Socialistisk Arbejderavis
Nr. 349 – 12. november 2015 – side 2
Interview
Kriminalisering af børn?
Louise Anker
Henriette Karlsen var med til at arrangere demonstrationen den 4. oktober mod at nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år. Vi har talt med hende.
Regeringens ønske om at nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år og oprette en ungdomsdomstol har vakt stor kritik.
Henriette Karlsen, 24 år, iværksætter og formand for De Stærke Børn, kommer selv fra en voldsramt baggrund og har arbejdet med udsatte unge.
Hun mener, det er en helt forkert måde at tackle en gruppe af befolkningen på, som i forvejen er hårdt udsat i sit sociale ophav: “Jeg kan slet ikke stå inde for, at de voksne kan have så lidt kærlighed i sig,” siger hun til Socialistisk Arbejderavis.
Hvilken logik tror du der ligger bag regeringens udspil?
Logikken fra deres side ligger nok i, at de mener, de har erfaret gennem årene, at de er for langsomme i optrækket til at samle de kriminelle unge op.
Selvfølgelig mener jeg, vi skal gå ind og støtte børnene rigtig meget i optrækket, når de begynder at udvise de forskellige tegn til at være på en kriminel løbebane, men jeg mener ikke at regler og flere love er løsningen.
Der er brug for noget fleksibilitet over for de unge i vores samfund og der er der ikke lige nu.
Hvis en 12-årig begår en kriminel handling, skal vedkommende så ikke straffes?
Jeg synes straf er et groft ord. En stor del af opdragelse er konsekvenser, men jeg mener ikke, at den måde, systemet vil sætte konsekvenser for børn og unge, er rigtigt.
Jeg synes ikke det er en hensigtsmæssig tanke, at vi nu opererer med en deadline, og hvis vi har et barn, der bliver taget syv gange efter det her lovforslag, så går vi ud og kræver specialinstitutioner, hvor børnene skal lukkes inde.
De opererer med tanker, om at de vil lave et nyt dommersystem (ungdomsdomstol), og det er helt absurd i mine ører, at du vil specialuddanne dommere til at sidde og dømme børn.
Hvordan mener du vi skal behandle unge kriminelle?
Det er et prioriteringspørgsmål. Det kommer an på sagens omfang og det, man har gjort. Vi som samfund og som system har et ansvar i at finde ud af, hvordan vi vejleder børnene bedst muligt.
Systemet slacker på det. Hvis de havde opretholdt en høj arbejdsmoral havde vi ikke stået med de her konflikter.
Hvis du gør noget meget voldsomt, skal der være en form for sanktion. Man skal gå ind og finde ud af, hvad der er gået galt, og have fokus på hele familien.
Du har et barn, som er udsat, og som gang på gang laver lort i den, og det er altid barnet, det går ud over. Det kan jeg blive rigtigt provokeret af, for børn, der er skabt af forældre, der har svært ved livet, de sidder ufrivilligt i det.
Hvad skal der til for at stoppe regeringens udspil?
Vi er en masse mennesker i Danmark, som bliver nødt til at vise vores utilfredshed med, at vi ikke vil finde os i at bøgetosserne på Christiansborg sidder og opererer sådan der med vores børn, for det er Danmarks fremtid, det går ud over.
Se også:
SAA 349: Børnemagt imod skolereformen
SAA 349: Radikalisering, den selvfølgelige fjende
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed