Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 5

Alle på gaden 12. maj – og hvad så bagefter?

Jørn Andersen

Velfærdsalliancens demonstrationer 12. maj er en fantastisk mulighed for at få gang i modstanden mod regeringens angreb – uanset om du er offentligt eller privat ansat, studerende eller pensionist.

Demo ved KL i Kbh., 9.3.2016. Foto: velfærdsalliance.dk

Demo ved KL i Kbh., 9.3.2016. Foto: velfærdsalliance.dk

Regering og arbejdsgivere har angrebet os igen og igen, siden krisen slog igennem i 2008-9. Men modstanden har desværre kun været meget lille.

Alle er under angreb

Velfærdsalliancens demonstrationer 12. maj handler om at samle alle, der er under angreb.

Initiativtagerne har fra starten sagt: Vi kan ikke lave demonstrationer i jeres by eller på jeres uddannelsessted. Men vi inviterer alle til at bruge 12. maj til at samle protester over hele landet.

I skrivende stund er der meddelt demonstrationer i 45 kommuner – det er allerede en enorm succes.

Alle på gaden 12. maj

Uanset om du er offentligt eller privat ansat, studerende eller pensionist osv. – så er 12. maj en chance for at vise, at vi ikke længere vil finde os i deres angreb.

Så spred budskabet overalt, hvor du færdes! Sørg for, at alle dine kolleger og medstuderende, naboer og venner deltager! Organisér at I tager afsted sammen!

Hvad så bagefter?

Vi ved jo godt alle sammen, at én demonstrationsdag måske nok kan ryste regeringen, men der skal mere til at stoppe den.

Derfor har Velfærdsalliancen indkaldt til landsdækkende møde 19. maj for at planlægge de næste initiativer.

Vi opfordrer til, at der bliver fulgt op med yderligere demonstrationer – både lokalt og på landsplan.

Strejker

Men det er også nødvendigt at rejse diskussionen om strejker.

Strejker har en helt anden magt end demonstrationer, fordi de rammer arbejdsgivernes profit eller vigtige funktioner i samfundet. På uddannelsessteder kan man besætte, hvis man er mange nok.

Strejker og besættelser kan gøre det umuligt for regeringen at regere.

Strejker viser, at vi mener det seriøst, når vi siger, at vi ikke vil finde os i deres angreb – uanset om man er offentligt eller privat ansat.

Til slut: Både demonstrationer og strejker eller besættelser kan være med til at bygge netværk mellem alle dem, der længe har været vrede.

Det er vigtigt for de kommende kampe. Regering og arbejdsgivere vil nemlig fortsætte deres angreb. Vi skal bygge netværk, der kan organisere modstanden mod dem.

Velfærdsalliancen vil bekæmpe regeringens omprioriteringsbidrag – et massivt angreb på vores velfærd og offentligt ansattes arbejdsforhold.

Det er en sammenslutning af 90 fagforeninger, fagforbund og klubber – derudover har en række andre organisationer (brugerforeninger, partier og bevægelser) også tilsluttet sig.

Der er landsdækkende aktionsdag 12. maj.

Ved redaktionens slutning var der anmeldt demonstrationer i 45 ud af 98 kommuner i Danmark.

Se mere på velfærdsalliance.dk – hvor du også kan finde materialer, hvis du vil lave en protest i din by.

Efter aktionsdagen 12. maj er der indkaldt til møde for hele landet 19. maj.

Se også:
SAA 352: Velfærdsalliancen: “Vi skal bygge modstand lokalt”
SAA 352: Alternativt topmøde i Velfærdsalliancen: “Vi er nødt til at gøre noget sammen”
SAA 352: Hvorfor er der så få strejker?
SAA 352: Byg op til den kommende modstand
SAA 352: Det mener vi: Vi har brug for et andet system

Flere artikler fra nr. 352

Flere numre fra 2016

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 1736 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside