Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 363 – 1. februar 2018 – side 8

Trump giver legitimitet til israelsk besættelse

Sigurd Sejer Skov

USAs præsident Donald Trump har lovet at flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, som han i december 2017 kaldte for Israels hovedstad.

Unge palæsinensere kræver stop for den israelske besættelse

Donald Trump udtaler, at realiteten er, at Jerusalem er Israels hovedstad. Dét giver  legitimitet til det israelske undertrykkelsesregime og dets ugerninger mod Palæstina.

Det har naturligvis sendt skælv gennem den arabiske verden, da flere befolkningsgrupper har religiøse interesse i Jerusalem, samt er i strid med Israel.

Det har bl.a. ført til palæstinensiske protester, hvor 4 blev dræbt af israelsk militær og en baby blev svært skadet. Mens de palæstinensiske dødstal stiger, har brugen af hårde midler såsom gummikugler og tåregas ført til over 300 sårede demonstranter.

Tusinder demonstreret i solidaritet med Palæstina. I Amman i Jorden var mere end 10.000 på gaden, ligesom der har været protester i Algeriet, Marokko, Irak, Yemen, Libyen og Syrien.

Den anti-imperialistiske bevægelse, ikke kun i Palæstina, men også i resten af Mellemøsten, har rørt på sig. Men den står samtidig over for store politiske udfordringer. For mens lederne i den arabiske verden brøler over den amerikanske imperialisme, viser deres handlinger en anden historie.

Libanons ledere har truet med økonomiske sanktioner mod USA, men har også slået protestbevægelsen hårdt til jorden. Det skete foran den amerikanske ambassade, hvor en protest som viste solidaritet med Palæstina, og undskyldte for deres ledere, blev mødt af uro-politi.

Besættelsen

Den israelske besættelse breder sig stadig længere og længere ind i Palæstina. Fredsforhandlinger mellem PA (Palestine Authority) og Israel er blevet afsløret som værende humbug. Under de hidtidige fredsforhandlinger, har man lovet PA ret til en stat, med mindst en del af Jerusalem som hovedstad.

Men efter Trumps udsagn er Israels og USAs virkelige interesser kommet frem i lyset. Israel forsvarer amerikanske geopolitiske interesser i Mellemøsten, og USA bakker Israel op om invasionen af Palæstina.

Israel ødelægger blandt andet alle palæstinensiske boliger, hvis de er opført uden tilladelse, hvilket er notorisk svært at få. Israelsk lov giver også ret til at smide palæstinensiske beboere fra hus og hjem, i tilfælde af, at israelere vil benytte det. Israel benytter deres magt til, at stramme grebet om Jerusalem, og holde det deres.

Revolution

Det eneste svar på konflikten er en folkelig anti-imperialistisk og anti-nationalistisk bevægelse, som kan forene Israel og Palæstina under arbejderklassen.

Men bevægelsen er også nødvendig i resten af den arabiske verden. Arbejderklassen skal også stå imod deres egne ledere, som ved hjælp af vestlig støtte deler Mellemøsten mellem sig i en del-og-hersk strategi.

Et nyt arabisk forår kan skabe den intifada som vil kunne bryde både med imperialisme, men også nationalismen, som bevare status quo.

Se også:
SAA 363: Imperialismen vil ikke stoppe kurdiske kvaler
SAA 363: Catalonien og det nationale spørgsmål

Flere artikler fra nr. 363

Flere numre fra 2018

Se flere artikler om emnet:
Palæstina

Se flere artikler af forfatter:
Sigurd Sejer Skov

Siden er vist 1443 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside