Socialistisk Arbejderavis
Nr. 342 – 22. januar 2015 (Kun online)
Grækenland: Interview med ANTARSYA-kandidat
Katerina Thoidou om en SYRIZA-valgsejr og hvad der så sker
Katerina Thoidou er kandidat for den anti-kapitalistiske koalition ANTARSYA ved det græske valg på søndag den 25. januar, og medlem af Internationale Socialisters søsterparti, SEK.
Hun sidder i centralkomitéen for KEERFA (Sammen Mod Racisme og Den Fascistiske Trussel), en organisation, der kører kampagne imod det nazistiske parti Gyldent Daggry og for immigrantarbejderes rettigheder.
I juli sidste år blev hun sammen med tre andre journalister på SEK’s avis Arbejder-Solidaritet sagsøgt af Gyldent Daggry, men alle anklager blev afvist i retten.
I dette interview fortæller hun om den aktuelle politiske situation i Grækenland, og mulighederne for en venstreregering.
“Vi er ved at vinde over den fjerde regering”
Beskriv den aktuelle situation i Grækenland. Hvad er den bredere baggrund for valget den 25. januar?
Siden den økonomiske krise nåede Grækenland, har mange tusinde almindelige mennesker ført års kamp mod regeringen, mod sparepolitikken og mod fascismen. Vi har vundet over tre regeringer, og nu er vi ved at vinde over en fjerde.
Antonis Samaras var tvunget til at udskrive valg før tid, fordi han ikke kunne regere længere. Han kunne stemme for alle de nye stramninger i parlamentet, som trojkaen havde pålagt regeringen at gennemføre, men det var i sidste ende umuligt for ham at gennemføre dem.
Årevis med arbejderkamp og modstand gjorde det umuligt at gennemføre alle disse nye spareprogrammer og nedskæringer.
Hvad er stemningen på bunden af samfundet, på gaderne og ude på arbejdspladserne i forhold til mulighederne for en venstreregering? Hvad er folks håb og forventninger til SYRIZA?
Den afgående regering (en koalitionsregering mellem det konservative Nyt Demokrati og det socialdemokratiske PASOK; red.) har virkelig forsøgt at skræmme folk ved at sige, at hvis Grækenland forlader EU eller hvis SYRIZA danner regering, vil bankerne løbe tør for penge, at folk vil blive fattige, og at der ikke vil være penge til at finansiere folkeskoler eller hospitaler.
De har forsøgt at spille frygtkortet; men det virker bare ikke længere, folk er ligeglade. De tror ikke på regeringen.
Nyt Demokrati går nu tilbage i målingerne, og PASOK er knækket over i to.
Vi ser nu to førende kandidater, der har deres politiske rødder i PASOK – den nuværende leder Evangelos Venizelos og den tidligere præsident George Papandreou, der for nylig dannede et nyt parti.
De to partier, der engang fik 70 procent af stemmerne for nogle år siden, står nu til at få omkring 20-25 procent tilsammen.
Folk rykker til venstre, og det er meget vigtigt at forstå, at denne venstredrejning er resultatet af de strejker og kampe, vi har haft i alle disse år.
Folk har gennem egne erfaringer med at gå på gaden, at strejke og besætte, forstået, at den eneste måde at forsvare deres levestandard er gennem modstand.
Venstre-regering
Denne modstand har betydet, at venstrefløjen er vokset.
Det er derfor, at alle håber, at hvis vi bygger en større og stærkere venstrefløj, så kan vi kæmpe for et bedre liv. SYRIZA er det parti, der først og fremmest har vundet ved denne venstrebølge.
Hvordan kan en venstreregering opbygge tillid i bevægelsen imod sparepolitikken?
Tilbage i 1981 havde vi en lignende ændring i de politiske forhold i Grækenland.
Vi havde PASOK, som fik magten for første gang, og på det tidspunkt fik de omkring 45-50 procent af stemmerne. Folk stemte på PASOK, fordi de ville af med højrefløjen.
I det følgende årti fortsatte folk med at slås under PASOK-regeringen, selv om de havde stemt på dem.
Jeg tror, det er, hvad der vil ske nu.
Det vil blive stadig mere sandsynligt, at folk, der stemmer på SYRIZA, ikke blot passivt vil forholde sig i ro og se hvad der sker. De vil stemme på Tsipras; men de er også opsatte på at kæmpe for tage alt det tilbage, som er blevet stjålet fra dem i årevis – deres job, deres løn.
SYRIZA har lovet, at de vil gennemføre et stop for sparepolitikken og forbedre folks liv.
Jeg tror dog, at omfanget af den nuværende krise vil gøre det særdeles vanskeligt for enhver regering at genoprette et anstændigt liv for mennesker uden kamp fra neden.
Folk er meget indstillede på at kæmpe. Det vil blive en meget politisk periode efter valget.
Gælden
Kan du fortælle om gælds-problemet?
SYRIZA siger, at Grækenland bør blive i EU. Når højrefløjen truer med, at EU vil smide Grækenland ud, hvis SYRIZA danner regering, har svaret fra Tsipras og SYRIZAs ledere været at forsikre dem om, at det ikke kommer til at ske, af frygt for skubbe vælgerne fra sig.
Vores argument i ANTARSYA er, at arbejderne har magten til at kæmpe for et andet alternativ, imod kapitalen.
Det er derfor, vi kæmper for et anti-kapitalistisk program. Vi siger, at vi skal presse enhver forbedring under en venstre-regering “til det yderste” – ikke bare for at skabe forandringer i regeringen, men forandringer i hele vores livssituation.
Vi har forsøgt at give svar, der kan stå imod den ideologiske krig og frygtkampagne, højrefløjspartierne fører.
Vi siger, at vi har en anden løsning, vi har en anti-kapitalistisk løsning. Vi siger, at vi ikke skal betale gælden. Vi skal nationalisere bankerne under arbejderkontrol.
Vi skal ud af EU, og alle fabrikker, der lukkes, skal under arbejderkontrol.
Arbejderne selv skal besætte fabrikker og virksomheder og køre dem videre under arbejderkontrol, holde dem åbne. Det er den eneste måde at stoppe arbejdsløsheden.
Langvarige strejker
Hvad er den nuværende situation i klassekampen i Grækenland?
Der har været mange langvarige kampe.
Der er arbejderkampen på den statslige tv- og radiokanal ERT, der er rengøringsassistenterne, som har holdt området uden for finansministeriet besat i otte måneder, og der er de fyrede skolevagters kamp.
Alle tre grupper kræver genansættelse efter massefyringer.
Arbejderne på Coca-Cola-fabrikken i Thessaloniki har nu været i strejke i et år. Der har også været de hospitalsansatte og lærernes strejker.
Og så har der selvfølgelig været de store besættelser af universiteter og skoler i hele Grækenland i november og december imod nye love, der skal indføre privatisering og besparelser i uddannelsessystemet.
Regeringen sagde, at den ville fyre 6.000 arbejdere i den offentlige sektor. Ministeriet havde ønsket, fyringerne blev gennemført i løbet af sommeren, men på grund af massemodstand, kunne de end ikke komme i gang med fyringerne. Det var en meget stor sejr.
For nylig er også immigrantarbejdere, der arbejder på en genbrugsfabrik i Athen, gået i strejke. Disse arbejdere havde ingen tidligere erfaringer med fagforeninger eller strejker.
Med hjælp fra KEERFA og det pakistanske samfund organiserede de en fagforening og valgte en ledelse. Derefter indkaldte de til stormøde og besluttede at gå i strejke.
Selv da arbejdsgiverne pudsede politiet på dem for at sætte dem i fængsel, blev de løsladt, og det lykkedes dem at få deres løn.
Gyldent Daggry
Kan du som anti-fascistisk aktivist fortælle om, hvordan det går med det yderste højre lige nu? Går det nedad for Gyldent Daggry nu?
Ja. Otte af deres parlamentsmedlemmer er nu i fængsel, hvilket er en stor sejr for den anti-fascistiske bevægelse i Grækenland. Det sker, fordi vi byggede en enorm anti-fascistisk bevægelse over hele Grækenland efter mordet på den antifascistiske aktivist, Pavlos Fyssas.
På årsdagen for mordet på ham i september sidste år var der store anti-fascistiske mobiliseringer, der krævede, at Gyldent Daggry blev stillet for en domstol, fængslet og buret inde for evigt.
Og nu isoleres Gyldent Daggry mere og mere. De er blevet tvunget til at lukke deres kontorer i flere byer, det ene efter det andet. De har stoppet deres drab og overfald på indvandrere og venstrefløjen.
Selv om de for øjeblikket forsøger at sælge sig til vælgerne som et politisk parti og ikke en kriminel organisation, tror jeg, de vil gå kraftigt tilbage ved det kommende valg.
Hvordan forholder ANTARSYA sig til valgkampen?
ANTARSYA har spillet en central rolle i arbejdernes modstand, og medlemmerne har været involveret i at organisere solidaritetsarbejde for alle strejkerne i Grækenland under sparepolitikken.
Fx var ANTARSYA den vigtigste politiske gruppe, der var involveret i kampen på ERT. Den er også en vigtig del af den anti-fascistiske bevægelse, og arbejder sammen med KEERFA.
Mange føler, at ANTARSYA er en venstre-kraft, der kan give folk nyt håb ved at styrke kampene i den kommende tid.
Mange siger, at de gerne ser ANTARSYA repræsenteret i parlamentet på grundlag af alt det arbejde, vi har lagt i bevægelserne gennem årene.
Folk vil stemme på SYRIZA imod Samaras, men jeg tror, det er vigtigt, at ANTARSYA får et godt valg, fordi efter valget vil vi blive nødt til at bygge flere strejker og styrke modstanden mod sparepolitikken.
Efter valget
Hvad bliver de første og vigtigste opgaver for venstrefløjen efter valget?
Vi vil bygge kampagner omkring fem centrale krav efter valget, som led i en fempunktsplan. Den første kampagne vil være for en fuld eftergivelse af gælden.
Den anden kampagne vil være imod arbejdsløshed, for at hjælpe folk med at vinde deres jobs tilbage.
For det tredje vil vi opbygge den anti-racistiske kamp. Vi skal have lukket koncentrationslejrene, der skal gives papirer til alle indvandrere, og vi skal åbne grænserne for flygtninge.
Den fjerde kampagne er for at få smidt Gyldent Daggry i fængsel for evigt.
Den sidste kampagne er anti-krigs-kampen. Vi vil ikke have, at den græske regering skal være allieret med den israelske regering, eller at den skal støtte NATOs krige i Mellemøsten.
International solidaritet
En venstre-regering vil stå over for enorm modstand fra europæiske regeringer. Hvordan kan vi opbygge international solidaritet med den græske befolkning?
International solidaritet er meget vigtig.
Først og fremmest har vi brug for international solidaritet den 21. marts, den internationale dag imod Gyldent Daggry.
Vi forventer, at internationale anti-fascistiske bevægelser vil støtte kampen i Grækenland, men også at de vil stå op imod islamofobi og racisme rundt omkring i Europa.
Det er meget vigtigt, at hele venstrefløjen overalt i Europa viser, at vi ikke accepterer, at regeringerne vil opdele mennesker mellem muslimer og ikke-muslimer. Vi ønsker at kæmpe side om side mod nedskæringerne.
Dernæst vil den bedste form for støtte til kampen i Grækenland være at bygge strejker og modstand overalt i Europa imod nedskæringer og imod EU’s spareprogrammer.
Det er så fedt at se arbejdere strejke i lande som Belgien, eller i Spanien og Italien.
Det er et modsvar til påstanden om, at vi i Grækenland vil blive alene, hvis vi forlader EU.
Når vi ser folk bekæmpe nedskæringer og sparepolitikken i hele Europa, giver det os styrke til at kaste os ind i vores egen kamp mod sparepolitik og nedskæringer.
Den største udfordring for folk i hele Europa vil blive at bygge nye anti-kapitalistiske partier for at kunne sende et budskab om, at der er en anden løsning – uden sparepolitik, uden racisme, uden fascisme.
Det er utrolig vigtigt, at vi ud af denne økonomiske krise opbygger noget helt nyt.
Vi har brug for en helt ny slags samfund.
Vi ønsker ikke blot at smadre denne regering, vi ønsker at smadre kapitalismen.
Det budskab, ANTARSYA og SEK gerne vil sende til arbejdere og almindelige mennesker i hele Europa, er, at der er en anden vej – og det er kun arbejderne selv, der kan kæmpe for den.
Artiklen er oversat af Bo Nielsen fra det australske Solidarity.net.au, hvor artiklen blev bragt 19. januar.
Se også:
SAA 342: Erklæring fra Manolis Glezos efter SYRIZAs kompromis med EU: Før det er for sent
SAA 342: SYRIZA og staten
SAA 342: Efter valget: Interview med græsk aktivist
SAA 342: Venstrefløjen går frem i Grækenland: Magthaverne har ikke haft held til at skræmme vælgerne
SAA 342: Grækenlands regering står over for kollaps, mens generalstrejker ryster Italien og Belgien
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed