aviser hepper på borgerlig fremgang. Det er vel deres job.
Men realiteten er, at siden foråret 2012 – få måneder efter valget i 2011 – har “rød” og blå blok ligget utroligt stabilt: “Rød” blok har 45 pct. og blå blok har 55 pct. Der har kun været udsving på 2-2½ pct. til hver side, når man kigger på et gennemsnit af meningsmålingerne.
Stort set hele DF’s fremgang er kommet fra Venstres tilbagegang. Venstre er siden januar 2012 gået ca. 9 pct. tilbage – fra 33 pct. til 24 pct., efter at de i sommers var noget længere nede. DF er i samme periode gået 8 pct. frem – fra 12 til 20 pct. – altså mindre end Venstres tilbagegang.
Who cares?
Gør det nogen forskel, vil nogen måske spørge? De fører jo alligevel den samme politik. Ganske rigtigt.
Men spinnet er en del af historien om, at danske arbejdere er blevet mere borgerlige, ja, måske endda reaktionære og racistiske. Det kan bare ikke begrundes med meningsmålingerne.
Kigger man på andre målinger, så var 70-80 pct. imod dagpenge-forringelserne. Lidt færre var imod DONG-salget. Og et flertal bakkede op om lærernes kamp sidste år.
I alle disse spørgsmål var det store flertal altså imod både regeringen og de borgerlige.
Vælgerne shopper
En mere troværdig forklaring er, at omkring en halv million vælgere shopper rundt og leder efter et troværdigt sted at placere deres stemme.
De har det ikke let. En regering, der har angrebet alt solidarisk i samfundet. En borgerlig opposition, som gjorde det samme tidligere – og ikke lægger skjul på, at de vil gøre det igen.
Og SF – de kom da heldigvis ud af den regering, der var deres store politiske drøm om indflydelse.
Så hvor skal folk gå hen?
Det er der desværre ikke noget parlamentarisk svar på. Det eneste reelle svar er, at folk selv begynder at tage kampen op, hvor de er – på arbejdspladsen, i skolen osv.
Det er i dén sammenhæng, at det betyder noget. Det er sværere at organisere, hvis vi tror, at de fleste af vore kolleger og medstuderende er borgerlige, reaktionære eller racister.
Det er de fleste ikke. Men det er for at få os til at tro det, at de borgerlige medier kører deres spin. Og det er derfor, vi ikke skal tro på dem.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed