Socialistisk Arbejderavis
Nr. 369 – 19. november 2018 – side 6
Interview
“Der er brug for, at Danmark påny tager udgangspunkt i menneskerettigheder”
Konni Nørlem
Til aktionen for de afviste asylansøgere i Kærshovedgård op til Krystalnatten talte SAA med Anemone Samy, medinitiativtager til “Lysfest for humanisme, næstekærlighed og menneskerettigheder”.
SAA: Hvad er baggrunden for initiativet med lysfester ved Kærshovedgård?
Anemone: “I første omgang var det jo egentlig bare en ide om også at lave noget ved Kærshovedgård i anledning af Krystalnatten, som jo tager udgangspunkt i, at det, der skete dengang, ikke må ske igen, og af samme grund må vi arbejde for en antiracistisk politik i det her land.
Beboerne på Kærshovedgård er jo virkelig en gruppe mennesker, der har det meget svært og senest er blevet udsat for en målrettet hetz fra blandt andet BT lige op til Krystalnatten.
Da vi så fik snakket om det i en initiativgruppe på seks personer, om hvordan grundlaget skulle være, så havde vi ønsket om, at Danmark igen skal være et samfund, hvor lovgivningen tager udgangspunkt i humanisme, næstekærlighed og menneskerettigheder. Det er noget vi synes, at der virkelig er brug for at gøre opmærksom på nu.”
SAA: Har I planer om at fortsætte dette initiativ?
Anemone: “I første omgang havde vi egentlig ikke tænkt os mere end blot en enkelt markering i anledning af Krystalnatten. Vi havde ultrakort tid til at planlægge det og var lidt bange for, at vi bare selv ville stå der langt ude på landet, fordi der ingen offentlig transport er derud – men der dukkede faktisk 70-80 mennesker op, og der var en virkelig god stemning og allervigtigst, så var beboerne meget opløftede over, at der er håb forude, fordi åbenbart ikke alle opfatter dem som morderiske voldtægtsmænd osv.
Så jo, vi er nødt til at gøre det igen for at vise opbakning til beboerne på Kærshovedgård og ikke mindst efter, at SIAD har meldt ud, at de vil demonstrere hver anden uge, så er vi nødt til at komme igen, så SIAD ikke får lov til at stå uimodsagte.
Vi vil forsøge at stå der en gang om måneden og helst blive flere og flere.”
SAA: Hvad kan folk gøre, som ønsker at støtte dette initiativ?
Anemone: “Jeg vil jo anbefale, at man starter med at melde sige ind i FB-gruppen ”Lysfest for humanisme”, så man kan følge fremtidige arrangementer. Man kan byde ind med sin hjælp og se det program, der bliver lagt ud. Man kan også selv lave et opslag, hvis man f.eks. har mulighed for at arrangere en bus til Kærshovedgård eller har gode kontakter til sin fagforening eller bare selv vil komme.
Vi håber jo på sigt at få rigtigt mange anbefalere af det her initiativ. Første gang lavede Viborgs biskop en tale, der blev læst op. Det var vi rigtig glade for, og det er ikke fordi, vi er en kristen gruppe, der ønsker at kristne hele forsamlingen. Men vi ønsker jo at komme bredt ud og vise, at dette initiativ har opbakning i den brede befolkning.
Det her land består ikke kun af højredrejede ekstremister eller racister. Det består sådan set også af en hel masse almindelige mennesker, som mener, at et hvilket som helst menneske har ret til at blive behandlet menneskeligt.
En hvilken som helst tænkelig opbakning eller anbefaling fra folk eller deres bagland, det vil vi blive glade for.
Og så er der jo det helt lavpraktiske. Det kan være, at man kan bage en kage og tage noget kaffe med. Eller det kan være, at man har et par varme støvler stående, som man kan tage med til Kærshovedgård og smide i genbrugscontaineren, så folk derude kan få noget varmt på fødderne.”
Næste Lysfest for humanisme, næstekærlighed og menneskerettigheder foregår ved Kærshovedgård den 14. dec. kl. 19-20.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe