Socialistisk Arbejderavis
Nr. 7 – April 1985 – side 5
Minearbejderstrejken
Politiet fik for let spil
Pia Færing
Politiet kom til at spille en vigtig rolle i minearbejderstrejken. De fleste billeder fra strejken er oversået med sorte eller grønne uniformer. Over 10.000 minearbejdere har været arresteret af politiet, og endnu flere har fået bank.
Med loven i egen hånd opsatte politiet vejspærringer flere hundrede kilometer fra blokader, blokadevagter blev rask væk arresteret og idømt et polititilhold, hvor de indtil retssagen ikke måtte deltage i blokader. Typisk gik der fire til seks måneder inden retssagen, og i mellemtiden skulle blokadevagten altså forholde sig passiv.
Strejkens største slagmark blev masseblokaden ved koksværket Orgreave i juni. Ridende politi slog til i tusindvis, og mange minearbejdere husker Orgreave med rædsel. Efter Orgreave blev mange ældre minearbejdere hjemme et langt stykke tid.
Men uden at bagatellisere politiets betydning under strejken, så er det fejlagtigt at sige, at minearbejderne blev slået af »Maggies Bully-boys«.
For mange passive
Mange fagforeningsbureaukrater og Labour-politikere vil bruge politiets styrke til at sige, at det ikke nytter noget med militante faglige kampe. »I bliver alligevel slået af politiet – og det er ikke dem, I skal kæmpe imod».
Men det er et bagvendt argument. For hvis der havde været nok minearbejdere på blokaden – så kunne politiet ikke have slået dem. Mange gange har politiet måttet trække sig tilbage, fordi de har været i et håbløst mindretal – og i de tilfælde har der ikke været tilfælde af politivold.
- Vi er 180.000 minearbejdere – selv 10.000 særligt uddannede betjente kan ikke slå 180.000 – og de kan slet ikke slå hele Englands arbejderklasse, konstaterer Andy Slainy, militant minearbejder fra Armthorpe.
Problemet var, at der ikke var 180.000 minearbejdere på blokaderne. Mange sad passivt derhjemme, og meget få fra andre grupper kom blokaderne til hjælp.
Langt ind i højrefløjen har der været kritik af politiets opførsel under strejken – men kritikken er ikke kommet åbent frem. Nu bagefter har højesteret underkendt mange af politiets foranstaltninger – bl.a. vejspærringerne og polititilholdene – men nu er det for sent.
Minearbejdere har aldrig elsket politiet, men hvis man havde fortalt dem for to år siden, at de kunne finde på at banke folk sønder og sammen, så havde de heller ikke troet een. I dag ved alle, hvor politiet står og hvilke interesser, de beskytter – uanset »lov og retfærdighed« – og deres slagsang »I will rather be a picket than a pig« – jeg vil hellere være blokadevagt end et svin – vil blive sunget i lang tid fremover.
Billedtekst:
Andy Slainy, minearbejder fra Armthorpe
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed