Socialistisk Arbejderavis
Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 8
Hvorfor er der så få strejker?
Jørn Andersen
Der har ikke været så få strejker i over 50 år som i 2015.
Antal strejkedage DA-området pr. år 1991-2015. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening var der i 2015 det laveste antal strejker på DA-området (det meste af det private arbejdsmarked) siden 1991: 138 strejker med 7.979 tabte arbejdsdage.
Mellem 1991 og 2007 var der typisk 40-80.000 tabte arbejdsdage om året (og før 1991 typisk endnu flere). Siden 2009 har der højst været ca. 15.000 om året.
På det offentlige område var den eneste større kamp siden 2008 lærer-konflikten i 2013 – hvor det var arbejdsgiverne, der var i offensiven.
At strejketallene falder drastisk netop efter 2008-9 er ikke så overraskende. Dengang slog den økonomiske verdenskrise igennem i Europa. Frygten for fyring eller lukning af virksomheden – reel eller ej – afholdt de fleste arbejdere fra at stille krav og især fra at slås for dem.
Frygten for fyresedlen
LO og FTF’s medlemsundersøgelse fra 2015 viste, at 37 pct. af alle arbejdere var bange for at blive arbejdsløse. I 2002 var tallet 18 pct. – altså en fordobling på 13 år.
Men arbejdsløsheden var ikke højere i 2015, end den var i 2002 (ca. 5 pct.). Den reelle risiko for arbejdsløshed er altså langt mindre end frygten for den.
Den stigende frygt skyldes uden tvivl, at konsekvensen af at blive arbejdsløs er meget større i dag end for 15 år siden.
Angrebene på understøttelse, kontanthjælp og efterløn har betydet, at du det ene år kan have fast arbejde, en stabil indkomst og en anstændig bolig – og et par år efter være på kontanthjælp, mens boligen er røget.
Det er altså ikke krisen i sig selv, men krisepolitikken, der skaber frygten for at blive fyret.
Det lukrerer arbejdsgiverne i høj grad på: Mens lønnen steg godt 18 pct. fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2010, steg den kun godt 7,5 pct. fra 1. kvartal 2010 til 1. kvartal 2015 iflg. Danmarks Statistik.
Kontrast
Men frygten for fyring er kun en lille del af forklaringen. Kigger man på det bredere politiske billede, så har tiden siden 2008-9 også været præget af voldsomt upopulære regeringers angreb på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension osv.
Der er omfordelt fra arbejdere til kapitalister. Tempoet er skruet voldsomt i vejret. Og ikke mindst: Ledelsen, bosserne, har fået mere magt.
Men hvorfor har der så ikke været flere strejker og protester mod denne udvikling?
Venstrefløjen
Her må vi især kigge på svarene fra de politiske strømninger i arbejderbevægelsen: Socialdemokrater og fagtoppen på den ene side og den faglige og politiske venstrefløj på den anden.
Når LO igen og igen glæder sig over “moderate lønstigninger”, så er det bare ét af mange tegn på, at fagtoppen har accepteret, at arbejderklassen skal betale for krisen. Det bør ikke overraske nogen.
Når modstand og oprør ikke er kommet spontant fra bunden af samfundet, er den altid kommet fra venstrefløjen i fagforeninger og på arbejdspladser. Eller den er blevet inspireret af politiske venstre-strømninger andre steder i samfundet.
Den politiske venstrefløj i Danmark har haft parlamentarisk fremgang de sidste 10 år. Først var det SF, senere Enhedslisten (og Alternativet, der om ikke andet ligger klart til venstre for socialdemokraterne).
Modstand?
Men den venstrefløj taler mest om, at den er sur på regeringen – og meget lidt om modstand. Den taler ikke om, hvad folk selv kan gøre. Man er tilfredse med at høste stemmer på folks utilfredshed.
Kun meget få på venstrefløjen taler om, at det kun er gennem demonstrationer, strejker og besættelser, at der for alvor kan sættes en stopper for regeringens og arbejdsgivernes angreb.
Når der ikke tales om modstand, så tror de fleste af dem, der er vrede, at de er alene med deres vrede – eller at der ikke er noget at gøre. Og så er det ikke mærkeligt, at modstanden har været så lille.
Det er den vigtigste forklaring på, at der har været så få strejker.
Se også:
SAA 352: Tema om arbejderklassen
SAA 352: Byg op til den kommende modstand
SAA 352: Hvorfor har vi brug for en fagforening?
SAA 352: Interview: “Så længe folk ikke snakkede sammen var der ingen der turde stille sig op over for chefen”
SAA 352: Arbejderklassens internationale kampplads
SAA 352: Forskellig baggrund – fælles fremtid: Arbejderklassen er multikulturel
SAA 352: Hvem er arbejderklassen?
SAA 352: Hvorfor er arbejderklassen vigtig?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed