Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 5

Velfærdsalliancen

“Vi skal bygge modstand lokalt”

Jesper Juul Mikkelsen

Vi har talt med Carsten Sørensen, tillidsmand i Silkeborg kommune, om hvordan man får kampen mod omprioriteringsbidraget ud til sin arbejdsplads og kommune.

HK Klubben ved Økonomi og IT-staben i Silkeborg Kommune var den første faglige arbejdspladsklub, der støttede op om Velfærdsalliance.dk.

Carsten er lokal tillidsmand og bl.a. en del af sektorbestyrelsen for HK Kommunal Østjylland. Han er også med i Velfærdsalliancens nationale koordinationsgruppe.

"Vores klub har 43 medlemmer. Jeg lavede en udtalelse på ca. 10 linjer til et møde i februar i klubben, om at vi skal tilslutte os Velfærdsalliancen. Det er første gang, jeg har prøvet den slags overhovedet. Vi var 12 på mødet og folk var enige.

Vores hverdag er fyldt med nedskæringer og besparelser. I 2010 blev Silkeborg ramt meget hårdt. Man sparede mellem 6 og 8 pct. Efterfølgende er der hvert år sparet mindst 1 pct.

Byrådets udspil til budget 2017-18 er samlede besparelser på 110 mio. Heraf udgør omprioriteringsbidraget en del af det. Det er det, vi slås om nu.”

En klub ikke nok

“En af diskussionerne på mødet var, at det ikke nytter noget, at vi kun gør det i vores klub. Vi skal være flere. Så vi rejste det på generalforsamlingen, hvor vi var 86 repræsentanter fra de kommunale HK klubber i Silkeborg. Generalforsamlingen valgte at støtte op.

Siden er også HK Kommunal Østjylland og HK Østjylland gået med.

Nu skal vi snakke om, hvordan vi kan gøre noget i vores område, hvor vi dækker 9 kommuner.”

Fra opbakning til aktiviteter

“Fagforeningerne arbejder på, at der bliver markeringer i så mange byer som muligt på den nationale aktionsdag den 12. maj. Det startede med 14 fagforeninger i København, og nu er vi over 60 spredt ud over hele landet.

Der er 27 kommuner, der har meldt ind, at de laver en markering eller andet, og flere er på vej. [Det er senere steget til 45; red.]

Det som er altafgørende for vores succes er, hvor mange kommuner der laver protester, mere end hvor mange der deltager i de enkelte protester.

Det er én ting at sige ‘vi mødes på Christiansborg Slotsplads og laver busser fra de andre byer’. Dette her er anderledes, fordi vi skal bygge noget op lokalt og lave kontakter. Det, at man tager til en anden by, fører ikke til, at man laver aktivitet i sin egen by.

Jeg har været faglig aktiv i fagbevægelsen længe, jeg kender mange derfra, men vi mødes på en ny måde og skaber kontakter på en ny måde, og der kommer helt nye med.”

Velfærdsalliancen vil bekæmpe regeringens omprioriteringsbidrag – et massivt angreb på vores velfærd og offentligt ansattes arbejdsforhold.

Det er en sammenslutning af 90 fagforeninger, fagforbund og klubber – derudover har en række andre organisationer (brugerforeninger, partier og bevægelser) også tilsluttet sig.

Der er landsdækkende aktionsdag 12. maj.

Ved redaktionens slutning var der anmeldt demonstrationer i 45 ud af 98 kommuner i Danmark.

Se mere på velfærdsalliance.dk – hvor du også kan finde materialer, hvis du vil lave en protest i din by.

Efter aktionsdagen 12. maj er der indkaldt til møde for hele landet 19. maj.

Se også:
SAA 352: Alternativt topmøde i Velfærdsalliancen: “Vi er nødt til at gøre noget sammen”
SAA 352: Alle på gaden 12. maj – og hvad så bagefter?
SAA 352: Det mener vi: Vi har brug for et andet system
SAA 352: Socialisme for begyndere: Massestrejken

Flere artikler fra nr. 352

Flere numre fra 2016

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 1799 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside