Socialistisk Arbejderavis
Nr. 342 – 1. februar 2015 (Kun online)
Efter valget
Interview med græsk aktivist
Iannis Delatolas er kunstfotograf og en af grundlæggerne af den græske solidaritetsbevægelse AKNY. Han støtter den radikale venstre-alliance ANTARSYA og også den Internationale Socialistiske Tendens (søsterorganisation til Internationale Socialister/ISU).
Han har været involveret i den anti-fascistiske solidaritetsbevægelse med Grækenland og i kampe om LGBTQ-rettigheder, abort-rettigheder, i anti-krigs aktiviteter og i andre sociale bevægelser.
Iannis, hvorfor klarede SYRIZA sig så godt ved valget? Hvad mener du er årsagen til den store sejr?
Iannis Delatolas: SYRIZAs valgsejr er en del af et massivt skift til venstre i det græske samfund siden krisen og memorandaene begyndte. Ikke kun fik SYRIZA 36,3 procent af stemmerne, men det samlede stemmetal for alle venstre-partierne, SYRIZA, KKE og ANTARSYA, på landsplan er 42,56 procent.
I de traditionelt “røde” arbejder-områder i Athen er det samlede stemmetal endnu højere. I valgdistriktet “B Athen” er det på 45,1 procent, og i “B Piræus” er det samlede stemmetal for venstrefløjen 51,2 procent.
Hvad det i realiteten betyder er, at det er slut for socialdemokraterne i PASOK og muligvis også for det konservative parti, Nyt Demokrati, som vælgerne har straffet for både den elendighed og den ødelæggelse, de har påført det græske samfund.
Samtidig er dette massive venstre-skift en enorm åbning for den radikale venstrefløj i Grækenland og viser, at der ikke blot er muligheder for at presse nedskærings-politikken tilbage og genoprette før-memoranda lønninger og sociale udgifter, men at det også åbner for et mere radikalt brud og et brud med kapitalismen.
Hvad venstrefløjen gør i Grækenland vil give genlyd over hele kloden. Og her kommer der en masse ansvar og kritiske situationer forude.
Hvordan har du det med ANTARSYAs valgresultat?
Delatolas: ANTARSYA fordoblede sit stemmetal siden sidste valg. Disse 40.000 stemmer er en klar antikapitalistisk stemmeafgivning. ANTARSYAs styrke ligger i dens evne til at argumentere for en radikal og konfronterende antikapitalistisk politik i bevægelserne, i fagforeningerne og i bevægelserne for social retfærdighed i almindelighed.
ANTARSYAs indflydelse rækker langt udover dens vælgermæssige støtte. Det er forståeligt, at folk stemte SYRIZA for at sikre, at memorandum-partierne ikke kom tilbage.
Nogle i vores periferi har stemt for SYRIZA eller KKE (kommunistpartiet; red.), men ANTARSYAs betydning er, at den kan forene en betydelig del af aktivisterne til fælles aktiviteter – først og fremmest med en antikapitalistisk og revolutionær daglig praksis og et langsigtet mål.
Mens bankerne og EU kæmper mod SYRIZAs gradvise og moderate tilbagerulning af memorandum-nedskæringerne, vil dette antikapitalistiske perspektiv om et brud med Euroen blive vigtigere. Lad os ikke glemme, at Venstre-Platformen i SYRIZA er enig med ANTARSYA om nødvendigheden af en Grexit (græsk udtræden af EU/Euroen; red.), nationalisering af banker og arbejderkontrol. Så i den forstand har ANTARSYAs rolle været afgørende i at være en krystalklar antikapitalistisk politisk front.
Hvad er de forskellige muligheder for SYRIZA for at danne en koalition? Hvad er de relative fordele og ulemper ved de forskellige koalitionspartnere? Der har været nogle rapporter om, at SYRIZA kan overveje en koalition med det højreorienterede parti, De Uafhængige Grækere, hvad ved du om det? Hvad synes du om det? Vil ANTARSYA være villig til at være en del af en SYRIZA-koalitionsregering?
Delatolas: Det er allerede besluttet. Desværre nåede man ikke en alliance med det andet venstreparti i arbejderklassen.
Noget af ansvaret ligger her på SYRIZAs pro-Euro politik; SYRIZA er det eneste venstrefløjsparti med en pro-Euro holdning. Men også på KKEs afvisning af at samarbejde med alle andre venstrefløjspartier, som er et symptom på sekterisme. Men forhandlinger og pres kunne måske have skabt en form for betinget alliance. Dette blev ikke forsøgt, da Tsipras først mødtes med De Uafhængige Grækere (ANEL) umiddelbart efter valget og en aftale blev indgået meget hurtigt.
Alliancen med ANEL har været temmelig lang tid undervejs. Det er et uheldigt valg, eftersom ANEL er et parti langt ude på højrefløjen, som har racisme, homofobi, nationalisme og anti-tyrkisk politik i centrum. Det kan sammenlignes med UKIP, UK Independence Party, i Storbritannien. Partiet har også forbindelser til shipping-magnater, så det rejser et spørgsmål om denne regerings holdbarhed på længere sigt. Og også, er vi nødt til at spørge, om hvordan det vil forringe SYRIZAs evne til at rulle den nedskæringspolitik tilbage, som partiet blev stemt ind på?
SYRIZA har sagt, at det vil være en hård forhandler med Trojkaen. Hvad er SYRIZAs aktuelle økonomiske forslag, og hvad er sandsynligheden for, at det vil blive accepteret?
Delatolas: Det er endnu ikke fastlagt. Siden valget i 2012 har SYRIZA trukket sig tilbage fra “annullering af memorandummet” til at forhandle gælden ned. Giorgos Stathakis (nu nyudnævnt økonomiminister; red.) sagde på et tidspunkt, at 95 procent af gælden var “legitim”, men for et par dage siden blev der talt om en 50 procent beskæring og derefter nogle tilbagetog selv fra det ...
Det er uklart, om SYRIZA vil være konfronterende nok, eftersom de bliver ved med at sige, at de ikke vil forlade Euroen. Dette er ensbetydende med at give sit bedste kort i forhandlingerne væk. Uden at tage en kamp gør denne enkelte ikke-exit fra Euroen-position det meget sværere at forhandle, selv inden for de parametre, SYRIZA har sat som sine politiske grænser.
SYRIZA voksede ud af fagforeningernes og civilsamfundets sociale bevægelser, men de seneste års bølge af aktivisme er faldet i den seneste tid. Hvordan ser du fremtiden for arbejderbevægelsen og de sociale bevægelser? Hvad skal der gøres for at genoplive dem?
Delatolas: Ja, den næsten oprørske karakter af konfrontationerne i 2012 har vi ikke i dag. Men vi er nødt til at huske på, at 34 generalstrejker har væltet 4 regeringer siden 2008.
Så vi taler altså om en meget militant og vedholdende modstandsbevægelse, som måske er mere fokuseret i mindre modstandslommer i det sidste år eller deromkring – som fx ERT-arbejderne (som er fyret fra den statslige TV-kanal; red.) og de 595 rengøringsassistenter (i finansministeriet; red.), der netop er blevet genansat af den nye regering. De var blevet et symbol på modstand. De gik endda ud og støttede Gay Pride sidste sommer.
Det, at en af de første ting, regeringen gjorde, var at genansætte dem, peger på, hvor vigtigt det er med en vedvarende militans. De har sovet på fortovet uden for Finansministeriet siden 2013 og er blevet udsat for overgreb fra uropolitiet og nynazister (jeg vender tilbage til politi-nazi-aksen om lidt).
Det er også vigtigt at se på den rolle, som SYRIZAs fagforeningsfolk, såvel som KKEs, har spillet ved at stemme imod to-dages- og længere strejker, måske som en del af de begrænsninger, som fokuseringen på valg kan pålægge radikale venstreorienterede partier som SYRIZA.
Et af de mest alvorlige politiske problemer i Grækenland er, at politiet er blevet infiltreret af det ultra-højreorienterede parti, Gyldent Daggry. Hvad vil SYRIZA gøre for at løse dette problem? Hvad synes ANTARSYA, det er nødvendigt at gøre?
Delatolas: Gyldent Daggry er ikke blot et “ultra-højre” parti. Det er et åbent nynazistisk parti. De opererer – eller gjorde, før den antifascistiske bevægelse indskrænkede deres magt for tiden – med stormtroppe-lignende formationer af bøller, der var på udkig efter indvandrere og bøsser, lesbiske, anarkister og socialister, de kunne banke og i nogle tilfælde myrde.
Halvdelen af deres ledelse er i fængsel og afventer en retssag, hvor de er anklaget for at lede en kriminel organisation. Der har været forsinkelser i disse retssager. Vi agter at mobilisere og presse den nye regering til at gøre noget ved det og retsforfølge deres ledelse for disse forbrydelser. De er blevet anholdt og på grund af et meget lille team af advokater, som arbejder gratis, er de nu sigtet for deres rolle i at iscenesætte nogle af angrebene på indvandrere, men også for deres rolle i mordet på den anti-fascistiske rapper, Pavlos Fyssas.
De to Gyldent Daggry-medlemmer, der myrdede den pakistanske indvandrer, Shahzad Luqman, blev sendt i fængsel på livstid, hvilket er første gang et sådan mord er blevet straffet. Det er første gang i græsk historie.
Men kampen mod fascismen i Grækenland er langt fra slut. Der er brug for flere mobiliseringer som fx den kommende Internationale Dag Mod Fascisme 21. marts. Vi planlægger at arrangere en aktion her i New York og eventuelt i andre amerikanske byer.
Når venstre-regeringer kommer til magten – dvs. til venstre for Socialdemokratiet – står de ofte over for faren for et militærkup. Hvad har SYRIZA gjort for at vinde enten en del af de øverste officerer eller for at organisere inden for hæren for at vinde menige soldater væk fra deres officerer? Hvad er ANTARSYAs holdning til spørgsmålet om hæren?
Delatolas: Her er jeg nødt til at henvise til kammerat Stathis Kouvelakis, der er i SYRIZAs centralkomité. Som han nævnte i en artikel for nylig, ser der ikke ud til at være de typer af netværk i hæren, der kunne føre til en militær trussel mod venstrefløjen i øjeblikket. Det kan selvfølgelig ændre sig i fremtiden.
Men for tiden kommer en større trussel fra politiet og dele af retsvæsenet. Som du nævnte, er mere end halvdelen af politiet infiltreret af Gyldent Daggry. Det er langt mere sandsynligt, at denne giftige alliance mellem fascisterne og disse dele af staten kan blive en reel trussel i fremtiden.
Desværre udsendte SYRIZA få dage før valget en pressemeddelelse om holdningen til politiet. I denne erklæring løb de fra et krav fra bevægelsen om at afvæbne og opløse uropolitiet og Delta Force, der er kendt for deres racisme og brutalitet samt for kollektivt at stemme på Gyldent Daggry ved valgene.
Alexis Tsipras havde allerede tidligere sagt noget lignende. Naturligvis vil en udfordring af den borgerlige stat kræve mere radikale omstændigheder, men ikke desto mindre kan det, at SYRIZA ikke vil opløse uropolitiet med det samme, give problemer for vores side senere.
Hvad vil ANTARSYAs mål være under en SYRIZA-regering? Hvad vil jeres holdning være til regeringen? I hvilken grad ville I være villige til at forsvare den mod højrefløjen? I hvilken grad vil I udfordre den?
Delatolas: Vi planlægger at støtte de foranstaltninger, der er til gavn for arbejderne og de forarmede lag. Vi vil være en venstre-opposition, der vil blive ved med at presse SYRIZA-regeringen til venstre. Og for første gang siden 1930’erne er der en venstre-regering på taburetterne.
Det betyder ikke, at venstrefløjen har magten endnu. Det er en vigtig forskel. SYRIZA vil stadig være nødt til at arbejde inden for rammerne af kapitalismen og den borgerlige stat. Men vi vil ikke stoppe der.
Vi håber at kunne samarbejde med kammerater og anti-kapitalister fra alle venstre-partier og bevægelser og kæmpe for at komme ud af Euroen og for annullering af gælden i modsætning til blot en “beskæring”. Og vi har ingen illusioner om at reformere EU, som ledelsen af SYRIZA proklamerer.
Vi forventer direkte konfrontationer med bankerne og EU. Græske arbejdere kæmpede ikke alle disse år og bragte SYRIZA til magten for en “light” udgave af nedskæringerne. Men vi skal være opmærksomme på såvel farerne som håbet, vi arver fra asken af memorandum-partierne Nyt Demokrati og PASOK.
Artiklen er oversat fra Socialist Workers Party Irlands hjemmeside, hvor det blev offentliggjort 31. januar 2015. Interviewet er dog formentlig foretaget 26. eller 27. januar.
Se også:
SAA 342: Grækenland: Interview med ANTARSYA-kandidat: Katerina Thoidou om en SYRIZA-valgsejr og hvad der så sker
SAA 342: SYRIZA og staten
SAA 342: Venstrefløjen går frem i Grækenland: Magthaverne har ikke haft held til at skræmme vælgerne
SAA 342: Grækenlands regering står over for kollaps, mens generalstrejker ryster Italien og Belgien
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed