Socialistisk Arbejderavis
Nr. 52 – September 1989 – side 12
Solidaritet
Arbejderne vil have brød – Walesa arbejdsro
Ellen Christensen
Solidaritet, bevægelsen der var forbudt for bare fem måneder siden, og som opstod ud af de mest magtfulde arbejderkampe i 80erne, sidder nu i spidsen for den polske regering. Er det den polske stat, der har ændret sig, eller Solidaritet, der har svigtet arbejderklassen. Ellen Christensen skriver om Solidaritets nye kurs.
Polens nye premierminister hedder Tadeusz Mazowiecki. Det bemærkelsesværdige ved ham er, at han indtil for et halvt års tid siden var medlem af en illegal organisation, Solidaritet, og sad i fængsel. Et andet bemærkelsesværdigt træk er, at han ikke er blevet premierminister som følge af en opstand vendt mod den herskende klasse i Polen.
Den umiddelbare forhistorie er nogle forhandlinger, der blev ført mellem Solidaritet og regimet i foråret. Resultatet var en legalisering af Solidaritet og afholdelse af valg til en tredjedel af pladserne i det polske parlament.
Katastrofevalget
Valget blev en katastrofe for kommunistpartiet. Selv om det ikke mistede flertallet i parlamentet, viste valget tydeligt, at partiet ingen opbakning har i befolkningen.
Ved siden af de politiske problemer slås regimet med en håbløs økonomi. Da det som et led i en omlægning af økonomien i en mere markedsorienteret retning fjernede statstilskuddet til fødemidler, og det medførte prisstigninger på 200-500 %, strejkede arbejderne. Regimet måtte se i øjnene, at det ikke kunne regere uden om Solidaritet. Sovjetunionen, der hele tiden spiller med i kulissen i Polen, sagde god for kommunistpartiets samarbejde med Solidaritet, og præsident Jaruzelski udpegede Mazowiecki til regeringsleder.
Solidaritet ønsker ikke et danne regering uden kommunistpartiet. De har accepteret, at kommunisterne beholder indenrigs- og forsvarsministerierne, og dermed bevarer magten over hær og politi. I det hele taget vil Solidaritet fortsætte sin klassesamarbejdslinje.
Den økonomiske model
Solidaritets løsning på Polens økonomiske problemer hedder fri markedsøkonomi. I en tale til Europaparlamentet i juni opfordrede Walesa vestlige firmaer til et investere i Polen og udnytte den billige polske arbejdskraft, og siden har han været på rundrejse i Vesteuropa og USA for at skabe opbakning til udenlandske investeringer i Polen. Mazowiecki har også bedt vestlige banker om opbakning bag hans politik i form af lån, men foreløbig er han kun blevet tilbudt nogle håndører.
Strejkerne mod de stigende priser fortsatte nogle dage, efter at Mazowiecki var blevet udnævnt. “Vi vil have brød, ikke en premierminister,” råbte nogle arbejdere efter Walesa ved et møde i Gdansk.
Hvad nu?
Solidaritet har store problemer at slås med. Selv om arbejderne har fulgt Walesas appel om, at de skulle indstille strejkerne for at give Solidaritet tid til at vise, at de er i stand til at indfri arbejdernes krav. Men der er ingen grund til at tro, at arbejderklassen vil være særlig tålmodig.
Mange arbejdere er godt trætte af at bruge en stor del af deres tid i køer foran næsten tomme madbutikker, og Solidaritet kan kun bevare regeringsmagten så længe, de har kontrol over arbejderne.
Mange arbejdere forventer, et Solidaritet kan løse landets problemer og skaffe mad på bordet. Men arbejdernes tålmodighed er i forvejen hårdt prøvet, og kan hurtigt eksplodere i nye strejker. Når det sker, er det nødvendigt, at den opposition, der er vokset op på grund af Solidaritets reformlinje over for den herskende klasse i Polen, fastholder arbejdernes krav og undlader at sælge dem for nogle ministerposter.
Billedtekst:
Polens nye ministerpræsident skal skaffe hurtige resultater, hvis han skal holde arbejderklassen i ro.
Se også:
SAA 52: Strejker der ryster Sovjet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed