Socialistisk Arbejderavis
Nr. 349 – 12. november 2015 – side 7
Dagpengeforlig: Endnu et angreb
Lene Junker
Dagpengeforliget er det seneste i en lang række af angreb på arbejderklassen siden 2008, hvor magthaverne brugte den økonomiske krise som anledning til nye angreb.
Foto: Mette Kramer Kristensen
Forliget er indgået mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne og bakkes op af LO og FTF.
Trods klokkeklare valgløfter var Dansk Folkepartis sociale profil og retorik heller ikke noget værd i den virkelige verden denne gang. Thulesen Dahl beklagede, men undskyldte sig med at LO og FTF var ganske tilfredse med dagpengeforliget.
LO’s formand, Harald Børsting, brugte en stor del af sin taletid på LO-kongressen for nylig til at forsvare dagpengeforliget, som fik mange kritiske ord med på vejen i den efterfølgende debat.
Dog endte forsamlingen med at vedtage formandens beretning, enstemmigt.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, var tilfreds med dagpengeforliget. De unge på dimittendsats skal nok klare sig, mente hun.
Lappeløsninger
Der er to centrale årsager til, at borgerskabet og dets politiske venner har forringet dagpengesystemet.
De sparer på dagpengene for at kunne give flere skattelettelser og støtteordninger til sig selv.
Og de svækker den sociale sikkerhed, så arbejdsløse presses til at tage arbejde på dårlige vilkår – og dem i arbejde presses til at finde sig i stadigt ringere løn- og arbejdsvilkår.
Dagpengekommissionens forslag og det hurtige dagpengeforlig kommer derfor ikke som nogen overraskelse.
Dagpengene har været et varmt politisk emne siden 2010. Kritiske socialdemokrater, som Jan Johansen, samt SF og Enhedslisten og den faglige venstrefløj og græsrødder har gang på gang haft fokus på dagpengene.
Flere gange lod de sig spise af med lappeløsninger og sikrede regeringens overlevelse.
Men nu er regeringen udskiftet, og snart udløber lappeløsningerne.
Ikke på dagpenge
Alle de, der står bag dagpengeforliget og roser det, kommer aldrig selv til at skulle leve på dagpenge.
De har sikret sig selv løn, vederlag og pensioner i en helt anden prisklasse.
De deler hverken vilkår eller fælles interesser med den arbejderklasse, for hvem den tryghed, dagpengene gav, betyder så meget.
Hvad betyder dagpengeforliget?
Dagpengeforliget er indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og støttes af Radikale Venstre. Det bygger på Dagpengekommissionens rapport, som blev offentliggjort 19. oktober.
Dagpengeforliget forbedrer ikke vilkårene for de arbejdsløse. Først og fremmest fordi det ikke må koste mere end de nuværende regler.
Alle arbejdsløse får 3 karensdage om året. Det er dage uden dagpenge og svarer til 2.481 kr. Herved spares 310 millioner.
Dimittendsatsen forringes. Den udgør nu 82% af dagpengene, men vil fremover kun udgøre 71,4 % af dagpengene. Det rammer alle nyuddannede, som mister 1.897 kr om måneden og 22.536 kr om året. Herved spares 580 millioner.
En mere fleksibel optjening af dagpengeretten, så vikar og korttidsansættelse også tæller. Det vil reducere antallet af personer, som mister dagpengeretten med ca. 2.000. Alligevel kan man forvente, at 10.000 mister dagpengeretten, fordi der ikke er jobs nok at få.
Alt i alt betaler de arbejdsløse omkring 1 milliard kr., for at dagpengeforliget kan overholde dagpengekommissionens præmis: Den nye reform må ikke koste mere end den gamle reform.
Dagpengekommissionen
Trods massiv kritik ønskede Helle Thornings regering ikke at ændre dagpengereformen fra 2010. I stedet nedsatte hun en Dagpengekommission.
Dagpengereformen fra 2010 halverede perioden, hvor man kan få dagpenge, fra 4 til 2 år. Og den fordoblede den tid, man skal arbejde for at optjene retten til dagpenge fra et halvt til et helt år.
Dagpengereformen var en voldsom forringelse af arbejdsløses rettigheder og vilkår.
Siden er 60.000 er faldet ud af dagpengesystemet og må nu overleve i kontanthjælpssystemet – eller uden nogen penge overhovedet.
Se også:
SAA 349: Større risiko for at dø end få job i ressourceforløb
SAA 349: Harald Børsting forgyldt
SAA 349: Det mener vi: Små lysglimt bag de mørke skyer
SAA 349: Regeringen angriber os alle: Nødvendigt med fælles modstand
SAA 349: Børnemagt imod skolereformen
SAA 349: Uddannelse er mere værd end politi og militær
SAA 349: Integrationsydelsen: Nedskæringer betyder stagnering og fattigdom
SAA 349: Integrationsydelse får kun få i job
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed