Socialistisk Arbejderavis
Nr. 349 – 19. november 2015 (Kun online)
Indkaldelse til international aktionsdag mod racisme og fascisme, 19. marts 2016
Flygtninge og indvandrere er velkomne, ud med fascisterne!
Denne udtalelse blev vedtaget på den internationale konference mod racisme og fascisme i Athen, 10.-11. oktober 2015, der var indkaldt af KEERFA, den græske “Bevægelse mod racisme og den fascistiske trussel”.
Indkaldelse til international aktionsdag mod racisme og fascisme, 19. marts 2016: Flygtninge og indvandrere er velkomne, ud med fascisterne!
En hidtil uset bølge af solidaritet med flygtninge er vokset frem i hele Europa. Den erklærer højt og tydeligt: “Flygtninge er velkomne – Åbn grænserne.” Ramaskriget over flygtninge og indvandrere, der har mistet livet i Middelhavet, er blevet til en anti-racistisk massebevægelse.
Det er en bevægelse for solidaritet med flygtninge og migranter, der flygter fra døden i deres lande. De er forfulgt af bomberne fra Vesten og Rusland, kugler fra diktatorer og ISIS og økonomiske katastrofer fra IMF, Den internationale Valutafond. Denne bevægelse har potentialet til at isolere fascisterne. Den yderste højrefløj forsøger igen at sprede islamofobiens racistiske gift ved at bygge på regeringernes politik med hegn, koncentrationslejre og undergravning af retten til asyl.
EU-topmøderne forværrer politikken for det racistiske Fort Europa, for lukkede grænser. Der foregår en optrapning af racistiske angreb med militarisering af grænsevagten fra FRONTEX og Europol og udviklingen af nye “hotspot” koncentrationslejre. Politikken med sortering og masseudvisninger af flygtninge/indvandrere er åbenlyst en falleret politik.
EU-operationen for at holde flygtninge i bevogtede masselejre i Tyrkiet er en skandale. Den giver støtte til Erdogan på et tidspunkt, hvor han har erklæret krig mod kurderne i Tyrkiet.
Samtidig strammer EU sin holdning mod indvandrere. EU planlægger masseudvisninger via særlige flyvninger af tusinder, som ikke har nogen papirer, eller hvis anmodninger om asyl og opholdstilladelse er blevet afvist.
Regeringernes løgne og deres racistiske skræmmekampagner baner vejen for fremvæksten af den yderste højrefløj i Europa.
Vi opfordrer folk til at stå sammen for at lukke vejen for fascistiske og racistiske partier.
Vi kræver, at grænserne åbnes for at redde flygtninge fra farerne fra stormfulde have, minefelter, floder og fra menneskehandlernes hænder.
Lad hegnene falde fra Evros til Calais, afmontér Frontex.
Vi opfordrer til en koordineret indsats for at stoppe de nye foranstaltninger for yderligere forstærkning af den racistiske EU-fæstning, og for at sætte en stopper for den fascistiske trussel.
Vi opfordrer til en international mobiliseringsdag den 19. marts 2016 med sloganet “Flygtninge er velkomne – Ud med fascisterne”.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe