Trumps balancegang

Under valgkampen gav han en hel masse valgløfter, som han ikke vil gennemføre. Han fremstillede sig selv som ven af den amerikanske arbejder og som én, der ville gøre op med det politiske etablissement.

Af Jens Andersen

Hans vigtigste støtte er dog den amerikanske kapitalistklasse, hvis interesser er i direkte modstrid med arbejderklassens.

Hans planer om deregulering af miljøregler, arbejdsmiljøregler osv. vil uden tvivl forværre forholdene for den amerikanske arbejderklasse.

Racistisk splittelse og strammere deportationsregler vil også kun være en hjælp til kapitalisterne, for at de kan presse arbejderklassen endnu mere.

Parlamentarisk støtte

Selvom der er stor magt forbundet med præsidentposten, så vil Trump også være afhængig af kongressens støtte.

Kongressen består af to kamre: senatet og repræsentanternes hus. Republikanerne har opnået flertal i begge kamre. Men selv om republikanerne har flertal, kan Trump ikke være sikker på at kunne gøre, som han vil.

Under hans valgkamp var store dele af de etablerede og magtfulde medlemmer af republikanerne imod hans kandidatur. Ligeledes har samtlige nulevende, tidligere præsidenter advaret mod at stemme på ham. Efter han blev valgt, er en stor del af etablissementet dog begyndt at støtte op om ham, for at ‘hele sårene’ på ‘en splittet nation’.

Dele af det politiske etablissement er dog stadig skeptiske overfor ham, og han kommer derfor til at skulle holde tungen lige i munden for at kunne gennemføre sin politik.

Udenrigspolitik

Eksempelvis vil der formentligt være modstand mod en løsere linje over for Rusland.

USA havde under den kolde krig en inddæmningspolitik overfor Sovjet med militærbaser langs grænsen, som de har opretholdt på trods af murens fald.

USA er gennem de sidste mange år blevet en relativt mindre økonomi på verdensplan, men har i stedet brugt sin militære magt til at fastholde sin position.

Dén førende position vil den amerikanske herskende klasse selvfølgelig ikke opgive.

Modstand mod Trump

Efter Trumps valgsejr har USA set flere protester end efter tidligere præsidentvalg. Mange forskellige grupper har planlagt protester over hele USA på dagen, hvor Trump bliver indviet.

Af Christine Bergen

Det drejer sig bl.a. om, hvad der kan blive de største studenterstrejker i USA siden Vietnamkrigen, en march for kvinderettigheder d. 21. januar, som forventes at tiltrække 1 mio. deltagere, og om civile ulydighedsaktioner over hele Washington.

Kamp

Utilfredsheden med Trump får momentum af de bevægelser, der de seneste år har kæmpet – og i flere tilfælde vundet – rundt om i USA. De har vist, at almindelige mennesker er i stand til at udfordre magthavernes dagsorden og skabe forandringer.

Det drejer sig bl.a. om Occupy, modstanden mod Keystone XL olieledningen, oprindelige amerikaneres kamp for rent vand i Standing Rock og Black Lives Matter-bevægelsen.

Og det drejer sig om flere grupper af arbejdere, som har organiseret og strejket, bl.a. Fight for $15, som har samlet flere grupper af dårligt stillede arbejdere til kamp for bedre løn og arbejdsforhold.

System i krise

I USA er levestandarden og den sociale sikkerhed de seneste mange år blevet markant forringet. Flere og flere grupper er blevet skubbet ud på kanten af et eksistensgrundlag.

Dét er et udtryk for i hvor dyb krise, systemet i USA er – og det får folk til at reagere.

Bernie Sanders blev båret frem af millioner af amerikanere på et håb om forandring. Han lovede et opgør med de riges magt – et alternativ til det korrupte og forhadte system.

Men samme frustrationer bar også Trump frem – han formåede at tale sig ind i hadet mod eliten og ønsket om “noget andet”.

Samme problemer

Trump er et reaktionært svin, men han kommer til at forvalte det samme system, de samme nedskæringer og den samme krise som Obama før ham. Trump er et udtryk for systemets krise snarere end et ekstra lag oven på.

Trumps politik vil på mange områder være mere brutal end Obamas, men de grundlæggende problemer, som amerikanske arbejdere, immigranter osv. står overfor, er stadig de samme – problemer, som stammer fra et system i dyb krise, problemer, som vi også mærker her i Europa.

Kamp for bedre forhold på arbejdspladserne. Kamp mod racisme. Kamp for ordentlige forhold for migranter og mod deportation. Klima- og miljøkamp. Og kvindekamp.

Angrebene er så dybe, at ingen gruppe kan vinde alene. Men de mange protester og netværk, der de seneste år er blevet dannet i USA giver håb for de kommende protester mod Trump og mod systemets krise.