Socialistisk Arbejderavis

Nr. 344 – 20. april 2015 – side 9

SYRIZA, valgløfter og Euro-aftalen

Jørn Andersen

Den sociale krise fortsætter. SYRIZA går frem i meningsmålingerne, men kan ikke indfri valgløfterne.

Foto: Michalis Famelis Wikimedia Commons

For 3 måneder siden, 25. januar, vandt SYRIZA det græske valg over de nedskærings-partier, der på skift havde haft regeringsmagten siden militærjuntaens fald i 1974.

SYRIZA vandt valget på løfter om at sætte en stopper for den sociale krise, der de seneste år har hærget græske arbejdere og fattige.

Knap en måned senere, 20. februar, indgik SYRIZA en “aftale” med Euro-zonens finansministre.

Uanset hvordan man tolker de finere detaljer i den, så er det klart, at aftalen betyder, at SYRIZA ikke kan gennemføre sine valgløfter.

SYRIZAs løfter

Inden valget havde SYRIZA fremlagt et program, man ville gennemføre inden for de første 100-dage – dvs. inden 5. maj. Programmet ville bl.a.:

sikre udbetaling af pensioner
annullere fyringer i den offentlige sektor
øge mindstelønnen til 751 euro om måneden (5.600 kr.)
immigration knyttet til anstændighed og menneskerettigheder
elektricitet til alle 300.000, der har fået den afbrudt
ingen nye privatiseringer

Man ville gennemføre dette uden at bryde med euro-samarbejdet eller EU.

Den marxistiske økonom Michael Roberts kaldte det ‘en umulig trekant’: 1) indfri valgløfterne om at løse den sociale krise, 2) blive i Euroen, 3) holde sig ved regeringsmagten.

Euro-bosserne sagde nej

Men Euro-bosserne ville ikke lege med. Med ‘aftalen’ sikrede Euro-finansministrene, at SYRIZA ikke ville kunne gennemføre et eneste af disse løfter.

Man plejer ved den slags aftaler bagefter at udtale sig, så alle kan sige, at man har opnået noget.

Men den tyske finansminister Wolfgang Schäuble gned salt i SYRIZAs ydmygelse: “Grækerne vil sikkert få svært ved at forklare aftalen til deres vælgere.”

SYRIZA skulle ikke kun bankes på plads. Det skulle også kunne ses, at de blev banket på plads.

SYRIZAs valgsejr måtte ikke inspirere i resten af Europa – fx Podemos i Spanien, men også Portugal, Irland og Italien, hvor krisen også er dyb.

Løfterne forsvandt

I Michael Roberts’ “umulige trekant” er det foreløbig den sociale genopretning, der er blevet ofret.

Løftet om en mindsteløn på 751 euro om måneden inden for 100 dage blev efter aftalen til, at det kunne ske over 2 år. Og som en aftale med “arbejdsmarkedets parter”.

Løftet om ‘ingen nye privatiseringer’, som SYRIZA gentog efter valget, blev droppet, da regeringen fornylig meddelte, at man ville sælge statens andel i havnen i Piræus.

Nogle få af de offentligt ansatte, som de forrige regeringer havde fyret, er blevet genansat. Men langt de fleste er ikke. Nogle få har fået elektricitet, de fleste ikke.