Socialistisk Arbejderavis
Nr. 349 – 12. november 2015 – side 2
Radikalisering, den selvfølgelige fjende
Mads Madsen
Mange vil nok mene at debatten om radikalisering ikke er ny i Danmark. Men er den rent faktisk til stede? Diskuteres indsatsen? Eller bygger indsatsen på en ikke-udfordret selvfølgelighed?
For, selvfølgelig, skal vi forebygge og forhindre terror. Selvfølgelig er radikalisering en bekymrende adfærd. Selvfølgelig skal der sættes tidligt ind overfor den gruppe borgere, der er i risikogruppen for radikalisering.
Det er også en del af en bredere diskussion, for selvfølgelig skal indvandrere integreres. Selvfølgelig skal de respektere demokratiet. Og med de to politiske handleplaner fra januar og februar 2015 om antiradikalisering og antiterror er det også blevet en selvfølgelighed, at alle professionelle i det offentlige system skal have en øget opmærksomhed på bekymrende adfærd, og at det er PET der skal koordinere arbejdet på området.
Hvem tør være uenig?
Handleplanerne bygger også på en politisk holdning om, at selvfølgelig skal politiet og efterretningsvæsenet stå som centrale aktører i indsatsen.
Det er ikke nødvendigvis sådan, at man skal være uenig med de nævnte selvfølgeligheder – terror er forfærdeligt, og bør ikke finde sted. Det, som er mere bekymrende lige nu, er, om indsatsen faktisk ender med at gøre problemet værre, fordi selvfølgeligheden i debatten lukker for konstruktiv kritik. Hvem tør være uenig?
Er det, f.eks., en selvfølgelighed, at forebyggelse af terror handler om øget kontrol med og overvågning af risikogrupper? Eller risikerer sådan en indsats faktisk at skubbe den pågældende gruppe længere væk fra samfundet, fordi den almindelige borger bliver bange for den?
Dem-og-os kultur
Er det en selvfølgelighed, at bekymrende adfærd skal registreres og indrapporteres? Eller er denne mistænkeliggørelse med til at skabe en følelse af ydmygelse, nedgørelse og utryghed i den gruppe borgere, der bliver mest mistænkeliggjort?
Er det selvfølgeligt, at en tidlig indsats handler om at trække de ‘anormale’ til side og dermed iscenesætte deres afvigelse, og dermed skabe en os-og-dem kultur helt ned i barndommen?
Er det en selvfølgelighed, at integration er en diskussion om andres evne til at tilpasse sig, mens diskussionen om samfundets tilpasningsevne er et tabuemne?
Er det en selvfølgelighed, at en gruppe bør respektere et demokratisk samfund, hvis samme gruppe borgere ikke har politikere, der repræsenterer dem i folketinget, og som oplever, at politikere og offentlige instanser ser ned på dem, overvåger dem og behandler dem anderledes end andre befolkningsgrupper?
Er det en selvfølgelighed, at offentligt ansatte, som er i kontakt med miljøet, skal indrapportere bekymrende adfærd og opkvalificeres til at spotte den – i stedet for at sætte penge af til mere bemanding i klubber og væresteder for unge i risikogruppen, og opkvalificere dem til at bruge deres relationsarbejde til at skabe stærkere bånd mellem ung og samfund?
Gør op med selvfølgeligheden
Er det en selvfølgelighed, at næsten en milliard kroner til indsatsen hovedsageligt går til efterretningsvæsen, politi og kriminalforsorgen i stedet for at få flere pædagoger, klubmedarbejdere, skolelærer osv. ud i klasserne, så der er tid og evner til at rumme den kulturelle mangfoldighed i samfundet?
Hvis selvfølgeligheden i håndteringen af radikalisering ikke udfordres, så er der grund til at frygte endnu mere radikalisering og modkultur fremover.
Og samfundet er advaret – kulturkriminologer har i mange år advaret mod brugen af begreber som radikalisering uden at diskutere dem. Alene det at tage begreberne i brug tænkes at skabe identitetstilbud til unge afvigere.
Yderligere falder den selvfølgelige indsats i med begge ben i forhold til at være medskabende af social eksklusion af netop de grupper, der har mest brug for inklusion. Hvis radikalisering faktisk er et problem i Danmark, så lad os dog snakke om det.
Se også:
SAA 349: Interview: Kriminalisering af børn?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed