Socialistisk Arbejderavis
Nr. 348 – 2. oktober 2015 – side 3
Det mener vi
Ingen kan vinde alene
Modsætningerne øges i disse uger: På den ene side en ny regering, der fører politik for fremmedhaderne, storkapitalen og de velbjærgede. På den anden side alle os, der rammes af deres angreb.
På Dansk Industris årsmøde i slutningen af september var stemningen høj. 1100 industribosser og politiske ledere – en stor del af den danske magtelite – var samlet, og der var mange roser til den nye regering.
Men i de kredse kan man ikke få nok. De vil have endnu mere erhvervsrettede uddannelser, afskaffelse af topskatten og højere pensionsalder. Og regeringen er med dem.
Oppositionslederen
Mette Frederiksen, den nye “røde” formand for det største “arbejderparti”, har på forhånd forsikret, at hun ikke har tænkt sig at fastholde regeringens parlamentariske grundlag, DF, på deres valgløfter.
Kontrasten til Jeremy Corbyn, den nye røde formand for det britiske arbejderparti, kunne næsten ikke være større. (Se side 12.)
Corbyn står sammen med sine vælgere, mod levebrødpolitikerne i sit parti, om at være mod nedskæringer og mod angreb på flygtninge.
Frederiksen står sammen med levebrødpolitikerne, mod sit partis vælgere, om at være for.
Hvad skal man med en oppositionsleder, der ikke engang vil udnytte den mest åbenlyse modsætning i regeringens parlamentariske bagland?
Vores side
Hvordan ser det så ud på vores side?
I nogle uger i september så det ud til, at regeringen fik modstand på et helt uventet spørgsmål: Del-og-hersk-spørgsmålet flygtninge.
Det var enormt oplivende at se de tusinder af mennesker, der gav konkret og symbolsk hjælp til flygtninge. På kort tid vendte stemningen, så et flertal mente, at Danmark skulle tage flere flygtninge. Regeringen måtte bøje sig.
Højdepunktet var demonstrationerne landet over 12. september, hvor 40.000 demonstrerede mod regeringens politik.
Magthaverne tilbage på banen
De, der var på gaden den dag var især dem, der i juni havde stemt på SF, Alternativet og Enhedslisten.
De måtte konstatere, at deres partier, med enkelte undtagelser, var usynlige på dagen. Som enkeltpersoner ja, men ikke som organisationer.
Heller ikke de faglige organisationer havde fundet det værd at markere, at fagbevægelsen står for solidaritet og sammenhold mod magthavernes del-og-hersk-politik.
Hvad skal man med en venstrefløj og med faglige ledere, der ikke vil være synlige, når deres bagland går på gaden?
Kort efter børstede Løkke & Co. stormens støv af sig – og fortsatte angrebene.
Fælles kamp
Magthaverne er i disse år i gang med et fælles angreb på sociale og demokratiske rettigheder over hele Europa.
Så nytter det ikke, at vi overlader den faglige politik til faglige ledere, folketingspolitikken til parlamentarikerne, forsvaret for flygtninge til flygtningevenner osv.
Det er nødvendigt, at vi opfatter et angreb på hvert af disse områder som et angreb, vi i fællesskab forsvarer os mod.
Magthaverne er velorganiserede. Hvis ikke vi også organiserer os på tværs af vore særlige interesseområder, så vil vi alle tabe.
Ingen kan vinde alene. Og vi har brug for at vinde de næste kampe. Og for en venstrefløj, der siger det højt.
Se også:
SAA 348: Regeringen angriber os alle: Nødvendigt med fælles modstand
SAA 348: Jeremy Corbyn: Socialisten der blev Labour-leder
SAA 348: Regeringen angriber ikke kun flygtninge
SAA 348: Politik for Dansk Industri
SAA 348: Løkkes finanslov: Voldsomt angreb på børn og unges liv
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed