Socialistisk Arbejderavis
Nr. 348 – 2. oktober 2015 – side 15
COP21
Endnu et spildt klima-topmøde
Christine Kyndi
For 21. år i træk mødes verdens ledere for at snakke om klimaforandringer. Endnu en gang vil de, der håber på klimaløsninger derfra, blive skuffede. Alt håb er dog ikke ude: En spirende klimabevægelse er ved at genopstå.
100.000 demonstrerede ved COP15 i København 2009
De ødelæggende konsekvenser af klimaforandringerne er tydelige: Massiv tørke ødelægger høsten og truer vandforsyningerne. Oversvømmelser gør store områder ubeboelige. Flere skovbrande, kraftigere storme. Osv.
Det ødelægger livsgrundlaget for millioner af mennesker – især de fattigste.
Vi ser allerede klimaflygtninge – vi vil se dem i millionvis om få år. Og vi vil komme til at se mere rivalisering mellem stater om fx vandressourcer, og endnu mere kontrol ved grænserne.
Forskernes seneste rapporter fortæller, at klimaforandringerne accelererer hurtigere end forudset. Det kan snart være for sent at vende udviklingen.
Stort set hver måned det sidste år har været den hidtil varmeste januar, februar osv. 2015 bliver det varmeste år nogensinde.
“21 års snak er nok. Vi vil have handling nu”
Søndag den 29. november, dagen før COP21 starter i Paris, er der global aktionsdag.
Kom til klima-demonstration kl. 13.00-16.00 på Christiansborg Slotsplads – og tag dine venner med.
Se mere på facebook COP21 KLIMADEMONSTRATION.
Ligegyldighed
Trods de dystre udsigter gør verdens ledere intet. Topmøde på topmøde ender ud i luftige aftaler, som for det første ikke er bindende, for det andet ikke er nær ambitiøse nok til at holde opvarmningen under de kritiske 2 grader.
COP21 kommer ikke til at bryde med den ligegyldighed.
Kapitalismen er bygget op omkring fossil økonomi. Olieselskaber og bilfabrikanter er blandt de største virksomheder på verdensplan.
Danmarks største kapitalist, Mærsk, tjener på Nordsøolien og en kæmpe fossil containerflåde, der forurener lige så meget som resten af Danmark tilsammen. Og på supermarkedskæder med flere kvadratkilometer parkeringspladser til kunderne og tusinder af lastbiler til forsyning.
Opgør
Grøn omstilling kræver et opgør med de største virksomheder og et indhug i deres profit.
Da den økonomiske krise startede i 2008, stoppede enhver snakkede fra verdens ledere om i det mindste at gøre et eller andet.
Magthavere verden over var kun interesserede i én ting: At få deres nationale kapitalister så helskindede som muligt igennem krisen.
Det så vi ved COP15 i København i 2009. Det var det klimatopmøde, som skulle finde en efterfølger til Kyoto-protokollen – en ny ambitiøs plan for at stoppe global opvarmning. Men det var også et topmøde i krisens tegn.
100.000 på gaden
COP15 blev omdrejningspunkt for mange menneskers håb om en løsning på klimaproblemerne. I København var 100.000 på gaden for at appellere til verdens ledere om en retfærdig og ambitiøs aftale.
Der opstod mange nye netværk i den periode. Under topmødet var København – og andre byer verden over – fyldt med møder, demonstrationer og mange andre aktiviteter.
COP15 endte som bekendt med, at 4 af de 5 største kulproducerende lande (USA, Kina, Sydafrika og Indien), sammen med Brasilien og med stiltiende accept fra EU og andre rige lande smadrede enhver mulighed for at få en aftale på plads.
“Københavner-erklæringen” indeholdt intet andet end hensigtserklæringer.
Da håbet om en ambitiøs klimaaftale på COP15 blev smadret, faldt også klimabevægelsen til jorden. Siden har der ikke været store klima-protester i Europa.
Men op til COP21 ser det ud til at en ny klimabevægelse så småt er ved at genopstå. Og i Canada og USA har det været et centralt spørgsmål i 2-3 år.
Et andet svar
Faren for en ny klimabevægelse er, hvis den igen nøjes med at appellere til politikerne. For når politikerne igen vælger ikke at gøre noget mod klimaforandringerne – hvad gør man så?
I stedet for at appellere til politikere må en ny klimabevægelse organisere modstand blandt almindelige mennesker.
Helt konkret kan det udmønte sig i en kampagne for oprettelsen af 100.000 klimajobs i Danmark. En grøn omstilling kræver nemlig folk til at sætte flere vindmøller op, til at udbygge offentlig transport, isolere boliger osv.
Et krav om 100.000 klimajobs er et krav, som også kan tages ud blandt fagligt aktive, på arbejdspladserne og i fagforeningerne. Dér hvor arbejderklassen har sin styrke.
Løkkes kulsorte klimapolitik
Løkke-regeringen har meldt klart ud: Klimaforandringer er ikke noget, den bekymrer sig om.
I starten af september meddelte Venstres klimaminister Lars Christian Lilleholt, at han har besluttet at droppe de danske klimamål om udfasning af kul og naturgas samt reduktionsmål og mål for vedvarende energi.
Det er en gentagelse af, hvad Fogh-regeringens gjorde, da den trådte til i 2001: Økonomiminister Bendt Bendtsen stoppede Svend Aukens relativt ambitiøse planer for bygning af vindmølleparker.
Løkke-regeringen har desuden i finansloven bl.a. fjernet industriens NOx-afgifter og svækket miljøkravene til landbruget.
Også på miljø- og klimaområdet er regeringen vore modstandere.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed