Socialistisk Arbejderavis

Nr. 345 – 1. juni 2015 – side 16

Socialisme for begyndere

Er menneskets natur en hindring for socialisme?

Jørn Andersen

“Socialisme er en god idé; men det kan ikke fungere. Man kan ikke ændre menneskets natur!”

Dette er den mest almindelige og udbredte af alle indvendinger mod socialismen.

Dette én-linje-argument ligger i tråd med andre, fx: “Det vil altid være nødvendigt med chefer” og “Folk er grundlæggende egoistiske”.

I en lille pjece (20 sider) tager John Molyneux fat i argumentet og viser, at det langt fra er rigtigt.

For det første, siger han, er mennesket ikke bare grådigt og egoistisk: Folk sætter livet på spil for at redde andre i nød. Andre vælger lavtlønnede omsorgsjobs frem for jobs, hvor de kunne tjene mere. Osv. osv.

Det betyder ikke, at menneskets natur i bund og grund er uselvisk. Men det viser, at folk ikke er medfødt grådige.

Og det er vel at mærke i et kapitalistisk samfund, som konstant opfordrer til grådighed og konkurrence.

Menneskets natur forandrer sig

I stedet for at være medfødt god eller medfødt ond er de fleste skiftevis grådige eller gavmilde, feje eller modige osv.

Det hele afhænger af omstændighederne. Om folk føler sig sårbare og truede eller stærke og trygge.

Mennesker ændres alt efter livsbetingelserne, og som deres erfaringer ændres.

For den amerikanske indianer var privat ejendomsret til jord unaturligt – for det 18. århundredes godsejere var det den mest grundlæggende menneskeret.

Hvad er menneskets natur?

Men betyder det, at begrebet “menneskets natur” overhovedet ikke eksisterer?

Nej, siger John Molyneux, det ville betyde, at man opfattede folk som totalt manipulerbare. Selv under totalitære diktaturer viser det sig ikke at være rigtigt.

I stedet må man starte med, at naturen udstyrer mennesket med visse fælles behov og evner, som er grundstenen i menneskets natur.

Det er behovet for luft, mad, vand og for tøj, ly og varme. Behov for søvn, for sex til at vedligeholde arten osv.

Evnerne er de fem sanser, en stor hjerne, evnen til at gå oprejst, hænder, der klarer ret præcise manuelle funktioner, en stemme, der gør det muligt at tale.

Arbejde og samarbejde

Men det er måden, disse evner bruges på, der adskiller mennesket fra andre væsener: Mennesker arbejder sammen for at fremskaffe eksistensmidler.

Menneskets evne til samarbejde er langt mere avanceret end andre dyrs – og noget, som har udviklet sig voldsomt gennem dets historie.

Samarbejdet har udviklet et komplekst sprog. Sproget giver mulighed for at udvikle samfundsmæssig bevidsthed og for at viderebringe – og udvikle – kultur fra én generation til den næste.

Disse evner og behov er fælles grundtræk. Men de er ikke statiske: Når mennesket forandrer sine omgivelser, forandrer det også sig selv.

Nye måder at producere på giver nye bevidstheder og nye måder at organisere samfundet på. Evnen til forandring og udvikling er en grundlæggende del af menneskets natur.

Kapitalismen

Pjecen har et fascinerende afsnit om, hvordan kapitalismen tager “det vigtigste og mest udprægede træk ved menneskets natur, nemlig evnen til at arbejde, og fordrejer det grundigt.”

“Forholdene arbejderne imellem, mellem forældre og børn, mellem mand og kvinde, sex- og kærlighedsforhold – alle fordrejes og forvanskes de.”

Det er kapitalismen, der får folk til at “behandle hinanden som objekter og varer, der kan forbruges og manipuleres.”

Socialisme

I langt hovedparten af menneskets historie har vi levet i samfund uden klasser – og kun de seneste ca. 10.000 år i klassesamfund. Og i deres kapitalistiske form kun de seneste 2-500 år.

Samfundene, før klasserne opstod, var baseret på, at det var nødvendigt at dele for at overleve.

Klassesamfundene opstod, fordi der kunne produceres overskud, men kun nok til at gøre en forskel for et lille mindretal. Med klassesamfundene kom undertrykkelsen.

I dag bliver der produceret nok til, at alle kunne leve godt, sundt og frit. Men kapitalismen forhindrer det.

Socialismen vil ikke kun kunne sikre, at alle får dækket deres basale menneskelige behov.

Socialismen vil også bringe kontrollen over samfundet tilbage til det store flertal – og dermed give mulighed for at menneskers kreativitet og samarbejdsevner igen kan udvikle sig.