Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 348 – 2. oktober 2015 – side 3

Politik for Dansk Industri

Jørn Andersen

Besparelser på ulandshjælp, uddannelse, kultur, kontanthjælp, førtidspensionister, klima og miljø samt fyringer i det offentlige. Pengene skal gå til erhvervslivet i form af afgiftsfritagelser, støtte til landbruget osv. – og til sundhed.

“Styrkelse af sundhedsområdet” hedder regeringens overskrift på finansloven. Desværre kommer det ikke til at betyde bedre service eller arbejdsforhold på sygehusene.

Det er i realiteten et stort bluff-nummer. Pengene er på forhånd spist op af tidligere aftalte nedskæringer, af generelle besparelser samt af voldsomt stigende medicinpriser.

Medicinpriserne stiger ca. 10 pct. om året – og er fordoblet siden 2007. Det har regeringen imidlertid ikke (modsat nogle andre lande) tænkt sig at gøre noget ved.

Ulandshjælp

Den største besparelse sker på ulandshjælpen. Her skal spares 2,3 milliarder alene i 2016, så bistanden nedsættes fra 0,8 pct. til 0,7 pct. af bruttonationalproduktet.

Det er “en massakre på dansk udviklingsbistand,” siger Mellemfolkeligt Samvirke. “Vi har brug for mere – ikke mindre – bistand for at bekæmpe fattigdom, klimaforandringer og flygtningekriser på sigt.”

Støt deres underskriftsindsamling på ms.dk/hjaelp-flygtninge.

Tager fra de fattigste

Besparelserne på andre områder er i den store økonomi relativt små (bortset fra uddannelsesområdet). Men retningen i dem er klar: Der tages fra de svagest stillede.

Det er mange af de samme grupper, der i forvejen blev ramt af Corydons besparelser. Især mange kontanthjælpsmodtagere, pensionister og førtidspensionister bliver hårdt ramt.

Det er lige så klart, at de, der kommer til at nyde godt af besparelserne, er dem, der også blev forgyldt af den forrige regering: De virkeligt højtlønnede og storkapitalen.

Kun en forsmag

Men angrebene er kun en forsmag. Regeringen har mere parat.

For det første havde man også tænkt at spare et større beløb på flygtninge. Det har dog vist sig umuligt, så det er udskudt til næste år.

For det andet kommer der et forslag til nye dagpengeregler fra dagpengekommissionen i slutningen af oktober.

Noget er allerede sluppet ud, fx at det skal bliver sværere at få dagpenge for folk med en lav indtægt. Det vil især ramme lavtlønnede på deltid, dvs. overvejende kvinder.

For det tredje er Dansk Industris krav om at “fjerne topskatten og hæve pensionsalderen” også en del af regeringens katalog.

Hvis ikke vi stopper dem, før deres planer bliver til virkelighed, bliver fremtiden for os og vore børn temmelig dyster.


Læs mere om finansloven side 7, om nedskæringer på uddannelserne side 2, om klima og miljø side 15 samt lederen på denne side.

Se også:
SAA 348: Det mener vi: Ingen kan vinde alene
SAA 348: Regeringen angriber os alle: Nødvendigt med fælles modstand
SAA 348: Løkkes finanslov: Voldsomt angreb på børn og unges liv
SAA 348: Regeringen angriber ikke kun flygtninge

Flere artikler fra nr. 348

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 1548 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside