Socialistisk Arbejderavis
Nr. 351 – 20. april 2016 (Kun online)
Clinton vinder i New York – Hvorhen nu for Sanders-kampagnen?
Charlie Kimber
Hillary Clinton har besejret Bernie Sanders ved primærvalget i New York. Primærvalgene afgør, hvem der skal være det demokratiske parti kandidat til valget af amerikansk præsident.
Begejstring for Sanders på et pakket New York rally.
Foto: Josh Hollands.
Clinton, establishment-kandidaten, vandt med 58 procent mod 42 procent til Sanders. Dette er en mindre margin, end meningsmålinger havde sagt for et par uger siden, men det er en klar sejr.
Det demokratiske apparat havde besluttet, at det momentum, som Sanders har opbygget efter en række af de seneste sejre, måtte standses. Clinton optrappede sine angreb på Sanders, der er selverklæret socialist, og parti-hierarkiet mobiliserede for at få Clinton-tilhængerne til at stemme.
Alligevel fik Sanders over to tredjedele af stemmerne fra folk under 30. Og han fik flere stemmer end de to mest populære republikanske nominerede tilsammen. Han slog Donald Trump med ca. 235.000 stemmer.
Nogle Sanders-tilhængere har peget på uregelmæssigheder i organiseringen af afstemningen, fx at valgsteder åbnede sent, og stemmemaskiner der ikke virkede. De stiller også spørgsmålstegn ved sletningen af et ganske stort antal vælgere fra valglisterne.
Det er også rigtigt, at reglerne gjorde det sværere for folk at deltage, der fornylig er blevet begejstrede for Sanders. I modsætning til nogle stater kunne registrerede uafhængige ikke stemme ved New Yorks demokratiske primærvalg, og fristen for registrerede uafhængige til at omregistrere sig som demokrater var i oktober sidste år.
Men Clinton vandt med over 250.000 stemmer, hvilket er mere end uregelmæssigheder kan forklare.
Bevægelse
Sanders-tilhængeren Mike Wilson fra New York sagde til Socialist Worker: “Jeg er nedtrykt over resultatet, men det er ca. samme margin, som Clinton slog Obama med i 2008, og se, hvordan det endte. Jeg giver ikke op. Senator Sanders har skabt en bevægelse omkring sig. Det er det virkeligt vigtige.
Vi var oppe imod en Clinton-kampagne, der er blevet ondskabsfuld. Jeg tror, vi burde have forventet det. Jeg er bare glad for, at Sanders er fortsat med sit radikale budskab, og at han fx tog hen for at støtte de strejkende hos Verizon.”
Josh Hollands, en socialist fra England, der har været på besøg i New York, siger: “Det er en kampagne, der inspirerer mange ud over Det Demokratiske Parti. De fleste af dem, jeg mødte, som førte kampagne for Sanders, var kvinder og farvede.
Hans rallies fremhæver præcist, hvorfor han har haft så stor succes. De fleste af deltagerne har aldrig stemt før. De er mest bekymret om adgang til sundhed, uddannelse og beskæftigelse, men også helt bevidste om løn-uligheden mellem kønnene.”
Næste tirsdag er der primærvalg i fem stater: Pennsylvania, Maryland, Connecticut, Rhode Island og Delaware. Hvis Clinton vinder disse stater, kan hun ikke stoppes.
Sander har gentagne gange sagt, at hvis han taber, så vil han opfordre til at støtte Clinton. Det vil være en forfærdelig afledning af den oprørske bevægelse ind i en blindgyde af det pro-kapitalistiske, pro-imperialistiske Demokratiske establishment.
Et stigende antal mennesker, der er vrede over Clinton-lejrens angreb på Sanders, siger, at for dem er det “Bernie eller ingenting” – at de ikke vil støtte Clinton. Det er en positiv udvikling.
De seneste uger har understreget potentialet for forandring i USA – Verizon-strejken, Democracy Spring-bevægelsen, de store rallies for Sanders. De, der er begejstrede over en sådan udvikling, er nødt til at bryde med Demokraterne.
Oversat fra Socialist Worker nr. 2500 (kun online), 20. april 2016.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe