Socialistisk Arbejderavis
Nr. 7 – April 1985 – side 8
Oprustning kan standses
Fra krig til arbejdermagt
Charlie Lywood
Krige opstår ikke p.g.a. syge tanker i hovedet på enkelte individer. Alene af den grund at sygelighed hos nogle få jo ikke skaber et mægtigt militærapparat. Enkeltpersoner kan i dag affyre et hav af raketter, men raketternes tilblivelse skyldes det grundlag, vort samfund er bygget op på.
I tidligere tiders samfund levede man fra hånden og til munden og uden risiko for at blive plyndret. Indtil den private ejendomsret og klassesamfundet opstod. Nu levede én klasse af en anden klasses arbejde. Herskerklassen plyndrede og undertrykte den anden klasse og opbyggede samtidig institutioner, der sikrede deres fortsatte magt.
1. verdenskrig
Både militærapparatet og de sociale regler, der legaliserer fortsat plyndring, blev etableret. Disse midler, der muliggør krig, er altså opbygget for at sikre herskernes magt som klasse.
Krig er det samme som plyndring over landegrænserne, og denne plyndring er umulig, når arbejderklassen har fjernet klassesamfundet. Omvendt kan det siges, at klassesamfundets forsvinden også er den eneste garanti for freden.
Vore dages klassesamfund – kapitalismen – har frembragt utallige krige. I begyndelsen handels- og kolonikrige, senere verdenskrigene og efter 1945 har der ikke været mange dage, hvor ikke væbnede konflikter, invasioner el. lign. har kostet menneskeliv. Millioner og atter millioner er døde her i »fredstid« efter 2. verdenskrigs massemyrderi.
Kapitalismen havde udviklet sig til imperialisme, monopolers kamp om råstoffer og markeder på verdensplan og frembragte for første gang i historien en verdensomfattende krig.
Denne udvikling overraskede mange socialister og overrraskelsen afløstes for de flestes vedkommende af, at de i krigen tog stilling for det nationale borgerskab og støttede det i kampen mod et andet borgerskab bl.a. ved at stemme for krigsbevillinger i parlamentet.
Ikke alle socialister skulle blot glemme og fornægte parolen om, at enhver krig skulle vendes mod krigsmagerne. Bl.a. Lenin og Bukharin huskede, og de gik nu igang med at prøve at forklare årsagen til verdenskrigen. De sagde, at kapitalismens udvikling leder frem til, at militær konkurrence udbygger og endda erstatter den fredelige konkurrence om markederne.
Lenin skrev i 1917: »Kapitalisterne opdeler verden, ikke ud fra personlig ondskab, men fordi den grad af koncentration de har opnået, tvinger dem til at bruge disse midler for at opnå profit«, og Bukharin i 1921, at »krig er ikke andet end konkurrence-metoden på et givet udviklingsniveau«.
De russiske socialister, bolsjevikkerne, forstod, hvordan verdensøkonomien tvang krigen frem, og de forstod og holdt samtidig fast i, at kun en klasse kunne standse krigen.
Arbejderklassen skulle nedlægge våbnene og nægte at være kanonføde og vende krigen til en krig mod eget borgerskab. Bolsjevikkerne forstod, og de kæmpede for deres ideer, og derfor kunne de lede den russiske arbejderklasse mod freden ved at stå i spidsen for den russiske revolution, der afsluttedes med sejr i oktober 1917.
Se også:
SAA 7: Brosten mod krig og cykeltræf for fred
SAA 7: Oprustning skabt af kapitalismen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed