Socialistisk Arbejderavis
Nr. 348 – 2. oktober 2015 – side 8
Det græske valg
Jørn Andersen
Valget 20. september gav næsten samme resultat som valget 25. januar. Alligevel er der en verden til forskel.
Valget i januar var et “håbets valg” – håbet om, at SYRIZA ville stoppe EU-bossernes og de foregående regeringers nedskæringer og fyringer.
Valget i september var et “frustrationernes valg”. Trods 62 pct. Nej ved folkeafstemningen i juli accepterede SYRIZA kort efter en værre aftale end alle tidligere regeringer.
Det afspejlede sig i valgdeltagelsen på 56,5 – mod næsten 64 pct. i januar.
De borgerlige fejlede
Men det var ikke kun SYRIZA-vælgere, der ikke stemte.
Det konservative Nyt Demokrati så ud til måske at kunne vinde over SYRIZA – men endte med at tabe ét mandat. Nedskæringspartiet To Potami tabte en tredjedel af sine stemmer.
Selv det nazistiske Gyldent Daggry formåede kun at vinde ét mandat – i en situation med en dyb parlamentarisk krise, og hvor Grækenland er hårdt ramt af flygtningekrisen.
SYRIZA
SYRIZAs valgsejr betyder ikke opbakning til flere indrømmelser til EU-bosserne. De fleste stemte SYRIZA for at undgå, at de borgerlige vandt.
Premierminister Tsipras vil fortsat have store problemer: EU-bosserne presser for endnu flere nedskæringer. Omvendt er SYRIZAs vælgere i september langt mere kritiske end vælgerne i januar.
Venstrefløjen
Det nye er, at over 9 pct. af vælgerne stemte på partier til venstre for SYRIZA. Ingen andre steder i Europa ser vi et sådant billede.
Men samtidig er det en venstrefløj, der står med meget store udfordringer:
Hvordan kan de 9 pct., der stemte til venstre for SYRIZA og mange af dem, der stemte på dem, samles om at opbygge fælles modstand mod nedskæringspolitikken – og et politisk alternativ til SYRIZA?
Det største parti til venstre for SYRIZA, kommunistpartiet KKE, formåede ikke at vinde frafaldne fra SYRIZA.
KKE-ledelsens opfordring til hverken at stemme Ja eller Nej ved folkeafstemningen i juli satte dem på sidelinjen. Det samme gør deres sekteriske politik, hvor de aldrig foreslår fælles aktiviteter, der kan opbygge en bredere modstand.
De 155.000, der stemte på Folkeenheden (de der forlod SYRIZA), er klare modstandere af kompromisser og nedskæringspolitik.
Men Folkeenheden formåede kun at præsentere et parlamentarisk alternativ. De havde ingen bud på, hvordan modstanden blandt almindelige arbejdere og studerende kan opbygges.
De nåede med 2,86 pct. lige netop ikke over spærregrænsen på 3 pct.
ANTARSYA
Den anti-kapitalistiske koalition ANTARSYA gik en smule frem til 0,85 pct., selv om et par af grupperne i koalitionen kort forinden gik over til Folkeenheden.
ANTARSYAs fokus er at opbygge udenomsparlamentarisk modstand og skabe et politisk alternativ med det udgangspunkt.
ANTARSYA har vist sig i stand til at samarbejde med medlemmer af SYRIZA, KKE og Folkeenheden i sådanne kampe. Og de har spillet en vigtig rolle i opbygning af modstanden mod nazisterne i Gyldent Daggry.
Valget har givet et bedre udgangspunkt for det perspektiv – men også vist, at udfordringerne er store.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed