Socialistisk Arbejderavis
Nr. 363 – 26. februar 2018 (Kun online)
Stop regeringens forsøg på at diskriminere og udskamme mennesker i “Ghettoområderne”
Jesper Juul Mikkelsen + Charlie Lywood
Løkke regeringens forslag, der skulle bekæmpe ”ghettoer og parallelsamfund” bygger på ren fiktion. Men det er en farlig fiktion.
Hvis man bor i et område, som er blevet udråbt til ”ghettoområde” eller “parallelsamfund”, kan det være meget svært at genkende politikernes hadske billede af det område, som man bor og lever i. ”Stenørkener uden forbindelse til omverden” ”Sorte huller i landkortet” ”Sharia områder” osv.
Ja, der er fattigdom i Danmark, og der er mange eksklusionsmekanismer både socialt, i skolen og på arbejdsmarkedet. Men politikernes hetz gør kun denne eksklusion dybere og den sociale ulighed værre.
”Politikerne beskriver en virkelighed, som simpelthen ikke findes”, siger sociolog og forfatter Aydin Soei til TV2. ”Kriminaliteten er faldende, og samtidig får flere af de unge mennesker en uddannelse. Så overordnet set går det altså fremad i de her områder”.
Også derfor er antallet af såkaldte ”ghettoområder” faldet fra 28 til 22, præcis pga. den faldende kriminalitet, specielt blandt unge mellem 15 og 18 år. Der er faktisk kun to af områderne som opfylder ”kravet” til graden af kriminalitet. Så man fægter mod vindmøller.
Enøjet
Men det bider ikke på den enøjede regering. De vil have dobbelt straf for visse former af kriminalitet i de udsatte boligområder. ”Det skal nok få de ressourcestærke folk til at flytte ind” bemærkede formanden for boligforeningen i Mjølnerparken til DR4 København, lakonisk.
Hvis man ser på forskningen giver det ikke nogen mening at bruge begrebet ”ghetto” i Danmark. Der findes ingen boligområder, som lever op til definitionen på en ghetto. De socialt udfordrede boligområder er ikke etnisk homogene, de er ikke selvstændige byenheder løsrevet fra resten af samfundet, og de har ikke en høj grad af selvstændig økonomi.
De mange mennesker, som bor i de såkaldte ”ghettoer” har job uden for bydelen, ikke i en intern legal eller illegal økonomi. Ghetto-begrebet kan simpelthen ikke bruges som et videnskabeligt begreb i Danmark. Begrebet brandmærker og stigmatiserer alle, som bor der. Alle, som ved en lille smule om boligsocialt arbejde og hvordan man taler MED og ikke TIL folk mener, at ghetto terminologien er kontraproduktiv.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har for nylig udgivet den rapport, der ligger til grund for regeringsudspillet om ”ghettoer og parallelsamfund”. Her mener man, at 28.000 familier af ”ikke-vestlige” oprindelse lever i ”parallel samfund”. Man har overhovedet ikke undersøgt, om disse mennesker ønsker at være en del af det danske samfund. I stedet har man opregnet helt andre kriterier: Om man har et arbejde. Om man bor i et områder med mange af ”ikke-vestlige” baggrund. Om om ens barn går i vuggestue, og lignende sociale kriterier. Men dette siger absolut intet om, om man lever isoleret fra det danske samfund.
"Parallelsamfund"
”Parallelsamfund” er et abstrakt begreb, som findes politisk, men ikke nødvendigvis ude i virkeligheden. Vi mangler at se Økonomi- og Indenrigsministeriet påvise en eller anden form for evidens for, at parallelsamfund findes. Det vil jo kræve, at man går ud og spørger folk, om deres holdninger. Men det har man ikke gjort, siger forskeren og lektor på Institut for Tværkulturelt og Regionale Studier på Københavns Universitet, Brian Arly Jacobsen til Videnskab.dk.
På denne fuldstændig vilkårlige og uvidenskabelige baggrund vil Løkke og DF lægge op til et drastisk angreb på almene rettigheder i disse områder. Det vil også ramme de 28.000 familier fra “ikke vestlige lande”, selvom de ikke nødvendigvis bor i ”ghettoområderne”
Retten til familiesammenføring, retten til at flytte til en anden kommune, tvungen vuggestue, loft over antallet af ”tosprogede” børn i skoler og dagsinstitutioner, tvangsspredning af folk på overførselsindkomster, dobbelt straf for kriminalitet, politi ”task forces” mv.
Sikkert er det, at der ikke kommer flere kroner til reel opretning af de sociale uligheder.
Det er tydeligvis ikke et mål at tage de sociale problemer, som vitterligt eksisterer seriøst. Politikerne ønsker derimod at rette opmærksomheden mod noget (for dem) politisk ufarligt; nemlig ”de andre” ”de fremmede”. De bidrager til en racistisk hetz, mens den sociale ulighed vokser. Samtidig gør de sociale problemer til folks egen skyld og eget valg. Sådan har man også dæmoniseret de arbejdsløse, de syge og folk på kontanthjælp.
Turen er nu kommet til at udskamme og jagte 28.000 familier i Danmark. Som tidligere Venstre MF’er, Eyvind Vesselboe skrev i Politiken: ”Der er rigtig mennesker som lever i regeringens ”huller” i det danske samfund, og de har krav på de samme rettigheder som alle andre i landet”.
"Danske værdier"?
Regeringen taler om “danske værdier” og “danske levemåder”. Men befolkningen i Danmark er ikke en ensartet størrelse med ensartede værdier og levemåder. Der er myriader af forskellige måder at leve på i Danmark. Hjarn v. Zernichow Borberg har i sin banebrydende bog “Nydansk: Er nydanskere og danskere virkelig så forskellige” (2016) påvist, at der næsten ingen forskelle er mellem folks opfattelser af kvinder, rettigheder, demokrati, børn og opdragelse. Faktisk går flere indvandrere end danskere går ind for lighed og frihed.
Integrationsministeriet laver årlige medborgerskabs undersøgelser. Den seneste er fra 2017 og viser, at der faktisk er en større andel af indvandrere og efterkommere af indvandrere end “danskere”, der går ind for traditionelle ligheds- og frihedsrettigheder. På spørgsmålet, om man mener, at folk i Danmark skal have samme rettigheder, uanset hvilken religion de tilhører, er:
- 63 procent af danskerne helt enige
- 84 procent indvandrere er helt enige
- 92 procent af efterkommere af indvandrere er helt enige
På spørgsmålet, om man mener, at folk i Danmark skal have samme rettigheder uanset politisk overbevisning, er:
- 71 procent af danskerne helt enige
- 81 procent af indvandrerne er helt enige
- 88 procent af efterkommere af indvandrere er helt enige
Mange af de boligområder som politikerne i dag kalder ghettoer, indeholder faktisk en kerne af solidarisk modstandskraft. Boligområder som Tingbjerg og Vollsmose er multietniske boligområder, hvor mennesker kender hinanden på kryds og tværs af etnisk baggrund, kultur og religion. I mange af områderne findes der stærke foreninger og ildsjæle, som er med til at gøre områderne trygge og med til at udvikle stærke fællesskaber. Hvis politikerne mener noget med integration, så er det at have et boligområde, hvor man kender hinanden, hvor man er trygge og hvor man har indflydelse på hvad der sker. Det er et nødvendigt grundlag for at blive en ligeværdig del af det multietniske Danmark.
Anna Piil Damm, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, henviser for eksempel til et svensk studie fra 2011, som viser, at hvis indvandrer- og flygtningebørn bor sammen med andre af samme nationalitet, som har en høj uddannelse, så klarer børnene sig bedre i skolen. Flygtninge og indvandrere bruger i høj grad netværk til at finde job. Endnu mere end etniske “danskere”. Anna Piil Damms egen forskning viser, at 26 procent af flygtninge og indvandrere finder job gennem netværk. Det samme gælder 17 procent af ”danskere”.
Løsninger
Når politikerne råber op om fremmede kulturer, ghettoer, parallelsamfund osv. giver de et falsk billede af de virkelige problemer. For ja. det er da klart at der er voksende sociale problemer i dette land, som har været plaget af alt for mange år med nyliberalisme og nedskæringer. Men rigtige løsninger på sådanne problemer handler ikke om at hetze bestemte grupper og boligområder. Det handler derimod om omfordeling af ressurcerne og et helt andet syn på vores velfærd og samfund.
Nogle bud på virkelige løsninger på de virkelige sociale problemer baseret på erfaringer og forskning er:
- Gør skoler og institutioner i udsatte boligområder til model skoler med masse af ressurcer.
- Byg varieret og spændende i stedet for det grå og triste beton.
- Afskaf karakterræset i skolerne – giv plads til mennesker og mere forskellighed.
- Sørg for et rummeligt arbejdsmarked – alle skal have ret til et job som de kan udvikle sig i.
- Afskaf fattigdomsydelserne – ingen kan udvikle sig eller trives i fattigdom.
- Skaf praktikpladser til alle – så unge kan gøre deres uddannelse færdig..
- Dyrk mangfoldighed og multikultur som modvægt til racisme.
Der er brug for at bygge modstand mod regeringsforslaget overalt i landet, og specielt i de berørte boligområder. Alle må afvise denne diskriminerende og vildledende forsøg på at udskamme og brændemærke bestemte befolkningsgrupper. Bekæmp fattigdom, ikke de fattige.
Se også: http://socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=36253
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe