Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 348 – 2. oktober 2015 – side 8

Yanis Varoufakis

“Venstrefløjen skal passe på venner, der er bange for at konfrontere de rige”

Grækenlands tidligere finansminister Yanis Varoufakis var blandt dem, der gjorde oprør mod SYRIZAs støtte til nedskæringer i parlamentet.

Yanis Varoufakis, Berlin, 5 dec 2015. Foto: Jörg Rüger på Wikimedia Commons

Yanis Varoufakis
Foto: Foto: Jörg Rüger på Wikimedia Commons

Han sagde til den britiske avis Socialist Worker:

“Jeg er sikker på, at Jeremy Corbyn [Labours nye formand, se side 12] forstår, at han vil blive mødt med voldsom modstand. Der vil være alle mulige unfair strategier for at trække tæppet væk under hans fødder.

Karakter-mordet er allerede begyndt og vil intensiveres, hvis magthaverne begynder at frygte, at han vil ødelægge dem.

Men mit råd til Jeremy er: Pas på dine venner – på dem, der er bange for at gå for langt i konfrontationen med magthaverne. Den frygt kan ændre sig til noget mere dystert.

Kig på vores erfaring. SYRIZA lå altid på omkring 4 procent i meningsmålingerne. Så pludselig blev vi løftet op til svimlende højder. Det var et stort øjeblik i historien.

Magthaverne i Europa så på dette fænomen og var, ganske rationelt, bekymrede. Jeg havde 75 procents opbakning, fordi jeg reelt førte en klassekrig.

Så de besluttede, at de var nødt til at udrydde os ved hjælp af alle de våben, de havde til rådighed – og det gjorde de.

Ved folkeafstemningen – selv mens bankerne var lukkede, og folk blev truet – stemte 62 procent Nej i stedet for at acceptere, at vores regering var blevet jordet. Men vi blev væltet indefra.

Våben

Nedskæringer er et vigtigt våben i klassekrigen, men det er ikke hele pointen. Pointen handler om magt – og nedskæringer bruges af den herskende klasse for at minimere arbejderklassens magt.

Forræderiet mod de 62 procent forårsagede umådelig sorg og modløshed.

De mennesker, der var ude i gaderne for at protestere og derefter stemte Nej, er i en tilstand af dyb depression.

Mine venner ønsker ikke at stemme, og partiet er splittet i tre grupper.

Den præsidentielle gruppe har solgt deres sjæl og er i stigende grad en del af systemet.

De fortæller folk: “Vi vil torturere dig, men mindre entusiastisk end de andre.” Det er ikke noget, man kan blive begejstret over.

Folkeenheds-splittelsen er gode kammerater og venner. Men de søger i fortiden efter en løsning for fremtiden. De falder tilbage til isolationismens tryghed i Europa.

Men der er en større gruppe af mismodige mennesker, der forsøger at finde nye måder at blive politisk engagerede. Og jeg er en af dem.”

Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2471, 15. sep. 2015.

Se også:
SAA 348: Det græske valg
SAA 348: Grækenland: Demonstration mod nazisters forsøg på comeback
SAA 348: Alternativ til venstre-reformismen

Flere artikler fra nr. 348

Flere numre fra 2015

Siden er vist 1645 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside