Socialistisk Arbejderavis
Nr. 355 – 18. november 2016 – side 5
Østrig
Protester mod racisme og fascistisk præsidentkandidat
Marilen Lorenz
Den 4. december er der valg i Østrig. Der er risiko for, at det fascistiske Frihedspartiet løber af med sejren.
Protest i Wien mod regeringens plan om at deportere 1782 flygtninge til Kroatien (mange er allerede deporteret). På banneret står: Flygtninge velkomne! For en menneskelig asylpolitik.
I maj 2016 blev Alexander van der Bellen, tidligere medlem af det grønne parti, valgt til præsident. Han fik halvdelen af sine stemmer – 1,2 mio. – fra folk, som ville forhindre hans modstander, Norbert Hofer (Frihedspartiet, FPÖ), i at blive præsident.
Dog besluttede forfatningsdomstolen at gentage valget, efter at FPÖ anfægtede resultatet pga. påstået manipulation (som aldrig er blevet påvist).
Østrig risikerer, igen, at få en fascist og racist til præsident. Kandidaten Norbert Hofer kommer fra det nynazistiske miljø. Han er medlem af det fascistiske “Burschenschaften” (en studenterklub), og som andre FPÖ-medlemmer bar Hofer blå kornblomster til sin indvielse i parlamentet – et emblem for de illegale nazister i 1930’erne og et symbol på antisemitisme.
Højreskred
FPÖ er i sin kerne et fascistisk parti, men de gemmer deres sande hensigter bag en liberal-demokratisk maske. Deres parlamentariske indsats fremstiller dem som et populistisk parti. Van der Bellen kritiserede ikke FPÖ for deres fascistiske ideologi, men for deres EU modstand.
Regeringen svarer på FPÖ’s vækst ved at give efter for deres krav og føre en racistisk og inhuman asylpolitik.
Denne udvikling er chokerende og gør tusinder af mennesker vrede. Sidste år var en million mennesker aktive i flygtningehjælp ved den østrigske grænse og togstationer.
Asyl-solidaritet
Den 3. oktober 2015 demonstrerede 70.000 i Wien for en human asylpolitik og 150.000 deltog i koncerten “stemmer til asylansøgere”. Dette var kulmunationen på en enorm flygtninge-solidaritets-bevægelse. Og det var afgørende for resultatet af lokalvalget i Wien en uge efter protesten: FPÖ faldt fra 35 pct. til 31 pct.
Regeringen måtte give efter for presset fra flygtninge og hundredtusinder af frivillige, og åbnede grænserne et stykke tid.
I foråret blev den socialdemokratiske kansler Werner Faymann nødt til at træde tilbage, efter han blev buet ad den 1. maj. Det samme gjorde den meget upopulære indenrigsminister, Johanna Miki-Leitner.
Modstand
Et år senere vokser bevægelsen igen. Lige nu vækker forsøg på at deportere hundredvis af flygtninge til Kroatien massiv vrede overalt i Østrig. Flygtninge, som efter lang tids lidelser og usikkerhed endelig har kunne slå sig ned et sted, bliver igen revet ud af de lokalsamfund, som har budt dem velkommen og taget dem til sit hjerte.
Denne umenneskelige deportation har skabt modstand overalt i Østrig. Landsbyer, skoler og forældre har stoppet deporteringen af flygtninge i deres nærområder.
Dette viser, at den anti-racistiske bevægelse er afgørende for at bekæmpe fascisme, og at den stadig har et potentiale til at gøre modstand og forhindre, at Hofer bliver præsident.
Min organisation i Østrig (Neue Linkswende) indkalder til den første F*CK Hofer protest aftenen før valget, den 3. december. Og sammen med en platform på 150 organisationer forbereder vi en masseprotest for at sige #LadDemBlive ugen før præsidentvalget – den 26. november.
I den trykte avis er artiklen bragt i en forkortet udgave.
Se også:
SAA 355: Østrig: Anti-fascistisk bevægelse forhindrer valgsejr til nazisten Norbert Hofer
SAA 355: Nazisten Norbert Hofer kunne vinde det østrigske præsidentvalg
SAA 355: USA: Clinton tabte mere end Trump vandt
SAA 355: USA: Trump vandt i Rustbæltet
SAA 355: USA: Modstand mod Trump
SAA 355: Polen: Modstand mod abortforbud og håb for en ny venstrefløj
SAA 355: Er Dansk Folkeparti vores største problem?
SAA 355: International antiracistisk konference i Grækenland
SAA 355: DF i krise – Byg modstand
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe