Socialistisk Arbejderavis
Nr. 6 – Marts 1985 – side 2
Randers Reb
Knuder binder sammen
Charlie Lywood
Efter en 3 uger lang strejke gik 88 rebslåere, smede og elektrikere tilbage til arbejdet. De var lovet mægling om deres utilfredshed med ledelsens mangel på respekt for arbejderne.
Konflikten på Randers Reb startede, da arbejdsgiverne ikke ville betale sølle 3000 kr. til en afløser i kantinen, men i stedet lukkede den i tre dage. Dette var dråben, der fik bægeret til at flyde over.
Watergate om igen
Strejken var i første omgang ment som en protest og arbejderne håbede på, at ledelsen ville ændre signaler.
Men ledelsen var åbenbart ude på at få arbejderne ned med nakken. De begyndte med at anklage tillidsfolk for at »piske en stemning op« og sætte spørgsmålstegn ved deres ansættelse. Ydermere brugte de hemmelige båndoptagelser af deres samtaler med tillidsfolkene.
Arbejderne holdt møde hver morgen på fagforeningshuset »Jylland«, da de var nægtet adgang til fabrikken. Tre gange gik de i demonstration fra fagforeningshuset til rebslåeriet, hvor de holdt møde og lavede masseblokade. Gennem strejkens tre uger er der flyttet så godt som ingenting ud af – eller ind på fabrikken. Der har været blokadevagter i alle dagtimerne og flere gange tjek om natten.
Indsamling og besøg på byens andre arbejdspladser blev hurtigt organiseret, og de økonomiske resultater var gode. Desværre udeblev mere fysiske sympatireaktioner, hvad der heller ikke blev opfordret til.
Strejkens forbitrede karakter betød, at der skulle mere til end blot at gå hjem for at vinde.
Strejken skulle spredes. Både lokalt og inden for branchen for at lægge pres på arbejdsgiverne. De faglige organisationer, især den lokale Metal-fagforening, men også rebslåernes egen fagforening opfordrede ihærdigt, fra første færd, til at genoptage arbejdet. Til sidst blev der et flertal for at søge forhandlingens vej i form af et mæglingsmøde, hvis resultat vi endnu ikke kender.
Situationen op til mæglingsmødet var meget spændt på fabrikken. Firmaet forbød folk at snakke med tillidsmændene og var i det hele taget meget provokerende.
Hvis solidariteten, som blev opbygget under konflikten, skal fastholdes til en eventuel overenskomstkonflikt, er det nødvendigt, at de aktive i strejken holder sammen og bl.a. sørger for, at rebslåernes egen organisation har en anderledes holdning næste gang.
Se også:
SAA 6: Nu vil vi slås
SAA 6: Tuborg-depot: Flere øl til hver
SAA 6: IS mener: Slut med skuespillet – Hvordan kan vi vinde?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed