Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 343 – 25. februar 2015 – side 6

Marxister og terrorisme

Christine Kyndi

Socialister fordømmer naturligvis angrebene i København og Paris. Men vi står ikke "skulder ved skulder" med vore magthavere.

Mindeaften, Kbh. 16.2.2015

For når de fordømmer angrebene, må vi også påpege deres hykleri. Som Trotskij skrev: “Det er de samme folk som, ved andre lejligheder er rede til at kaste millioner af mennesker ind i krigens helvede.”

Vi må holde fast i, at den form for terrorisme, som har dræbt, såret og ødelagt livet for langt flest uskyldige mennesker, er de imperialistiske staters terrorisme: Krigene i Mellemøsten og Israels gentagne angreb mod Palæstina.

Det er i denne undertrykkelse, at “kimen” til terrorister som dem, der stod bag angrebene i Paris og København, ligger.

Socialister er modstandere af terror

Terrorisme handler om, at en lille elite skal slås på vegne af det store flertal – som forbliver passive tilskuere.

Men det forandrer ingenting. Det system, vi kæmper imod forsvinder ikke, fordi uskyldige (eller for den sags skyld magthavere) bliver udsat for terrorangreb.

Undertrykkelsen stammer fra det kapitalistiske system – og den eneste kraft, som kan smadre det, er den organiserede arbejderklasse.

Trotskij skrev: “en strejke, selv af beskeden størrelse, har sociale konsekvenser – at styrke arbejdernes selvtillid, flere medlemmer til fagforeningen, og ikke sjældent selv en forbedring i produktionsteknologien.”

I modsætning til det er terrorisme handling for de få på vegne af flertallet.

Terror styrker magthaverne

Terrorangreb skaber naturligvis vrede blandt almindelige mennesker.

Denne vrede kan magthaverne udnytte til at styrke racismen eller indføre mere overvågning, flere penge til politi og efterretningstjenester, og til at svække de basale demokratiske rettigheder.

Det har vi set dem gøre gang på gang, senest med den nye terrorpakke, som kom få dage efter skyderierne i København.

Alt sammen noget som de ikke “kun” vil bruge mod terrorister, men mod alle, som kæmper imod systemet.

Se også:
SAA 343: Udtalelse efter attentaterne i København: Fordøm attentaterne, og stå sammen mod magthavernes racisme
SAA 343: Frankrig efter Charlie Hebdo-angrebet

Flere artikler fra nr. 343

Flere numre fra 2015

Se flere artikler om emnet:
Terrorisme

Se flere artikler af forfatter:
Christine Kyndi

Siden er vist 1941 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside