Socialistisk Arbejderavis
Nr. 52 – September 1989 – side 12
Strejker der ryster Sovjet
Den konservative fløj i det russiske kommunistparti vejrer morgenluft, mens reformfløjen med Gorbatjov i spidsen har fået at mærke, hvilke kræfter de har sat i gang via glasnost og perestrojka.
Den seneste tids uro i de baltiske lande i forbindelse med 50-års dagen for ikke-angrebspagten mellem Hitler og Stalin og balladen omkring den nye sproglov i Moldavien har for alvor skærpet modsætningerne i Sovjetunionen. Ikke kun inden for det herskende bureaukrati, men i høj grad i hele samfundet.
Ringe i vandet
Det nationale oprør mod storrussisk undertrykkelse har spredt sig som ringe i vandet. Alene i september måned har der været kæmpedemonstrationer og strejker i syv forskellige republikker.
Reformfløjen har ingen reelle bud på, hvordan man løser det nationale spørgsmål, og har heller ikke været i stand til at forbedre arbejderklassens levestandard gennem perestrojka. Det betyder, at Gorbatjov presses af de konservative kræfter i bureaukratiet.
Centralkomiteens seneste udtalelser viser, at det er de konservatives ideolog, Jegor Ligatjov, der fører ordet. I en tyve minutter lang tale i sovjetisk TV i starten af september sagde han, at den sovjetiske ledelse har en forfatningsmæssig pligt til at inddæmme og bremse de nationalistiske uroligheder. “'De centrale myndigheder må gribe til de nødvendige midler,” lød det. Gorbatjov, som ellers har forholdt sig meget tavs de seneste par uger, har også skruet bissen på over for de nationale bevægelser.
Bureaukratiet har i længden ikke noget valg. De må stoppe de nationale bevægelser – og den voksende uro i den russiske arbejderklasse, eller også må de se deres magt smuldre.
Den herskende klasse i Sovjet er den eneste vinder, hvis det lykkes dem at fastholde de nationale spændinger mellem de nationale mindretal og russiske arbejdere. En større suverænitet til de enkelte republikker vil underminere kommunistpartiets magt. En løsning, som de kinesiske ledere brugte, ligger ikke fjernt, hvis forsøg på at inddæmme bevægelsen mislykkes.
Land og Folk oplyste fornylig, at sovjetiske officerer havde været i Indien for at lære, hvordan man militært takler civil ulydighed. Spørgsmålet er så om Gorbatjov kan finde nogle troppeenheder i den russiske hær, som vil udføre arbejdet. Men militær undertrykkelse er et middel, som alle herskende klasser vil prøve at gribe til, hvis deres alternativ er at miste magten.
Kamp er alternativet til splittelse
Det der er brug for i Sovjet i dag er, at arbejdere på tværs af sprog, kultur og republik tager kampen op mod Kremls splittelse og undertrykkelse af arbejderklassen. Den nyligt afsluttede minearbejderstrejke i flere republikker viser kraften i arbejderklassen, når den på tværs af nationale skel kæmper sammen som klasse. De initiativer, der nu er taget med at opbygge socialistiske fagforeninger, er positive.
For en ny socialistisk bevægelse Sovjet bliver en af opgaverne at tage kampen op mod den nationale undertrykkelse, der har været en del af Sovjets politik siden Stalins kontrarevolution.
Se også:
SAA 52: Solidaritet: Arbejderne vil have brød – Walesa arbejdsro
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed