Socialistisk Arbejderavis
Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 7
Hvorfor er arbejderklassen vigtig?
Jens Andersen
Socialister har altid haft særligt fokus på arbejderklassen, men hvorfor egentlig?
Hvis man vil afskaffe kapitalismen og skabe et samfund uden klasseopdeling, så er man nødt til at vide, hvem der kan gøre det. For revolutionære socialister er der mindst fire grunde til at fokusere på arbejderklassen.
Arbejderklassen har nemlig en position i den kapitalistiske samfundsstruktur, som giver den specielle interesser og handlemuligheder.
Magtposition
Arbejderklassen bliver undertrykt og udbyttet af kapitalister, som tjener penge på vores arbejdsindsats. Men til forskel fra andre undertrykte grupper, såsom etniske minoriteter eller homoseksuelle, der bliver udsat for diskrimination, så får arbejderklassen styrke fra udbytningen.
Racisten og homofoben er ikke afhængige af deres ofre, men det er kapitalisten. Arbejderklassen opretholder kapitalismen ved at producere profit til kapitalisten.
Den besidder dermed større magt end nogen anden samfundsgruppe: Arbejderklassen kan godt producere uden kapitalisterne, men kapitalisterne kan ikke producere uden arbejderklassen.
Kollektiv klasse
Arbejderklassen bliver presset i retning af kollektive løsninger. Det stærkeste våben, arbejderklassen har til at presse kapitalisterne, er at strejke. Det kan man kun, hvis store dele af arbejdspladsen eller faggruppen er enig om det.
Så man er afhængig af at have en vis form for fællesskab med sine kolleger, og af at andre arbejdere viser solidaritet, når man strejker.
Homogen klasse
I 2013 erklærede fagbevægelsens internationale organisation, ILO, at arbejderklassen nu var den største klasse på verdensplan. Størstedelen af menneskeheden havde indtil da, været beskæftiget i landbrug.
Dette øger mulighederne for at kunne skabe socialisme internationalt. Arbejderklassen har nemlig gode muligheder for at kæmpe sammen på tværs af landegrænser. Udbytningen, forholdet til chefen og kapitalisten er grundlæggende ens for alle verdens arbejdere, selv om der åbenlyst er stor variation i hvor gode arbejdsforhold, man har tilkæmpet sig i forskellige lande.
Mest oprørske klasse
Arbejderklassen er den mest rebelske klasse i verdenshistorien.
Der var godt nok kæmpe slaveoprør i det gamle Rom, og store bondeopstande i middelalderen, men for det meste gik der flere hundrede år imellem at det skete.
Arbejderklassen rører til sammenligning meget ofte på sig, og der går sjældent et år, hvor der ikke er storstrejker i flere lande i Europa.
Det er kun 5 år siden, at egyptiske arbejdere, sammen med andre undertrykte grupper, væltede diktatoren Mubarak. Måneden før var det samme sket i Tunesien.
I de følgende måneder bredte oprørene sig ud over Mellemøsten og Nordafrika – og inspirerede verden over til mangfoldige former for protester de følgende år: Fra strejkende lærere i Chicago over Occupy Wall Street til strejker og pladsbesættelser i Spanien, Grækenland og mange andre steder.
Arbejderklassen er den eneste klasse, der kan samle andre undertrykte grupper til et fælles oprør.
Se også:
SAA 352: Tema om arbejderklassen
SAA 352: Hvem er arbejderklassen?
SAA 352: Hvorfor er der så få strejker?
SAA 352: Byg op til den kommende modstand
SAA 352: Hvorfor har vi brug for en fagforening?
SAA 352: Interview: “Så længe folk ikke snakkede sammen var der ingen der turde stille sig op over for chefen”
SAA 352: Arbejderklassens internationale kampplads
SAA 352: Forskellig baggrund – fælles fremtid: Arbejderklassen er multikulturel
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed