Socialistisk Arbejderavis
Nr. 7 – April 1985 – side 4
Minearbejderstrejken
Kvinderne organiserede selv
Pia Færing
Allerede i strejkens sjette uge begyndte kvinderne i enkelte Yorkshire-miner at organisere sig i aktionsgrupper – »Womens Action Groups«. Ideen spredte sig meget hurtigt, og ved strejkens slutning havde samtlige strejkende miner en kvindegruppe.
I starten ønskede kvinderne sig først og fremmest at tage sig af alle de sociale problemer, der nødvendigvis følger af en strejke. De oprettede suppekøkkener, hvor alle minearbejderfamilier kunne spise gratis een gang om dagen. Dertil kom den ugentlige fødevarepakke til at klareweekenden for.
Men meget hurtigt udviklede det sig til meget mere. Kvinderne begyndte at gå på blokaderne, og det har ikke mindst været deres slagsange og opildnende råb, der har sat liv i seancerne.
Da formanden for Yorkshire-området Jack Taylor offentligt accepterede loven om, at der kun måtte være seks blokadevagter ved minerne, så tog kvinderne sagen i egen hånd. Når fagforeningen ikke længere ville arrangere masseblokader, så måtte de gøre det. De sidste måneders masseblokader var næsten alle arrangeret af kvindegrupperne, og deres kontaktnet minerne imellem var eksemplarisk. Telefonerne glødede, når man skulle sørge for, at blokaderne ikke ramlede sammen, og transporten mellem dem skulle arrangeres.
- Det er nok een ting, Maggie Thatcher ikke rigtigt havde regnet med – politiseringen af kvinderne. Før denne strejke var jeg godt nok tilfreds med at gå hjemme og passe mand og børn – nu ved jeg, at jeg vil organisere mig politisk. Jeg bliver aldrig den samme igen, fortæller Aggie Currie, 35 år og meget aktiv i Armthorpes »Womens Action Group«.
Gruppen fortsætter efter strejken. I første omgang vil de støtte de meget forgældede familier, men derudover har de besluttet at køre en slags strejkestøttegruppe.
- Vi har jo ihvertfald oplevet, hvor vigtig støtte fra andre grupper er. Og vi har en masse erfaringer at give videre, siger Aggie Currie.
Selvorganisering
Kvindernes mangel på respekt for både det lokale og det nationale fagbureaukrati har betydet, at de har fungeret som en slags omdrejningspunkt for mange aktiviteter. Mange af de unge militante, som heller ikke har haft respekt for fagbureaukratiets ofte meget klamme hånd, har tyet til kvinderne. Det var dem, der organiserede noget, det var dem, der kunne risikere noget uden at blive fyret senere.
Fra starten af var konflikten meget topstyret, og på grund af næsten ubegrænset tillid til Arthur Scargill og hans evner til at organisere kom basisorganiseringen alt for sent i gang. Kvinderne var derimod fra starten af nødt til at organisere selv, for de fik ikke nogen hjælp fra fagforeningen.
De fik penge til at starte deres suppekøkkener, men dermed var det også slut. Alle mænd fik et pund hver dag for at gå på blokade – kvinderne fik ingenting. Når fagforeningen lejede en bus til at køre til blokade eller andet, måtte kvinderne selv organisere deres transport. Denne selvhjulpenhed har betydet, at kvinderne har lært meget mere end mange mænd under strejken. Og deres erfaringer kan bruges på mange andre områder – i kampen mod nedskæringer, kampen mod fyringer, erfaringer om solidaritet og organisering af basis.
Billedtekster:
Minearbejdernes bitterhed over den manglende støtte fra TUC – det engelske LO – kom til udtryk på det, der kunne have været strejkens et-årsdag, da formanden, Norman Willis sagde til den store demonstration: »Hvis vi står sammen, kan vi vælte den konservative regering«
Kvindernes entusiasme satte liv i blokaderne
(Foroven til højre): Politiet sørgede konstant for at holde blokaderne i skak
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed