Socialistisk Arbejderavis
Nr. 350 – 17. februar 2016 – side 9
Flygtningekrisen
Charlie Lywood
Det er hovedsageligt intensiveringen af krigen i Syrien, der har ført til et historisk stort antal flygtninge.
Foto: Freedom House, flickr.com
50 millioner på verdensplan er enten internt fordrevne eller flygtet over den nærmeste grænse.
Kun et lille mindretal søger lykken i Europa – halvanden million i 2015. I forhold til Europas befolkning (over 500 millioner) og ressourcer og rigdom burde det ikke være et problem.
De fleste syriske flygtninge flygter fra Assads bomber, der står for over 90 pct. af drabene på civile, viser adskillige rapporter fra menneskerettighedsorganisationer og syriske observatører.
Indtil videre er over 230.000 civile blevet dræbt i den nu fire år lange borgerkrig.
Også Vestens bomber
Folk fra Mellemøsten flygter både fra Assads, Ruslands og Vestens bomber. USA alene har i 2015 kastet 23.144 bomber i seks lande med overvejende muslimsk befolkning.
De flygter fra samfund, der er smadret efter 15 år med Vestens krige i regionen. Og de flygter fra undertrykkende regimer, der ikke kan sikre befolkningen et værdigt liv – regimer, der ofte er støttet af Vesten.
Den aktuelle flygtningesituation skyldes dog også de overfyldte lejre i nærområder omkring Syrien og de nedskæringer i bidragene til FN, som de vestlige donor-lande har gennemført.
Det har betydet en reduktion på 30 pct. i familiernes eksistens-grundlag i lejrene. Så de, som har mulighed og mod til at prøve at flygte til Europa, har gjort det. Tvunget af omstændigheder, og ikke for sjov.
I 2015 er over 4.000 mennesker druknet i Middelhavet i forsøget på at nå Europa. Sangen, om at vi skal hjælpe i nærområderne, klinger hult.
Radikal nationalisme
Med stigningen i antal flygtninge til Europa og den forøgede imperialistiske rivalisering er der samtidigt skruet gevaldigt op for den islamfobiske og racistiske retorik i Vesten.
Vi ser bevægelser af radikal nationalistisk karakter vinde frem i hele Europa. Dansk Folkeparti er vores hjemlige eksempel. Det gælder næsten alle lande i EU både den vestlige og den østlige del.
I Ungarn og Polen har de vundet statsmagten. I Tjekket siger ministerpræsident Milos Zeman (tidligere højtstående medlem af det tjekkoslovakiske kommunistparti før murens fald):
“Erfaringer fra Vesteuropa viser, at det i praksis er umuligt at integrere muslimer i de europæiske samfund, og at de bør holde sig til deres egen kultur i deres egne lande. Lad dem ikke tage den med sig til Europa, så vi undgår hændelser som den i Köln.”
Dette racistiske budskab er nu blevet mainstream og kan siges og høres alle steder i Europa. Blandt andet fra Henrik Sass Larsen og Mette Frederiksen fra de danske Socialdemokrater.
EU-projektet under pres
Flygtningekrisen har sat EU – som igen består af forskellige stater, der har forskellige interesser – under pres.
Hele det europæiske system, dets beslutningsprocedurer og beslutningsgange – og EU-projektets DNA: De åbne grænser for varer, servicer og europæisk arbejdskraft internt i EU – bliver sat ud af spil jo flere lande, der skruer op for grænsekontrollen.
De politiske ledere er rådvilde, og langt ind på venstrefløjen griber politikere til nationalistiske og racistiske ideer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed